Folkekirkens Nødhjælp

Bred folkelig opbakning til klimalov er en sejr for verdens fattigste

Del
På rekordtid har flere end 50.000 danskere skrevet under på et borgerforslag om en dansk klimalov. Det er et tydeligt signal om, at borgerne ønsker en øget dansk klimaindsats.

Den store opbakning glæder Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og en af de 11 medstillere bag borgerforslaget.

”Det er de fattigste og mest sårbare lande, der står med de største udfordringer, når tørke, oversvømmelser og uvejr rammer. De har brug for, at rige lande som Danmark tager klimaudfordringerne alvorligt,” siger hun.

”Vi kan gøre noget ved klimaforandringerne, men vi skal handle nu. Det handler både om grøn omstilling herhjemme men også om støtte til ulandene, så de også kan gå i gang med deres del af arbejdet. Jeg håber, at politikerne vil lytte til danskerne og vedtage forslaget om en klimalov.”

Forslaget om en klimalov inkluderer blandt andet en vigtig opfordring om, at Danmark skal øge sit internationale klimaengagement. Det betyder, at Danmark bør øge den økonomiske støtte til ulandene. Udviklingslandene har brug for både grøn omstilling og tilpasning til klimaforandringerne og deres voldsomme konsekvenser.

”Jeg er sikker på, at vores partnere rundt om i verden er lige så glade i dag, som vi er. Klima er en global udfordring, og når et rigt land som Danmark øger ambitionen, er det ikke kun godt for danskerne, men også for mennesker i fattige og sårbare lande, ” fastslår Birgitte Qvist-Sørensen.

Nøgleord

Kontakter

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye