Bred aftale på betalingsmarkedet sikrer mod for høje gebyrer
19.9.2019 12:47:12 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Ingen danske forbrugere eller virksomheder skal opleve urimelige forhold, når de skal betale for varer eller tjenester. Det er vigtigt for regeringen.
En række ngo’er, erhvervslivet og Forbrugerrådet har imidlertid rejst kritik af gebyrerne på Betalingsservice, som fra flere sider er blevet fremhævet som urimeligt høje.
Erhvervsministeren er derfor gået ind i sagen og har afholdt møder med flere parter for at opnå en bredere forståelse af problemstillingen. Konklusionen er, at der er behov for politisk handling for at sikre alle danskere mod gebyrer, der er urimeligt høje.
Det er nu lykkedes at sikre en bred aftale på området. Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.
Skal sikre alle brugere af Betalingsservice og andre aktører på markedet
Aftalen betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får styrket indgrebsmulighederne over for direkte debiteringsløsninger, som bl.a. omfatter Betalingsservice, og dermed vil kunne påbyde, at priserne skal sættes ned, hvis styrelsen kan dokumentere, at der er tale om urimelige priser.
Dermed vil både almindelige forbrugere, foreninger og store dele af erhvervslivet få glæde af løsningen.
Denne løsning medfører, at der i højere omfang bliver mulighed for at se på hele værdikæden i forhold til de enkelte produkter, herunder i forhold til Betalingsservice, hvor en del af gebyret går til bankerne.
Erhvervsminister Simon Kollerup siger:
”Efter at have hørt de forskellige parter står det nu klart for mig, at der er behov for politisk handling, som tilgodeser alle brugere af Betalingsservice. Det er også tydeligt for mig, at der er behov for at handle så hurtigt som muligt på området.
Rigtig mange danskere og danske virksomheder benytter betalingstjenester til at betale deres regninger. Af hensyn til dem er det vigtigt, at udbyderne ikke kan udnytte en stærk markedsposition til at opkræve urimelige gebyrer.
Som bekendt har det været diskuteret længe, om betalingsmarkedet er indrettet på en måde, der er til ulempe for forbrugerne.
Jeg er derfor rigtig glad for opbakningen fra alle de partier, der er med i aftalen, og jeg vil nu fremsætte et lovforslag for Folketinget, der giver konkurrencemyndigheden langt flere muskler i denne type sager. Disse muskler skal sikre, at ingen betaler for høje gebyrer, når de anvender Betalingsservice.”
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2020.
Læs mere på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Kontakter
Ulrik ScheibyePresserådgiver
Tlf:91337017ulrsch@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Presseinvitation: Danmark gearer op i AI-kapløbet med treciftet millioninvestering i Gefion9.11.2026 12:21:08 CET | Presseinvitation
Kunstig intelligens øger behovet for sikker, avanceret regnekraft med dansk og europæisk forankring. Med DCAI og AI-supercomputeren Gefion har Danmark allerede en stærk AI-kapacitet, men efterspørgslen vokser hurtigt. Derfor investeres nu et trecifret millionbeløb i DCAI og Gefion for at styrke dansk AI-kapacitet og digital suverænitet. Erhvervsministeriet, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, DCAI, Novo Nordisk Fonden og EIFO inviterer derfor til pressemøde om investeringen og det næste kapitel i udvikling af Danmarks AI-platform. Til stede vil være erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard, forsknings- uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund, adm. direktør i DCAI Martin Svensson, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard samt adm. direktør i EIFO Peder Lundquist. Tid: Tirsdag d. 10. november kl. 7.45 Sted: Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Pressen er velkommen fra 7.30. Tilmelding er nødvendig og skal
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Kina4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter to dage i Indien rejser erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard videre til Kina. Rejsen har fokus på at styrke dialogen mellem Danmark og Kina om grøn omstilling, elektrificering og fremtidens teknologier.
Knap 200 mio. kr. skal sikre en mere plante-rig fødevaresektor3.11.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
38 projekter får støtte til at sætte skub på udviklingen af nye plantebaserede fødevarer, styrke produktionen af dansk frugt og grønt og skabe nye eksportmuligheder for danske fødevarevirksomheder.
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Indien1.11.2026 09:00:45 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren vil på rejsen have fokus på at styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien om vedvarende energi, fremtidens teknologier og grøn søfart.
Servicetjek under Rød løber-aftale skal bane vej for mere produktion i Danmark30.10.2026 15:04:44 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard har modtaget Erhvervspanelets ”problemkatalog” som er en del af aftalen om Rød løber for produktionsvirksomheder. Kataloget er en del af det aftalte servicetjek af reglerne, der skal gøre det lettere at etablere, udvide og omdanne produktion i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
