Børns Vilkårs landsindsamling slår markant rekord: Nu kan BørneTelefonen hurtigere blive døgnåben
15.4.2021 06:00:00 CEST | Børns Vilkår | Press release

Rekordmange danskere havde meldt sig som indsamlere til Børns Vilkårs landsindsamling 21. marts, og nu hvor pengene er talt op, står det klart, at også indsamlingsresultatet slår rekord.
13,6 millioner kroner er der samlet ind, og det er 60 procent mere end ved sidste års landsindsamling, hvor resultatet lød på 8,5 millioner kroner.
”Det er helt fantastisk. Vi havde håbet og troet på et endnu bedre resultat end sidste år, da vi havde flere indsamlere på gaden i år, men vi er oprigtigt overvældede over at mærke, hvordan folkeopbakningen til vores indsats for børn og unge er større end nogensinde,” siger direktør Rasmus Kjeldahl.
BørneTelefonen kan hurtigere blive døgnåben
Det høje indsamlingsresultat betyder, at Børns Vilkår nu har mulighed for at fremrykke planerne om at gøre BørneTelefonen døgnåben. Det var planen, at dette skulle ske i 2022, men nu bliver det muligt allerede i efteråret 2021.
”Alle, der har indsamlet, og alle, der har støttet, skal have en kæmpe tak. Det er deres fortjeneste, at vi nu tidligere end planlagt kan give børn og unge mulighed for at kontakte BørneTelefonen hele døgnet rundt. Det er en markant udvikling af BørneTelefonens tilbud, som vil gøre en stor forskel for de børn og unge, der har brug for en voksen, der lytter, i de sene nattetimer,” siger Rasmus Kjeldahl.
Nyt samarbejde har spillet vigtig rolle
Mange banker tager ikke længere imod kontanter, men da stor del af donationerne ved Børns Vilkårs landsindsamling kommer fra mønter og sedler, indledte organisationen som noget nyt i år et samarbejde med landets Bog & idé butikker, så indsamlerne også her kunne aflevere og få optalt deres indsamlingsbøtte.
Det var der adskillige indsamlere, der benyttede sig af - omkring en tredjedel af det samlede indsamlingsresultat er således blevet optalt i Bog & idé.
”Vi har gjort os umage med at finde en model, der var så fleksibel for indsamlerne som overhovedet muligt, for det betyder noget for, om man rent faktisk kommer afsted og samler ind på dagen. Vi er i den forbindelse også utrolig taknemmelige for den kæmpe indsats og de mange timer, Bog & idé’s medarbejdere har lagt i opgaven med at tælle op,” siger Rasmus Kjeldahl.
Coronakrise får os til at stå sammen
Rasmus Kjeldahl er ikke i tvivl om, at coronakrisen og den lange nedlukning i vintermånederne har spillet ind på årets resultat:
”Det har været tydeligt beskrevet og dokumenteret, hvor meget mange børn og unge har lidt under coronakrisen, og her har BørneTelefonen spillet en meget vigtig rolle. Der er en stor lyst og vilje til at stå sammen om at holde hånden under de mest sårbare, og det er jeg slet ikke i tvivl om, har medvirket til, at vi er endt med så flot et resultat.”
Fakta
- Det er femte gang, at Børns Vilkår afholder landsindsamling
- Næsten 11.000 tilmeldte sig som indsamlere i 2021, og de modtog alle på forhånd en vejledning i, hvordan de kunne sikre en så coronasikker indsamling som muligt. For dem, der ikke ønskede at modtage kontanter, var det også muligt udelukkende at bede om donationer via Mobilepay
- Pengene fra landsindsamlingen 2021 går blandt andet til rekruttere og uddanne flere frivillige rådgivere til BørneTelefonen, så der altid sidder en lyttende voksen klar, når børn og unge har brug for det. Takket være det flotte indsamlingsresultat kan Børns Vilkår nu fremrykke planerne om at gøre BørneTelefonen døgnåben allerede fra efteråret 2021.
Contacts
Pressetelefon
Tel:20204459Images
About Børns Vilkår
Subscribe to releases from Børns Vilkår
Subscribe to all the latest releases from Børns Vilkår by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Børns Vilkår
Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Vold mod børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver sjældent opdaget1.5.2026 05:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn med etnisk minoritetsbaggrund fylder knapt tre gange så meget i sigtelsessager om vold i familien, som de udgør i den samlede børnebefolkning. Samtidig får kommunerne færre underretninger om børnegruppen. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Landsindsamling resulterer i 16 mio. kr. til BørneTelefonen og HØRT10.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pengene er talt op efter Børns Vilkårs landsindsamling, der blev afviklet søndag den 22. marts. Resultatet lyder på 16 millioner kroner.
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom
