BRA åbner Danmarks eneste direkte rute til Gotland fra Aarhus
Gotland er sølvskattenes ø. Intet andet sted i verden er der fundet så mange sølvskatte i jorden fra vikingetiden som her. I dag er det en særdeles skattet ferieø, som tiltrækker gæster fra hele verden ikke mindst takket være sin status på UNESCO's liste over verdensarv. Samtidig er Visby og Gotland et attraktivt feriested, der bedst kan sammenlignes med en kombination af Skagen og Bornholm.
”Gotland er for svenskerne, hvad Bornholm er for danskerne. En klassisk sommermagnet med et fantastisk miks af kultur, gastronomi, historie, natur, masser af sol og unik svensk sommeridyl, der især tiltrækker Stockholmere. Visby er en oplagt kortferiedestination for danskere, og det er godt set af BRA at tilføje en direkte sommerrute fra Aarhus til Visby i tillæg til deres helårlige Stockholms-flyvninger”, siger David Surley, som er Senior Director Route Development & Marketing i Aarhus Airport.
Gotland ligger i det Baltiske Hav og er på størrelse med Fyn. I en lejebil er der ikke langt fra Visby til store skovområder, vandreklitter og hvide sandstrande - lige til et badestop eller en picnic med den smukkeste udsigt. Krimifans kan gå i Mari Jungstedts fodspor og besøge Gotland-seriens hotspots i de 16 krimier, der udspiller sig på forfatterens yndlings-ø. Visby lægger også grund til Almedalsugen, som er det originale svenske politiske folkearrangement, som Folkemødet er en fordansket kopi af.
"Vi ser Aarhus som en meget vigtig destination, der passer perfekt ind i vores trafikprogram, og vi er meget glade for at lancere en direkte sommerrute fra Aarhus til den svenske ferieperle Gotland og byen Visby. Investeringen er i tråd med vores langsigtede strategi om at styrke BRA’s position også uden for Sveriges grænser, og det er en fornøjelse nu at forbinde to af Skandinaviens mest populære feriedestinationer," siger Martin Erkenborn, som er kommerciel chef hos BRA.
Under Visbys storhedstid i den tidlige middelalder var byen en af Nordeuropas mest moderne og et knudepunkt for handlen i Østersøen. Den 3,4 kilometer lange ringmur med i alt 27 tårne er fra 1200-tallet og var sammen med middelalderbydelen Visbys billet til den attraktive plads på verdensarvslisten i 1995. Byens tidlige rigdom viser sig ved de imponerende bygninger i den gamle bydel og domkirken, der troner over byen. På klinten over kirken ligger de romantiske gamle ”peberkagehuse” i træ side om side. Byen byder på en særdeles levende, alsidig gastroscene og specialbutikker, der er lækre på den storbyagtige måde. Restaurantudvalget og bredden er stor – lige fra Creperie Strykjärnet og supertrendy Wisby Deli til en stribe gourmetrestauranter, hvor øens lokale råvarer som frisk fisk, sprøde grøntsager og fersk lammekød er i fokus.
BRA letter første gang mod Visby den 3. juli 2023. Der er to ugentlige afgange på mandage og fredage frem til og med den 11. august. Flyvetiden mellem Aarhus og Visby er lidt over en time, mens rejsetiden i bil fra Aarhus til Visby er cirka 12 timer. BRA beflyver Visby med det brændstoføkonomiske og mest klimaeffektive regionalfly, ATR 72-600, med plads til 72 passagerer.
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Et turbulent 2024 landede som Aarhus Airport’s tredjebedste år3.1.2025 14:54:12 CET | Pressemeddelelse
December måned blev en god slutspurt i Aarhus Airport på et udfordrende år. 16,6 procent flere passagerer rejste gennem lufthavnen i årets sidste måned til sammenligning med december 2023. Det samlede passagertal for 2024 lander på 6 procent færre rejsende end i 2023.
Stor rejseaktivitet i november måned i Aarhus Airport3.12.2024 07:54:53 CET | Pressemeddelelse
Antallet af internationale rejsende i Aarhus Airport steg med 12 procent i november måned i forhold til samme periode i 2023. Ryanair udvidede til tre ugentlige afgange til Malaga, og SAS indsatte større fly på Københavnerruten.
Spanske succesruter fortsætter: Norwegian flyver til tre favoritrejsemål fra Aarhus Airport i 202528.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport er igen med i Norwegians sommerprogram, der går i luften til foråret 2025. Østjyderne kan således flyve direkte fra Aarhus til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca med et af Danmarks mest populære flyselskaber.
Aarhus Airport har indgået betinget aftale med investor22.11.2024 10:55:05 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airports bestyrelse har indstillet til byrådene i Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner, at lufthavnens kapitalgrundlag sikres ved kapitalindskud fra en ny investor. Den ny investor får på sigt aktiemajoritet i lufthavnen.
Ryanair hånd i hånd med Aarhus Airport i 25 år5.11.2024 11:37:41 CET | Pressemeddelelse
I november er det en sølvbryllupstid siden, Ryanair for første gang satte landingshjulene på banen i Aarhus Airport. Siden har det banebrydende lavprisselskab fløjet over 3 millioner passagerer mellem Aarhus og destinationer i hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum