Bredt flertal bag Farumgårdfredning

”Fredningsnævnet arbejder i disse uger med en revision af den gældende fredning af Farumgård. Vores håb er, at der med Fredningsnævnets kendelse kommer en løsning, der lever op til fredningens formål og samtidig tager hensyn til ejers ønske om at kunne værne om privatlivets fred. Vi samarbejder meget gerne med ejeren om dette. I mere end 70 år har en fredning givet borgerne mulighed for at opleve de enestående natur- og kulturværdier ved Farumgård. Det må der også kunne findes en løsning for i fremtiden,” siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (A).
”Jeg har hele tiden haft den holdning, at vi fra byrådets side bør være fleksible i spørgsmålet om den fremtidige stiføring gennem Farumgård. Derfor er jeg også tilfreds med, at forvaltningen har præsenteret forskellige alternative stiføringer for Fredningsnævnet. Jeg vil desuden slå fast, at Konservative står ved byrådsbeslutningen fra 2019 om, at sagen skal behandles i Fredningsnævnet og ikke i byrådet. Vi afventer nu Fredningsnævnets afgørelse og indtil da, bør vi som byråd ikke blande os i sagens udfald. Vi ser meget gerne denne sag løst hurtigst muligt og ser frem til et godt samarbejde med ejeren om at få den fremtidige løsning til at fungere,” siger Furesøs viceborgmester Lars Carstensen (C).
Byrådet besluttede på onsdagens byrådsmøde at godkende forvaltningens redegørelse og afvente Fredningsnævnets behandling af sagen i overensstemmelse med Byrådets beslutning i november 2019.
I 70 år har en fredning ved Farumgård givet offentligheden mulighed for at bevæge sig til fods gennem Farumgård for at opleve naturen, parken og de smukke bygninger. Stien er en del af et sammenhængende stiforløb gennem Mølleådalen fra Fiskebækken til Bastrup sø.
I 2017 lukkede ejeren af Farumgård for adgangen, og siden har Furesø Kommune arbejdet for at finde en løsning, der kunne åbne adgangen samtidig med at tage hensyn til ejerens privatliv.
Byrådet godkendte i november 2019 et forslag til revision af fredningen, som blev sendt til Fredningsnævnet. Forslaget indeholdt også alternative stiforløb. Furesø Kommune afventer nu Fredningsnævnets afgørelse.
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkOle Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Lars Carstensen (C)
2. viceborgmester; Formand for Udvalg for digitalisering og innovation; Medlem af Økonomiudvalget
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum