Brammer A/S

Brammer og Schneider Electric indgår aftale efter Danmarks-tour

Del
Brammer har på virksomhedens Danmarks-tour præsenteret automatløsninger for potentielle kunder i en stor, specialindrettet varevogn. Én af dem var Schneider Electric A/S.
Brammers varevogn er indrettet med tre forskellige automattyper plus en LCD-skærm, der kan bruges til at administrere Invend-automaternes software. Foto: PR.
Brammers varevogn er indrettet med tre forskellige automattyper plus en LCD-skærm, der kan bruges til at administrere Invend-automaternes software. Foto: PR.

Alle interesserede virksomheder kunne op til Danmarks-touren booke Brammers specialindrettede varevogn til en fremvisning af Brammers Invend automatløsninger, industriens svar på sodavandsautomater. Det gjorde Schneider Electric, der trådte inden for i varevognen og afprøvede automaterne, da Brammer stoppede ved Schneiders fabrik i Ringsted.

– Brammers varevogn holdt lige foran vores hovedindgang. Vi blev inviteret indenfor, hvor vi kunne se automaterne og snakke om, hvordan de kunne installeres i fabrikken. Vi prøvede desuden at trække forskellige produkter med et adgangskort. Invend-automaten scanner kortet og leverer de produkter, man skal bruge, om det så er spraydåser, værktøj, plastre eller noget helt tredje, fortæller Claus Lindorff, der er SERE Manager – sikkerheds-, miljø- og ejendomschef – hos Schneider Electric A/S.

Behøver kun én leverandør i fremtiden

Mødet den dag resulterede i en aftale mellem de to virksomheder. Brammer skal nu levere og installere to automater i Schneiders fabrik. Claus Lindorff er tilfreds med aftalen og glæder sig til at tage automaterne i brug.

– Alle de produkter, der ligger i maskinen, er ejet af Brammer, indtil vi tager dem ud. Maskinen ringer selv efter opfyldning, når den er ved at løbe tør, og så bliver den automatisk fyldt op af Brammer. Den tid, vi tidligere brugte på at fylde vores lagre op, kan vi spare og i fremtiden bruge vores tid og kræfter på noget andet. Men dét, der gjorde udslaget for vores aftale, var, at Brammer dækker bredt i deres udvalg og derfor møder alle vores behov. Før havde vi flere forskellige leverandører, men nu kan vi slå de to-tre leverandører sammen til kun én, siger Claus Lindorff.

Peter Christiansen, der er ansvarlig for salg, implementering og strukturering af Brammers automatløsninger, har op til Danmarks-touren gennemgået et intensivt læringsforløb hos Invend-specialister i England, Sverige og Belgien, så han kunne rådgive potentielle kunder på bedst mulig vis, når han mødtes med dem i vognen.

– Dét at mødes i varevognen kan give en rigtig god dialog med kunderne. Vi kunne sidde ved bordet og gennemgå varerne samt præsentere Invend-automaternes software, og kunderne kunne desuden selv prøve vores automatløsninger. Vi havde et meget positivt møde og en god dialog med Schneider Electric på vores Danmarks-tour. Når Schneider får de to automater om en måned, skal de bare sætte dem i stikkontakt, og så virker de, forklarer Peter Christiansen.

Nøgleord

Kontakter

Jan Lauritzen
Adm. direktør, Brammer A/S
(+45) 21 22 65 43
jan.lauritzen@brammer.biz


Peter Christiansen
Director Invend & Insite, Brammer A/S
(+45) 22 76 76 60
Peter.Christiansen@brammer.biz

Billeder

Brammers varevogn er indrettet med tre forskellige automattyper plus en LCD-skærm, der kan bruges til at administrere Invend-automaternes software. Foto: PR.
Brammers varevogn er indrettet med tre forskellige automattyper plus en LCD-skærm, der kan bruges til at administrere Invend-automaternes software. Foto: PR.
Download
Automaterne i varevognen indeholder forskelligt værktøj og sikkerhedsmateriel af kendte mærker plus Brammers egne linjer Roebuck og Q-Safe. Foto: PR.
Automaterne i varevognen indeholder forskelligt værktøj og sikkerhedsmateriel af kendte mærker plus Brammers egne linjer Roebuck og Q-Safe. Foto: PR.
Download

Links

Information om Brammer A/S

Brammer A/S
Brammer A/S
Cedervej 2
8462 Harlev J

+45 76 408 700http://www.brammer.dk

Brammer A/Ser med sit enorme produktsortiment den eneste europæiske totalleverandør til MRO-markedet. Der leveres fra moderne, højteknologiske distributionscentre lokalt på tværs af Europa, 24/7/365. Koncernens 3500 medarbejdere betjener mere end 100.000 kunder inden for alle industrisegmenter, og dens omfattende, paneuropæiske netværk dækker 22 lande. Brammer overtog i januar 2014 Lönne Scandinavia med selskaber i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som ved indgangen til 2015 alle skiftede navn til Brammer. Det danske selskab, Brammer A/S, er beliggende i Harlev ved Aarhus. www.brammer.biz

Følg pressemeddelelser fra Brammer A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brammer A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye