Børns Vilkår og Circle K går sammen om at udvide åbningstiden på BørneTelefonen
7.1.2020 06:00:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

BørneTelefonen hjælper tusindvis af børn og unge hver dag året rundt mellem klokken 9 og 02 om natten. Imidlertid henvender mange børn sig forgæves om morgenen. Sidste år var der over 5.000 henvendelser på BørneTelefonen i tidsrummet 7 til 9 – hvor der altså er lukket.
Sammen med Circle K lancerer Børns Vilkår nu en kampagne, der samler ind til, at BørneTelefonen kan åbne allerede klokken 7. Det sker ved, at Circle K fra i dag sælger kaffe i kopper med et særligt Børnekaffe-design, som koster 2,50 kr. ekstra per styk. Beløbet fordobles af Circle K, så der samlet går 5 kroner per kop til Børns Vilkår.
Sidste år, hvor kampagnen blev lanceret for første gang, blev der samlet 1 million kroner ind, så Børns Vilkår kunne udvide åbningstiden på BørneTelefonen i formiddagstimerne.
”Det kræver utroligt meget mod for børn at række ud efter hjælp, og det behov vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at imødekomme. Derfor er det særligt vigtigt for os, at vi ved at udvide åbningstiden om morgenen kan give endnu flere børn muligheden for at tale med en voksen og forhåbentlig være med til at give dem en bedre start på dagen,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børn Vilkår.
Forskellige problemer fylder om morgenen
En undersøgelse på BørneTelefonen viser, at børns problematikker om morgenen spænder bredt og omhandler alt fra problemer i skolen til travlhed og dårligt humør i familien, træthed og mobning på sociale medier. Men også psykiske problemer som eksemplet her fra BørneTelefonen:
”Hej, jeg er en pige på 13 år. Jeg har virkelig brug for hjælp.. jeg ved ikke om der er noget galt med mig.. jeg føler heletiden at jeg er ensom og at alle bare er ligeglade med mig.. hverdag når jeg vågner op vil jeg bare gerne sove igen, jeg vil bare gerne væk fra virkeligheden.."
Målet med Børnekaffe-kampagnen er, at børn som denne 13-årige pige allerede fra april 2020 kan henvende sig på BørneTelefonen fra klokken 7.
Fakta:
- En undersøgelse på BørneTelefonen.dk viser, at mange børn har det svært om morgenen. Faktisk svarer over halvdelen (54 %) i undersøgelsen, at de sjældent eller aldrig har lyst til at stå op om morgenen.
- Hver gang man køber en BørneKaffe, støtter man med 2,50 kroner, og Cirkle K fordobler beløbet til 5 kroner per kop.
- BørneKaffen kan købes i Circle K’s butikker fra 7. januar 2020.
- Sidste års kampagne betød, at BørneTelefonen kunne udvide åbningstiden med to timer, så den på nuværende tidspunkt har åben mandag til fredag fra 9-02 og lørdag og søndag fra 11-02.
Det fortæller børnene til BørneTelefonen:
"Jeg er en pige på 13 år. Jeg tror måske jeg har en depresion. Jeg har ikke lyst til at stå op om morgenen. Jeg lyver tit om at jeg er syg. Jeg tænker hver morgen jeg står op, at jeg bare vil blive liggende i min seng hele dagen."
”Hej, jeg er en pige på 13 år. Jeg har virkelig brug for hjælp.. jeg ved ikke om der er noget galt med mig.. jeg føler heletiden at jeg er ensom og at alle bare er ligeglade med mig.. hverdag når jeg vågner op vil jeg bare gerne sove igen, jeg vil bare gerne væk fra virkeligheden.. "
"Min bedstemor gik bort sidste år, siden da har jeg været nedtrykt, kan ikke sove om natten, har kraftig nedsat appetit, har ikke lyst til at stå op om morgenen og gå i skole og orker ikke at snakke med mine "venner."" Dreng, 13 år
"Hej. Jeg er en pige på 14 år og jeg er meget i tvivl om jeg måske har eller er ved at udvikle skoleangst. Hver eneste gang jeg går i skole begynder jeg at græde når jeg nærmer mig skolen og får ondt i maven nu tættere jeg kommer på skolen. En af grundene til det er at jeg føler mig meget ensom og ved aldrig hvem jeg kan snakke med over i skolen."
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Julie TroldborgPressechef
Tlf:29 80 18 45jutr@bornsvilkar.dkBilleder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge3.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan anbragte børn og unge ønsker samvær med deres biologiske forældre. Systemet gør det dog svært at tilpasse og suspendere samværet, siger både fagpersoner og unge med anbringelseserfaring i ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny rapport: Mange ukrainske børn og unge er isolerede og ensomme i danske skoler. Næsten hver fjerde giver udtryk for at mistrives23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Flere end 500 skoleklasser har skrevet aviser om ‘valg’. De bedste bliver fejret i JP/Politikens Hus d. 11. marts18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 500 skoleklasser fra hele landet har deltaget i årets Mediekonkurrence, hvor eleverne har produceret deres egne aviser under temaet ‘valg’. Nu er de otte vinderklasser fundet. D. 11. marts bliver de fejret i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor hver klasse præmieres med diplomer og 5000 kroner til klassekassen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

