Brancheorganisation for dansk vejgodstransport: Thomas Danielsen er et godt match til posten som transportminister

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede i dag SVM-regeringens ministerhold, og posten som transportminister skal nu varetages af Thomas Danielsen (V).
Dermed skal transportministeriet ledes af en venstremand for første gang siden Hans Chr. Schmidt (V) stod i spidsen for ministeriet fra 2015-16.
ITD takker for samarbejdet med Trine Bramsen (S) og håber, den nye minister, der bl.a. er udlært lastvognsmekaniker, vil gå i dialog med branchen om de store udfordringer, erhvervet står over for.
- Først og fremmest vil vi gerne sige tillykke til den nye transportminister, som vi synes er et rigtig godt valg på posten. Det er mig bekendt første gang, at en udlært lastvognsmekaniker bliver minister i Danmark, og det er et rigtig godt udgangspunkt for at forstå de udfordringer, vejgodserhvervet står over for, siger John A. Skovrup, der ud over at være bestyrelsesformand i ITD, også er udlært lastvognsmekaniker.
Thomas Danielsen overtager transportministeriet på et kritisk tidspunkt for transportbranchen, og det kræver, at området styres med sikker hånd gennem krisen.
-Branchen står midt i en spirende krise, og der er stor bekymring for situationen i branchen. Faldende godsmængder, høje brændstofpriser og en grøn omstilling, der mangler en plan, som vognmændene kan forholde sig til, er blot nogle af de opgaver, som vi håber den nye minister vil tage hånd om, siger John A. Skovrup.
Det kræver ifølge bestyrelsesformanden, at ministeren ser på området med helt nye øjne. For mange af de politiske aftaler, der ligger på området, er for længst blevet overhalet af en helt ny virkelighed.
-Vi håber, at Thomas Danielsen vil viske tavlen ren og gå i dialog med branchen om konstruktive løsninger på vejgodstransportens udfordringer. For den politik, der er blevet ført gennem de seneste år, hænger ikke længere sammen med den virkelighed, som vores vognmænd møder ude på vejene, siger John A. Skovrup bl.a. med henvisning til branchens regel- og bøderegime, som desværre er vokset de senere år.
Det nye regeringsgrundlag indeholder ifølge ITD-formanden mange gode takter, f.eks. det store fokus på at sikre mere arbejdskraft og yderligere handling for flere nulemissionslastbiler og drivmiddelinfrastruktur. Det er dog også sparsomt med svar på, hvordan det konkret skal udmøntes på transportområdet.
-Regeringsgrundlaget efterlader mange spørgsmål på transportområdet. Men når man ser på det samlede politiske grundlag og udmeldingerne fra den nye SVM- regering, så ser vi rigtig gode muligheder for, at Thomas Danielsen vil kunne drive transportområdet i den rigtige retning. Så vi glæder os til det fremtidige samarbejde og til at invitere den nye minister på besøg ude hos vores vognmænd, siger John A. Skovrup.
Billeder

Information om ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Vognmænd om ny politisk aftale: Kørselsafgifter for lastbiler modarbejder den grønne omstilling29.3.2023 11:06:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og de røde partier har i dag indgået den politiske aftale om kørselsafgiften for lastbiler. Dermed gennemfører SVM-regeringen socialdemokraternes kørselsafgift, til trods for advarsler fra vognmænd over hele landet. ITD mener, at afgifterne vil modarbejde den grønne omstilling i stedet for at fremme den, da det bliver dyrere at være vognmand.
Branchen til fødevareministeren – Chaufførerne bør ikke skulle vurdere om et dyr er egnet til transport20.3.2023 17:09:33 CET | Pressemeddelelse
En samlet branche opfordrer nu fødevareminister Jacob Jensen til at tage reglerne om dyrs transportegnethed op i EU. Aktørerne vil have ændret reglerne, så chaufførerne ikke har ansvaret for at vurdere, om et dyr er egnet til transport ved afhentning. Den vurdering skal ligge hos landmanden, mener organisationerne.
Danmarks ønske om stop for salg af diesellastbiler i EU er tom symbolpolitik21.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opfordrer nu EU til at sætte et mål om stop for salg af nye fossile lastbiler. Men al snak om et forbud er på nuværende tidspunkt i bedste fald symbolpolitik og i værste fald skadeligt. Hvis regeringen vil have grønne lastbiler på vejene, må de først vise, hvordan det bliver attraktivt og sikkert for vognmændene at investere i el.
Vognmænd til Aarhus Kommune: Stop parkeringsvagternes klapjagt på lastbiler3.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke altid til at finde parkering, når der skal afleveres varer til de butikker, der ligger i Aarhus midtby. Chaufførerne er derfor nogle gange nødsaget til at holde lidt uden for parkeringsbåsene for at få varerne leveret. Desværre er parkeringsvagterne meget hurtige til at udskrive bøder for disse forseelser, og det bør kunne gøre mere fleksibelt, mener ITD, der torsdag d. 5. januar mødes rådmand Nicolaj Bang (K) for at drøfte problemstillingen.
Nyt kvindehold på chaufføruddannelsen i Brøndby skal få flere ind i chaufførfaget6.12.2022 11:38:52 CET | Pressemeddelelse
DEKRA Erhvervsskole opretter et nyt hold på chaufføruddannelsen målrettet kvinder. Det nye hold starter op i januar 2023, og det er forhåbningen, at klasser målrettet kvinder vil få flere til at søge ind på chaufføruddannelsen. For kun 2% af lastbilchauffører er kvinder, og det tal er for lavt, mener ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum