Brevkasse: Giv dine læsere bedre styr på forsikringen med råd fra Forsikringsoplysningen

Er dine læsere i tvivl, om eller hvordan forsikringen dækker? Så kan de få råd og vejledning af Forsikringsoplysningens brevkasse, som udkommer hver måned.
Landets redaktioner kan frit benytte brevkassen med angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen plus angivelse af fotograf og bureau billeder. Denne pressemeddelse indeholder den femte brevkasse med tre breve, som omhandler blandt andet kritisk sygdom, og hvordan man er stillet, når et forsikringsselskab går konkurs.
Fakta om Forsikringoplysningen:
Forsikringsoplysningen har gennem mere end 85 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Du kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 hverdage mellem 10-13, på vores hjemmeside www.forsikringsoplysningen.dk eller på vores Facebook-side https://www.facebook.com/Forsikringsnoerden/
Brevkasse for april:
Spørgsmål - Kritisk sygdom efter forsikringen er udløbet:
Hej Forsikringsoplysning
Min svigerfar har fået kræft i lungerne. En af hans venner fortalte ham, at han kunne få erstatning gennem den pensionsordning, han har via sit arbejde. Vi tjekkede hans papirer og fandt ud af, at han har en forsikring ved kritisk sygdom, som også dækker kræft. Han anmeldte skaden til sit forsikringsselskab, men de vil ikke udbetale erstatning, fordi forsikringen ophørte, da han blev 60 år.
Det er helt rigtigt, at han blev 60 år et par måneder før, han fik konstateret sygdommen. Men han har jo gået til en masse undersøgelser, langt før han fyldte 60 år. Er det normalt, at forsikringen ikke udbetaler erstatning i vores situation?
Bedste hilsner
Den fortvivlede svigerdatter
Svar:
Kære fortvivlede svigerdatter
Det er normalt, at en forsikring ved kritisk sygdom udløber på fast tidspunkt, der er aftalt på forhånd. Det kan fx være ved udgangen af den måned, man fylder 60 år. Er man i tvivl om tidspunktet, kan man finde oplysningerne i forsikringsaftalen eller på pensionsinfo.dk.
Det, der er afgørende for, om forsikringen dækker den kritiske sygdom, er altså, at den bliver konstateret inden for den aftalte forsikringsperiode. Dertil kommer, at sygdommen skal være på listen i forsikringsbetingelserne. Hvis din svigerfars sygdom først er diagnosticeret, efter at forsikringen er ophørt, betyder det nok desværre, at han ikke har krav på erstatning.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Opsigelse af forsikring:
Hejsa
Jeg har for nylig skiftet til et nyt forsikringsselskab, og mit nye selskab har stået for at opsige de gamle forsikringer.
Men situationen er den, at mit gamle selskab først vil slippe den ene af mine forsikringer om tre måneder. Jeg har fået nu en opkrævning og skal betale den gamle forsikring for et helt år. Det synes jeg er noget mærkeligt. Er det normalt? Hvorfor opkræver de ikke bare for tre måneder i stedet for at holde på mine penge i så lang tid?
Hilsner fra
Forsikringsshopperen
Svar:
Kære Forsikringsshopper
Når du indgår en aftale med dit forsikringsselskab, er det for en fast periode, typisk for et år ad gangen.
Selvom du har opsagt din forsikring frem i tiden, er den fortsat i kraft på det tidspunkt, hvor dit forsikringsselskab sender dig en opkrævning. Det er derfor helt i orden, at dit ”gamle” forsikringsselskab opkræver dig for et helt år frem.
Når forsikringen bliver afmeldt i deres system, får du det overskydende beløb tilbage. Du må væbne dig med lidt tålmodighed.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Når forsikringsselskabet går konkurs:
Kære brevkasse
Jeg købte mit hus i foråret 2015. Nu har jeg desværre opdaget, at der kommer vand ind gennem taget. Det er utæt, og loftet er drivvådt. Der er skjolder og kraftig svampedannelse på loftet og i tagkonstruktionen.
Problemet er, at jeg er en af de uheldige, der købte ejerskifteforsikring hos Husejernes forsikring, som jeg først nu har opdaget gik konkurs i slutningen af 2016.
Hvad gør jeg? Jeg har aldrig fået besked om konkursen og står med et næsten ubrugeligt hus. Er min chance forspildt?
Hilsen
Den uvidende husejer
Svar:
Kære uvidende husejer
Den ejerskifteforsikring, du købte hos Gable Insurance via Husejernes Forsikring Assurance Agentur, dækker ikke, da selskabet gik konkurs i slutningen af 2016.
Gable Insurance var ikke dækket af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og mange forbrugere kom i klemme med deres forsikringer og var uden forsikringsdækning.
Det var baggrunden for, at Folketinget den 8. december 2016 besluttede, at garantifonden ekstraordinært skulle dække skader, der blev anmeldt frem til den 31. marts 2017.
Som en service sendte Garantifonden breve til samtlige kunder i Husejernes Forsikring om konkursen og konsekvenserne. Brevene blev sendt til de adresser, der var i agenturets database over kunder. Derudover orienterede fonden via artikler og indslag i en lang række medier.
Normalt kan man kun købe en ejerskifteforsikring i forbindelse med en hushandel. Alligevel tilbød flere forsikringsselskaber i forbindelse med konkursen erstatningsforsikringer. Kravet var, at man skulle købe forsikringen inden den 31. marts 2017 - den dato, hvor Garantifondens dækning ophørte.
Da du først har opdaget din skade efter den 31. marts 2017, er der desværre ingen dækning hos Garantifonden.
Har du ikke gjort brug af tilbuddet om at købe en ny forsikring, har du to muligheder:
- Du kan forsøge at få erstatning i Gable Insurances konkursbo (i Lichtenstein) – du kan finde nærmere oplysninger på Garantifonden for skadeselskabers hjemmeside.
- Du kan tale med det forsikringsselskab – hvor du har din husforsikring. Noget af skaden kan måske være dækket, hvis der er tale om træødelæggende svampeangreb, og du har dækning for svampeskader.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Ring til os på 41919191
Skriv til os på Facebooksiden Forsikringsnørden eller
http://www.forsikringsoplysningen.dk/
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Kender du Forsikringsoplysningen?Videokanal
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: En god dag for Europas konkurrenceevne og grønne omstilling13.11.2025 13:22:52 CET | Pressemeddelelse
Regelforenkling er i den grad gået fra skåltaler til faktisk handling efter dagens afstemning i Europa-Parlamentet om enklere og bedre regler for rapportering. Stor ros fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Forsikringsbranche og hovedstadskommuner: Stormflodssikring har brug for opdatering11.11.2025 13:13:04 CET | Pressemeddelelse
Stormflodssikring af Danmark haster, og der er behov for at finde nye finansieringsmodeller. Det mener fire hovedstadskommuner og forsikringsbranchen, der nu er gået sammen om fire konkrete anbefalinger, der tilsammen skal bringe stormflodssikring up to date.
Udsigt til massiv mangel på plejeboliger7.11.2025 13:30:42 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at stort set hele landet kan se frem til massiv mangel på plejeboliger i de kommende år. At sikre tilstrækkeligt med plejeboliger bør derfor være et centralt tema til kommunalvalget, mener forsikrings- og pensionsbranchen
Danskerne bekymrer sig i stigende grad om klimaskader1.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stadigt flere danskere vælger at tegne en udvidet vandskadeforsikring for at sikre sig mod indtrængende vand i boligen, viser ny opgørelse. Klimaforandringerne er rykket frem i danskernes bevidsthed, lyder det fra F&P.
Esbjerg blev hårdt ramt af skybrudsskader30.10.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Gentagne skybrud har givet Esbjerg Kommune en plads på top ti over kommuner, med flest skybrudsskader i forhold til antal indbyggere. Det viser en opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


