Louis Nielsen

Brillebutik med flot fremgang

Del
I det første år med den nye chefduo har Louis Nielsen i Helsingør øget omsætningen med over 17 procent. Glade medarbejdere og god service er afgørende, ifølge butikschef Andrzej Petersen
Chefduoen Andrzej Petersen og Michelle Odbergs første år sammen i butikken i Helsingør har været meget succesfuldt med en vækst i omsætningen på over 17 procent.
Chefduoen Andrzej Petersen og Michelle Odbergs første år sammen i butikken i Helsingør har været meget succesfuldt med en vækst i omsætningen på over 17 procent.

Det går godt hos Louis Nielsen i Helsingør. Butikken har i løbet af det seneste år fået markant flere kunder i butikken og øget omsætningen med over 17 %. Det placerer butikken i Helsingør som en af de absolut bedste Louis Nielsen-butikker i hele Danmark.

Michelle Odberg og Andrzej Petersen, som har ageret chefduo sammen i godt et år, har en god fornemmelse af, hvorfor det går så godt i butikken.

- Det er vigtigt, at kunderne føler, at de bliver lyttet til og er i trygge hænder, fortæller Andrzej Petersen, der er butikschef hos Louis Nielsen i Helsingør.

- Når kunderne er glade, fortæller de om deres oplevelse til andre kunder, og det nyder vi godt af. Vi får mange nye kunder ind, som har hørt gode ting fra venner eller familie, supplerer Michelle Odberg.

Men kunderne kommer kun ind i butikken, hvis medarbejderne er dygtige og glade for at gå på arbejde, og netop det er den afgørende faktor, ifølge Andrzej Petersen.

Vi gør rigtig meget for, at stemningen i butikken er god og at medarbejderne synes, det er dejligt at komme på arbejde, og ikke mindst har den nyeste viden. Derfor sørger vi løbende for at uddanne vores personale, ligesom vi har det sjovt sammen og joker i butikken. Det smitter helt klart positivt af på kunderne, som føler sig godt taget imod, fortæller Andrzej Petersen.

Det er første år sammen for Michelle Odberg og Andrzej Petersen som chefduo i butikken. Andrzej kom til butikken i juni 2016, og det gode samarbejde er en af grundene til den øgede omsætning i butikkerne.

- Vi har et rigtig godt samarbejde. Efter at Andrzej er kommet til, kan jeg 100 % koncentrere mig om det, jeg er bedst til. Det optiske, mens Andrzej har styr på tallene og økonomien i butikken, fortæller Michelle Odberg.

Begge har et fælles fokus på medarbejdernes trivsel. Der er et godt fællesskab blandt medarbejderne, som ikke blot ses i butikken men også udenfor arbejdet, når de tager på ture og holder sommerfest sammen.

- Vi har en god sammensætning af medarbejdere, både kvinder og mænd og unge og ældre, for gamle er vi jo ikke, fortæller Andrzej Petersen og smiler.

- Det betyder, at vi forstår vores kunder og kan sætte os ind i deres behov, og det er rigtig vigtigt, fortæller han.

Billeder

Chefduoen Andrzej Petersen og Michelle Odbergs første år sammen i butikken i Helsingør har været meget succesfuldt med en vækst i omsætningen på over 17 procent.
Chefduoen Andrzej Petersen og Michelle Odbergs første år sammen i butikken i Helsingør har været meget succesfuldt med en vækst i omsætningen på over 17 procent.
Download

Information om Louis Nielsen

Louis Nielsen
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ

https://www.louisnielsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen

Vintertid øger risikoen for ulykker: Hver fjerde bilist har svært ved at se i mørke26.10.2023 08:34:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge en undersøgelse oplever 27 procent af danskerne, at det er svært at se i mørket, når de kører bil. Når vi på søndag den 29. oktober stiller urene tilbage til vintertid, foregår flere af vores timer i trafikken i mørke. Kombinationen af mørke og vintervejr øger risikoen for ulykker. Den bliver højere, hvis du har et dårligt syn, lyder det fra overlæge og professor fra OUH Jens Lauritsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye