Globenewswire

Boyden

Del
Rekordår for det nye Boyden-team i Danmark

I et svært år i Danmarks fragmenterede executive search marked realiserer Boyden et rekordresultat og ansætter ny tung partnerprofil med fokus på MedTech-industrien.

KØBENHAVN, April 15, 2021 (GLOBE NEWSWIRE) -- En af de globalt førende aktører inden for toplederrekruttering, Boyden, som har mere end 75 kontorer i over 45 lande, har realiseret en stærk vækst i Danmark, og glæder sig over at kunne byde velkommen til MedTech-ekspert Søren Rysholt Christiansen som partner inden for Boydens global healthcare & life sciences practice.

Morten Winther, Managing Partner, Boyden i Danmark, kommenterer, "Pandemien har skabt et fragmenteret marked med nedskæringer hos de større executive search-firmaer, mens Boyden har haft fordel af at arbejde på de højeste niveauer og sammen med regionale og globale kolleger. Derudover adskiller vi os ved i Danmark at have to kontorer i hhv. København og Aarhus, som understreger vores nærhed til markedet. Vi ser dette igennem en endnu stærkere økonomisk præstation end i 2019, og vi er klar til at levere stærke resultater også i år". Med samme bemanding som i 2019 er Boyden Danmark vokset med 25% i omsætning og med en endnu stærkere bundlinje til følge. Boyden Danmark er kommet ud af 2020 med en vækst i bruttofortjenesten på knap 40% og med et resultat før skat på DKK 5,8 mio.

Boyden Danmark har dokumenteret en betydelig tilstedeværelse på tværs af brancher, men især inden for vedvarende energi. Under pandemien, næsten udelukkende online, vandt Boyden Danmark opgaven at skulle finde den nye CEO til Gurit AG, som er en industrileder inden for teknologi til vindsektoren, og som er noteret på børsen i Zürich, Schweiz. På bare 16 uger kortlagde Boyden Danmark det globale ledelsestalent i branchen i samarbejdede med Boydens teams i Schweiz samt Spanien og Benelux-regionen, og kunne præsentere ​​Mitja Schulz som CEO.

"Gennem 2020, hvor alle har lidt under Covid-19, viser vores to-kontor-strategi i Danmark sammenholdt med en bred kunde- og branchedækning robustheden i vores forretningsmodel", tilføjer Henrik Harbo, Managing Partner, Boyden Danmark. "Dette har gjort det muligt for os at udvide vores forretning på tværs af brancher og kunder - herunder privatejede virksomheder og iblandt kapitalfondene, som værdsætter vores evne til at sikre de rigtige ledere, der kan levere på en vækstagenda".

Ansættelsen af Søren Rysholt Christiansen komplementerer Boydens sektordækning, der leverer executive search, bestyrelsesrådgivning og CEO-succession til kunder inden for industri, consumer & retail samt finansielle services. Som MedTech-ekspert styrker Søren Rysholt Christiansen Boydens global healthcare & life sciences practice yderligere, og bringer lokal ekspertise til kunder i Danmark og Norden.

Søren Rysholt Christiansen har en tung karrieremæssig ballast som CEO i MedTech-pioneren Acarix AB – en spin-out virksomhed fra Coloplast A/S – og har haft andre ledende stillinger hos leverandøren til tandlæger, XO CARE A/S, leverandør af ​​medicinsk udstyr, BK Medical/BK Ultralyd, og i Elos Medtech, GN Resound og COOK Medical. Han har været medlem af Public Affairs Focus Group i den europæiske sammenslutning af medicinsk udstyrsindustri, Eucomed, og bestyrelsesmedlem i Medicoindustrien. Søren Rysholt Christiansen har stor international kommerciel erfaring fra bl.a. EMEA, USA, Asien og Latinamerika. Han har en Executive MBA og en HD i International Business - begge fra Copenhagen Business School.

"Jeg er meget glad for at blive ansat som partner hos Boyden Danmark, og således kunne støtte MedTech-, bioteknologi- og farma-kunder, der bidrager væsentligt til den danske økonomi", kommenterer Søren Rysholt Christiansen, partner, Boyden Danmark. "Som industrier bliver sundhedsvæsenet og biovidenskab stadig vigtigere for Danmark. Min ansættelse understreger den kritiske rolle, som virksomhedsledere og ledelseseksperter spiller i at støtte eksportindtjening og økonomisk vækst i Danmark. Jeg har været i Boydens kunders sko, og har ledet virksomheder med forskellige ejerskabsstrukturer, så jeg føler mig godt positioneret til at bidrage til væksten i Boydens forretning i Danmark og verden over".

Om Boyden

Med 75 kontorer i over 45 lande giver vores globale struktur os mulighed for at imødekomme kundernes behov, overalt hvor de driver forretning. Vi sikrer ledelseskraft i virksomheder gennem leverance af executive search, interim management og ledelsesrådgivningsløsninger. Boyden er placeret i top-10 på Forbes’ America's Best Executive Recruiting Firms de seneste fire år i træk. For yderligere information se www.boyden.com.

Kontaktpersoner:

Chris Swee, Boyden
Global Head of Marketing
T: +1 914 747 0172
E: cswee@boyden.com
Henrik Harbo, Boyden
Managing Partner, Denmark
T: +45 29 709 759
E: hharbo@boyden.com

Morten Winther, Boyden
Managing Partner, Denmark
T: +45 20 28 28 84
E: mwinther@boyden.com

 

Et foto, der ledsager denne meddelelse, er tilgængeligt på: https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/dfaff2e9-749e-4d66-a72c-a2baf6e02c19

For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra ml.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com
DK
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye