Børns Vilkår udvider markant i Aarhus med hjælp fra Salling Fondene
Børns Vilkår ønsker at hjælpe endnu flere af de børn og unge, der kontakter BørneTelefonen. Men lige nu er der ikke nok plads til det voksende antal frivillige rådgivere og medarbejdere på kontoret i Frederiksgade i Aarhus.
Den 1. august overtager Børns Vilkår bygningen Æggepakkeriet, som er placeret i det kreative område omkring Godsbanen. Et køb, som Salling fondene har doneret 10 millioner kroner til at realisere.
“Med Æggepakkeriet får Børns Vilkår en solid base i Aarhus med plads til endnu flere medarbejdere og frivillige kræfter, der kan hjælpe de mange børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen. Der skal lyde en stor tak for den flotte donation fra Salling Fondene, som har gjort købet muligt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Flere børn skal kunne komme igennem til BørneTelefonen
Antallet af børn og unge, der får hjælp på BørneTelefonen, stiger støt, og over de sidste 10 år har der været tæt på en fordobling i antallet af samtaler.
Desværre oplever Børns Vilkår også, at der er børn og unge, som ikke kommer igennem til en rådgiver, når de har brug for det. Dette skal udvidelsen i Aarhus hjælpe med at ændre på.
Derudover har Børns Vilkår planer om at bruge den nye base i byen til at igangsætte en række nye initiativer for børn og unge i daginstitutioner, grundskoler og på ungdomsuddannelserne.
”Det er mig en stor glæde, at Salling Fondene med en donation til køb af Æggepakkeriet kan bidrage til udviklingen af Børns Vilkårs arbejde og på den vis være med til at gøre en forskel for alle de børn og unge, der har brug for hjælp” siger Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesformand i Købmand Herman Sallings Fond.
Børns Vilkår forestiller sig, at Æggepakkeriet skal rumme:
• En afdeling af BørneTelefonen med fortsat vækst i antal frivillige til et niveau på 300 inden udgangen af 2025
• Arbejdspladser for mere end 30 faste medarbejdere
• Ny base for arbejdet med undervisningsaktiviteter og bisidning af børn og unge i Jylland
• Lokaler til undervisning af frivillige, forældre, fagpersoner m.fl.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børns Vilkårs Landsindsamling slår endnu engang rekord: 16 mio. kr. på vej til BørneTelefonen og HØRT5.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det rekordhøje beløb går til at drive og udvikle Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT, så der altid sidder en voksen klar, når børn og unge har brug for det – også om natten.
Rekordmange samler ind til Børns Vilkår i dag17.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børns Vilkår afholder i dag landsindsamling med det højeste antal tilmeldte indsamlere nogensinde. Pengene går til at sikre, at børn og unge kan komme igennem til BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, når de har brug for det.
Børns Vilkår: Anbringelsessteder kan gøre børn og unge så utrygge, at de stikker af27.2.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når børn og unge stikker af fra deres anbringelsessted, kan det bunde i følelsen af at være utryg, ensom og ligegyldig. De stikker af som sidste udvej, når de oplever, at voksne gang på gang ikke lytter og inddrager dem i, hvor de skal bo. Det fortæller anbragte børn og unge i ny analyse af Børns Vilkår.
To år med krig i Ukraine: Angst, stress og trivsel i skolen fylder hos børn og unge på BørneTelefonens ukrainske rådgivningslinje23.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På knap to år har BørneTelefonens ukrainske rådgivningslinje hos Børns Vilkår haft 870 rådgivningssamtaler med ukrainske børn og unge om det, der fylder hos dem efter ankomsten til Danmark.
Ny undersøgelse: Skoleelever har det dårligere med sig selv og er mindre fysisk aktive, når de rammer udskolingen8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge på de ældste klassetrin har dårligere livskvalitet end deres yngre skolekammerater – det gælder især for pigerne. I udskolingen er det mere end hver femte pige, der ikke er glad for, hvem hun er. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond, der udkommer i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum