Bred aftale om ambitiøs og bindende klimalov
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet har i dag indgået aftale om en ambitiøs og bindende klimalov. Klimaloven gør klimamålet på 70 procent i 2030 til dansk lov og sikrer, at Danmark tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klimaet og inspirerer hele verden til klimahandling.
Med den nye klimalov vil den til enhver tid siddende regering være forpligtet til at sikre virkeliggørelsen af 70 procent målet i 2030. Med den brede opbakning blandt Folketingets partier er klimaloven bindende for fremtiden.
Samtidig styrkes Klimarådets rolle som uafhængig klimavagthund betydeligt. Rådets får flere midler, flere eksperter og vælger selv ny formand og nye medlemmer.
”Vi får nu en bindende klimalov, som er en af verdens mest ambitiøse. Jeg ser loven som en afgørende vending i klimakampen – og et fantastisk afsæt til de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan, hvor de ambitiøse mål skal omsættes til konkret grøn handling,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Ministeren skal til årlig eksamen om 70 procent-målet
Klimaloven lovfæster 70 procent målet og forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling. Handlepligten i loven sikrer, at den til enhver tid siddende klimaminister konstant holdes til ilden og ikke kan slække på indsatsen.
Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Samtidig skal klima-, energi- og forsyningsministeren senere på året fremlægge et klimaprogram,som bliver det helt centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.
Klimaministeren skal som afslutning på året stå skoleret til en klimaeksamen i Folketinget. Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er den endelige dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige.
Bred aftale
Forhandlingerne om klimaloven har stået på siden september, hvor de otte partier bag aftalen sammen har vendt hver en sten.
”Det har været et svært og sejt forløb at komme igennem. Men det har været afgørende for regeringen, at klimaloven ikke bare kan annulleres af en mindre ambitiøs regering i fremtiden. Derfor er det afgørende, at vi nu har sikret et bredt flertal bag loven. Jeg vil derfor gerne sige tak til hver og en, der har sat deres ben i forhandlingslokalet gennem hele efteråret,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Klimaloven fremsættes i Folketinget til februar 2020.
Fakta: Hvad står der i den nye klimalov?
- Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 ift. 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050
- Klimaloven er bindende
- Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler
Delmål og klimahandlingsplan
- Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv
- I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025
- Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov
Årligt klimaprogram og handlepligt
- Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås
- Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen
- Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål
- Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.
Klimarådets organisering
- Klimarådet styrkes og udvides fra 6-8 medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer
- Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer
Global afrapportering og strategi
- Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug
- Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik
På ministeriets hjemmeside www.kefm.dk findes en temaside om klimaloven, hvor aftalen kan hentes i sin helhed og enkeltelementer forklares uddybende.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, 4172 9184 / jesca@kefm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet går forrest i arbejdet med at fremme forsynings- og energiydelser i verdensklasse, der understøtter vækst og holdbar omstilling. Gennem høj faglighed, åbenhed og troværdighed sikrer vi det danske samfund en klar retning for fremtidens forsyningssystem.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bred politisk opbakning til 5G-udbygning28.12.2020 10:59:06 CET | Pressemeddelelse
Der sikres nu mulighed for at supplere udrulningen af 5G-nettene med endnu hurtigere 5G-forbindelser. Et bredt flertal er blevet enige om at udbyde nye frekvensbånd til mobilselskaberne, der muliggør udrulning af endnu hurtigere 5G-net.
Bred politisk aftale justerer regler for støtte til vedvarende energi22.12.2020 14:05:07 CET | Pressemeddelelse
Et politisk flertal har besluttet at justere udbudsbetingelserne for det kommende udbud om støtte til opstillingen af vedvarende energi såsom vindmøller og solceller. Justeringerne skal bidrage til at sikre, at støtten går til projekter, der ikke kan realiseres uden støtte og samtidig sikre tilstrækkelig indsigt i de vilkår, der gælder for støtten.
Energispareråd ændrer navn og får ny formand21.12.2020 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
1. januar 2021 ændrer Energisparerådet navn til Rådet for Energieffektiv Omstilling. Samtidig tiltræder Ingrid Reumert som ny formand. Ændringerne sker for at styrke rådets arbejde med energieffektivisering.
Regeringen offentliggør samlet klimahandlingsplan for 202020.12.2020 10:08:01 CET | Pressemeddelelse
I tråd med klimaloven offentliggør regeringen den første klimahandlingsplan, der samler de sektorstrategier, der er aftalt med Folketinget, samt regeringens forslag til et 2025-mål. Med sektorstrategierne er der taget beslutninger, der sikrer reduktioner på forventet 7,2 mio. ton CO2e i 2030, samt målrettede udviklingstiltag og en klar retning for yderligere reduktioner frem mod 2030.
Regeringen indgår bred politisk aftale om ensretning af regler for opsætning af kommunale og regionale solceller18.12.2020 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Et politisk flertal giver nu en tidlig julegave til de kommuner, der har investeret i den grønne omstilling gennem etablering af kommunale solcelleanlæg. Derudover ensrettes vilkårene fremadrettet for kommuner, regioner og staten bl.a. gennem lovforslag, der fremsættes i februar 2021.
Germany and Denmark promote European offshore wind development14.12.2020 15:30:00 CET | Press release
Today, Denmark and Germany have agreed to strengthen their cooperation on offshore wind and innovative energy hubs.
Denmark applauds significant ramp up of the EU’s 2030 climate target11.12.2020 09:37:47 CET | Press release
With the unanimous decision of the European Council to enhance the 2030 climate target from at least 40 pct. to at least 55 pct., the EU is reclaiming its position as a global climate leader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum