Forsikring & Pension

Brevkasse: Giv dine læsere bedre styr på forsikringen med råd fra Forsikringsoplysningen

Del
Ved dine læsere for lidt om, hvordan forsikringen dækker ved storm, ulykke og indbrud, så kan de nu få gode råd af Forsikringsoplysningens faste brevkasse.
Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: Kaspars Grinvalds - stock.adobe.com
Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: Kaspars Grinvalds - stock.adobe.com

Frygter dine læsere skader på huset, når stormene rammer Danmark? Eller frygter de, at ombygningen af huset øger risikoen for indbrud? Er dine læsere i tvivl, om forsikringen dækker? Så kan de få råd og vejledning af Forsikringsoplysningens brevkasse, som udkommer hver måned. 

Landets redaktioner kan frit benytte brevkassen med angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen plus angivelse af fotograf og bureau billeder. Denne pressemeddelse indeholder den første brevkasse med tre breve, som omhandler blandt andet indbrud i biler ved juletid og skader ved storm og væltede træer.    

Fakta om Forsikringoplysningen:

Forsikringsoplysningen har gennem mere end 85 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.

Du kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 hverdage mellem 10-13, på vores hjemmeside www.forsikringsoplysningen.dk eller på vores Facebook-side https://www.facebook.com/Forsikringsnoerden/

Brevkasse for december:

Spørgsmål:

Hej Forsikringsoplysning

Forleden havde jeg indbrud i min bil, mens jeg var på juleindkøb. Jeg fik stjålet min bærbare computer og min arbejdstelefon. Begge dele lå i en computertaske i bagagerummet, som var låst.

Mit forsikringsselskab vil gerne dække min bærbare computer. Men de vil kun betale, hvad computeren koster hos en leverandør, som de har en rabataftale med. Den er selvfølgelig en del billigere end hos min lokale forhandler, hvor jeg gerne vil købe en ny computer. De vil ikke erstatte min arbejdstelefon. Kan det virkelig passe, når telefonen blev stjålet fra min bil? Og kan de tvinge mig til at købe computeren et bestemt sted?

Hilsen shopperen

Svar:

Hej shopperen

Din indboforsikring dækker dine private ejendele. Derfor er ting, som du bruger erhvervsmæssigt, som hovedregel ikke dækket. Det betyder, at din arbejdsgiver i stedet må anmelde tyveriet af telefonen til sin eventuelle forsikring.

Når du har været udsat for en skade, skal din erstatning så vidt muligt stille dig som før skaden. Der står i de fleste forsikringsvilkår, at forsikringsselskabet kan genlevere tilsvarende ting. Med tilsvarende menes ting som i værdi, kvalitet, egenskaber og udseende svarer til de ting, der skal erstattes.

Hvis du ikke ønsker at købe computeren gennem dit forsikringsselskab, kan du få udbetalt det beløb, som de kunne købe computeren til. Dit forsikringsselskab kan altså ikke tvinge dig til at købe computeren hos en bestemt leverandør. Men hvis computeren er dyrere hos din egen forhandler, så vær opmærksom på, at du selv skal betale merprisen.

De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen

Spørgsmål:

Kære Forsikringsoplysning

Min udlejer renoverer ejendommen og har bedt mig udlevere nøglen til min lejlighed til brug for diverse håndværkere. Jeg er utryg ved at give fremmede adgang til min lejlighed.
Jeg har en indboforsikring. Hvordan er jeg stillet, hvis fx håndværkerne ødelægger mine ting, tingene forsvinder, eller hvis de glemmer at låse døren til lejligheden?

Med venlig hilsen
Den utrygge lejer

Svar:

Kære lejer

Jeg kan godt forstå din bekymring. Du har som forsikringstager ansvaret for, at din bolig er forsvarligt aflåst. Ved tyveri fra en ulåst bolig risikerer du, at dit forsikringsselskab betragter det som simpelt tyveri og ikke indbrud. I så fald vil din forsikring dække mindre: Fx er smykker og penge ikke dækket. Glemmer håndværkere at låse din lejlighed, vil din indboforsikring normalt betale erstatning, hvis man ikke kan bebrejde dig den manglende aflåsning. Forsikringsselskabet kan forsøge at kræve erstatningen betalt tilbage af håndværkerfirmaet.

Din forsikring dækker normalt ikke tyveri eller hærværk begået af personer, der har lovlig adgang til din bolig. Tager eller ødelægger håndværkeren dine ting, kan hans arbejdsgiver i visse tilfælde komme til at betale erstatning. Bed dit selskab bekræfte på skrift, hvordan din forsikring dækker, når håndværksarbejdet ikke er igangsat af dig, inden du udleverer nøglen.

De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen

Spørgsmål:

Til Forsikringsoplysningen

Min nabo har et meget højt træ, som står tæt på skellet. Jeg er nysgerrig efter, hvordan reglerne er, hvis min nabos træ vælter ind over min grund i en storm, og der sker skade på mit hus.

Kan jeg forlange, at min nabo fælder sit træ, så der ikke sker en skade? Og hvis forsikring skal dække ødelæggelserne og oprydning af træet, hvis uheldet er ude?

Med venlig hilsen
Den bekymrede nabo

Svar:

Kære nabo

For at du kan kræve, at din nabo fælder sit træ, skal der være en begrundet mistanke om, at der er noget galt med træet, og at det kan medføre en skade. Er det tilfældet, er det en god idé at gøre din nabo opmærksom på problemet på skrift og tage fotos af situationen.

Hvis din nabos træ vælter ind på din grund i en storm, skal du anmelde skaden til din egen husforsikring. Din husforsikring dækker skader på grund af nedstyrtende ting samt stormskader på dit hus, når der har været vindstød på mindst 17,2 meter per sekund. På www.forsikringsvejret.dk kan du tjekke, hvor meget det har blæst på et bestemt tidspunkt på en bestemt adresse.

Forsikringen dækker normalt kun oprydning af bygningsdele, og dermed ikke bortskaffelse af et træ. Dog kan udgiften til at fjerne træet fra fx dit tag være dækket, da formålet er at begrænse skaderne på dit hus.

Hvis ikke din egen forsikring dækker dine skader, eller hvis du har en selvrisiko på din forsikring, kan du normalt kun kræve erstatning af din nabo, hvis han har båret sig uansvarlig ad, fx hvis han har været bekendt med, at træet har været sygt, og han har undladt at gøre noget ved det. Er der ikke tegn på sygdom i træet, må du altså selv betale for udbedring af dine skader og/eller din selvrisiko.

De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen

Ring til os på 41919191
Skriv til os på Facebooksiden Forsikringsnørden
http://www.forsikringsoplysningen.dk/

Nøgleord

Kontakter

Forsikringsoplysningen
Anja Lintrup Sørensen
Konsulent i Forsikringsoplysningen
41919114

Billeder

Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: Kaspars Grinvalds - stock.adobe.com
Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: Kaspars Grinvalds - stock.adobe.com
Download
Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: WideAwake - stock.adobe.com
Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: WideAwake - stock.adobe.com
Download
Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: Kzenon  - stock.adobe.com
Med råd fra Forsikringsoplysningens brevkasse kan jeres læsere få bedre styr på deres forsikring. Foto: Kzenon - stock.adobe.com
Download

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring15.4.2024 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om forsikringen dækker, hvis der er indbrud i bilen? Hvordan fritidshusforsikringen dækker, hvis man ikke kan oplyse en konkret skadedato? Og hvor lang tid ulykkesforsikringen dækker, hvis dit barn falder og slår sine tænder?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye