Brintbranchen

Brintbranchen: Danmark kan mere – især med brint og Power-to-X

Del
En af den grønne omlægnings nye nøglespillere – den fremadstormende brint- og PtX industri, roser regeringens nye klima- og energiudspil ”Danmark kan mere II”. Særligt initiativerne til at mangedoble VE-produktionen og udnytte hele det danske havpotentiale, får roser med fra Brintbranchen. Brintbranchen understreger, at den hurtigste måde at få massive mængder vedvarende energi (VE) igennem energisystemet er ved at sikre konverteringen til grøn gas og grønne brændstoffer. Dermed kan vi potentielt spare store udgifter til udbygning af elnettet, og at brint kan være med til hurtigt at booste produktionen af grøn gas.
Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen
Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen

”Vi har et kæmpe potentiale for at blive en af Europas helt afgørende producenter af gas og brændstoffer baseret på grøn brint og derigennem give et afgørende bidrag til både klimaet og til uafhængigheden af russisk gas. Derfor er det også både vigtigt og godt, at vi for alvor får sat turbo på udbygningen af VE på land såvel som udnyttelsen af det store potentiale i Nord- og Østersøen. Mangel på VE-produktion må aldrig forsinke udbygningen af brint og PtX”, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

Brintbranchen tager også godt imod meldingen om hurtigt at booste den danske produktion af grøn gas og regeringens perspektiv om, at Danmark skal levere mest muligt VE og gas til resten af Europa. Brintbranchen påpeger samtidig, at biogasproduktionen fra både eksisterende og nye anlæg kan øges med 30-40% ved at tilsætte brint til biogassen – og dermed hurtigere komme ud af afhængigheden af fossil og russisk gas.

”Samlet set er der tale om et rigtigt godt udspil, der kan være med til at takle mange af de aktuelle udfordringer, såvel som klimakrisen. Men det er afgørende, at brint og PtX tænkes ind – også i forhold til balancering af elsystemet – så vi kan få integreret de massive mængder ny grøn strøm i energisystemet uden unødvendig udbygning af elnettet og el-tariffer, der stiger unødvendigt”, slutter Tejs Laustsen Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen
Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen
Download

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Nytårsudtalelse fra Brintbranchen: Sådan gør vi 2024 til et godt brintår1.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter et undervejs udfordrende 2023 sluttede året stærkt på brintområdet. 2024 kan og bør blive brintens år, og for alvor sætte gang i næste fase af den grønne omstilling. Men det kræver en ambitiøs og visionær politisk aftale om finansieringen af brintinfrastruktur, aktivt dansk samspil med EU’s brintbank, og en ambitiøs industripolitisk opfølgning på decembers aftale om grøn statsstøtte, siger Brintbranchen i anledning af årsskiftet.

Ny grøn statsstøtte vigtig for både økonomi, industri og sikkerhed21.12.2023 00:13:45 CET | Pressemeddelelse

Et godt og vigtigt skridt for Danmarks muligheder som grønt produktionsland. Sådan lyder reaktionen fra Brintbranchen, der repræsenterer en af den grønne omstillings kerneindustrier, Power-to-X. Reaktionen kommer i kølvandet på regeringens udmelding om, at der nu i første omgang afsættes én milliard kroner til støtte til grøn, dansk industriproduktion. Brancheorganisationen påpeger, at pres fra både Kina og USA, men i høj grad også andre EU-lande, gør dansk støtte helt essentiel, hvis f.eks. elektrolyseanlæg og brændselsceller for alvor skal industrialiseres i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye