Landdistrikternes Fællesråd

Bredbåndspuljen skal prioritere områder med markedssvigt

Del
Den nuværende pointmodel i bredbåndspuljen møder kritik fra Landdistrikternes Fællesråd for at ramme geografisk skævt
40 pct. af det samlede tilskud sidste år gik til adresser i hovedstadsområdet. Det er ikke meningen, kritiserer Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Kim Jæger
40 pct. af det samlede tilskud sidste år gik til adresser i hovedstadsområdet. Det er ikke meningen, kritiserer Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Kim Jæger

Bredbåndspuljen åbnede for nyligt for ansøgninger via Dataforsyning og infrastruktur. Dermed kan områder og adresser uden stabil internetdækning søge om støtte til etableringen af højhastighedsbredbånd for puljens i indeværende år godt 100 millioner kroner. Men pointmodellen, der bruges til at vurdere projekternes potentialer, understøtter ikke i tilstrækkelig grad formålet med puljen, lyder kritikken fra formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

- For mange land- og yderområder er afstanden til nærmeste nabo så stor, at bredbåndspuljen er den eneste reelle mulighed for at koble sig på et stabilt og lynhurtigt bredbånd. Derfor er det bekymrende, at puljen ikke først og fremmest prioriterer disse områder med markedssvigt, siger formanden og henviser til, at 40 pct. af det samlede tilskud sidste år gik til adresser i hovedstadsområdet. Her er problematikken ifølge formanden ikke markedssvigt, men konkurrencesvigt.

- Den digitale infrastruktur er så afgørende en del af landets sammenhængskraft, at det rammer bosætning, vækst og udviklingspotentialer. Derfor bekymrer det mig, at puljen ikke tager højde for den geografiske skævhed i fordelingen af point, siger han. 

Bredbåndspuljens nuværende pointmodel betyder, at en bolig i en landzone i en bykommune får samme antal point som en bolig i en landzone i for eksempel en yderkommune. Det betyder, ifølge Steffen Damsgaard, at nogle områder risikerer at blive valgt fra til fordel for projekter i en bykommune.

Ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er der fortsat ca. 40.000 adresser i Danmark, der opfylder kriterierne for at søge bredbåndspuljen om tilskud til etablering af bredbånd. 

Lidt positivt er det dog, at 2.400 adresser, som noget nyt, har mulighed for at søge puljen som enkeltstående adresser. Der er adresser der er beliggende afsides, og/eller beliggende mellem områder som tidligere er dækket af bredbåndspuljen, som kan få gavn af dette nye tiltag.

Landdistrikternes Fællesråd vil følge op på tildelingen fra bredbåndspuljen her i 2022, og formand Steffen Damsgaard vil om nødvendigt rejse problematikken med pointtildelingen i bykommuner kontra mellem-, land- og yderkommunerne for politikerne, såfremt at bykommunerne, herunder især hovedstadsområdet, igen er overrepræsenteret i tildelingen fra bredbåndspuljen.

Nøgleord

Kontakter

Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk

Billeder

40 pct. af det samlede tilskud sidste år gik til adresser i hovedstadsområdet. Det er ikke meningen, kritiserer Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Kim Jæger
40 pct. af det samlede tilskud sidste år gik til adresser i hovedstadsområdet. Det er ikke meningen, kritiserer Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Kim Jæger
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye