MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører

Brandsikring af beboelsesejendom er blevet et højaktuelt emne

Del
Brandsikring er blevet et højaktuelt emne efter den store brand i en boligblok i Vanløse. Hos MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører oplever man derfor en stor stigning i antallet af henvendelser om brandsikring fra ejer- og andelsboligforeninger.
Jan Crone Foster,  partner i MMAKE. (Foto: MMAKE)
Jan Crone Foster, partner i MMAKE. (Foto: MMAKE)

I marts blev en boligblok i Vanløse raseret af en voldsom brand. Heldigvis kom ingen personer til skade, men ejendommen skal jævnes med jorden. Efter branden har bygningens brandsikring været diskuteret. Emnet er højaktuelt, og det mærker man hos byggerådgivningsvirksomheden MMAKE. Her får man i disse dage mange henvendelser fra boligforeninger, der vil vide, om deres brandsikring er tidssvarende.

”Typisk kigger vi på, om foreningen har en gennemarbejdet plan for vedligeholdelse af ejendommen. En vedligeholdelsesplan giver bestyrelsen overblik over renoveringsprojekter over en længere periode, men den skal også sikre, at ejendommen er up to date i forhold til brandsikring,” siger Jan Crone Foster, der er partner hos MMAKE.

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at antallet af brande i Danmark med dødsfald til følge falder. I 2020 omkom 54 personer i en brand, størstedelen i privatbolig, og det er historisk lavt. Udviklingen skyldes ifølge Jan Crone Foster dels, at myndigheder og kommuner har været gode til at informere borgerne om brandsikkerhed. Og dels udvikler branchen løbende bedre materialer og metoder til brandsikring.

Passiv og aktiv brandsikring

To principper gør sig gældende ved brandsikring. Aktiv brandsikring er installationer, der aktiveres ved brand, det kan være et sprinkleranlæg. Passiv brandsikring handler om at vælge materialer og løsninger i konstruktionen, der gør, at ild har dårlige vilkår for at sprede sig. Jan Crone Foster siger:

”En vedligeholdelsesplan er en forebyggelsesstrategi i forhold til brand. Det kan handle om at sikre etageadskillelser, brandvægge, trappeopgange, installationsgennemføringer og tagrum. Alle branddøre skal desuden være brandteknisk tilfredsstillende. Planen er også en reminder om, at brandsikring altid skal være et tema ved renoveringsprojekter i fremtiden.”

Jan Foster Crone forklarer, at man bør være ekstra opmærksom på brandsikring af loftsrum og kældre. Her opbevarer beboerne typisk personlige ejendele, som kan give næring til ilden, hvis der opstår brand. Også ejendommens elektriske installationer bør være et tilbagevendende fokuspunkt, for gamle og dårlige installationer kan starte en brand.

Information til beboerne om brandsikkerhed

Det er bestyrelsens ansvar, at brandsikringen af ejendommen er tidssvarende. Men Jan Crone Foster peger på, at beboerne også har et individuelt ansvar. Brande opstår ofte efter menneskelige fejl, og derfor er det en god idé at gøre det til et fælles anliggende at forebygge brand.

”Man kan starte med de mest oplagte risici som at fjerne opmagasineringen af ting og sager på bag- og hovedtrapper. Det er brandbare materialer, og det blokerer for brandvejen. Derudover skal man huske at retablere brandsikringen, hvis man ombygger sin lejlighed. Det er alt sammen ting, beboerne måske bør tænke mere over,” siger Jan Crone Foster.

Bestyrelsen kan derfor overveje at sende opdateret materiale om brandsikker adfærd ud til beboerne en gang om året. Det kan være i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen. Og så kan man beskrive retningslinjer og gode råd om brandsikkerhed i vedtægterne og på foreningens hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Emil Ulrichsen
Senior kommunikationsrådgiver, Grønbech PR & Kommunikation


Tlf: 22 13 05 55
Mail: emu@groenbech.com

Billeder

Jan Crone Foster,  partner i MMAKE. (Foto: MMAKE)
Jan Crone Foster, partner i MMAKE. (Foto: MMAKE)
Download

Information om MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører

MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører
Ellekær 6E, st.
2730 Herlev

http://www.mmake.dk

MMAKE er et byggeteknisk rådgivningsfirma med fokus på renovering af ejer-, andels- og almennyttige boligforeninger i Storkøbenhavn og omegn. 

Vores kerneydelse er byggerådgivning ved store og mellemstore renoveringsprojekter. Det omhandler blandt andet byfornyelse, energioptimering, klimasikring og udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner. 

Læs mere på www.mmake.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye