Den nye politiske aftale ’Børnene Først’ giver børn og unge flere rettigheder og sikrer dem mere og bedre hjælp fra det offentlige - og det er på tide, mener Børns Vilkår, som glæder sig over, at mange vigtige elementer fra det oprindelige regeringsudspil er kommet med i den endelige aftale.

”Vi glæder os særligt over det store fokus på den tidlige indsats, og at aftalen sætter børnene så meget i centrum. Det er en milepæl med det store løft af børns rettigheder generelt, f.eks. at børn ned til 10 år får partsstatus i egen sag, og at anbragte børn og unge får ret til at sætte samvær med deres biologiske forældre på pause,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Kvalitet er afgørende
Da regeringens udspil blev fremlagt i januar, var der meget fokus på forslagene om at ændre i kriterierne for anbringelser og bortadoptioner. Kriterierne bliver der dog ikke pillet ved, og det glæder Børns Vilkår.

”Vi har hele tiden ment, at lovgivningen på det område var nogenlunde på plads – problemet er, at lovgivningen ikke altid bliver overholdt, hvilket har store konsekvenser for børn og unge, der kan opleve meget turbulente sagsforløb med beslutninger, der træffes hen over hovedet på dem,” siger Rasmus Kjeldahl.

Netop bedre kvalitet i sagsbehandlingen er afgørende for, om børn og unge kommer til at mærke, at de har fået flere rettigheder og har en stemme, der har vægt.

”Det er meget tiltrængt med bedre rammer for det socialfaglige arbejde, for eksempel med færre regler og skift – det har vi råbt op om længe. Mindst lige så vigtig er den nye børnerådgiver-uddannelse, som skal sikre, at børn og unge møder socialrådgivere, der har de rette kompetencer til at inddrage dem og møde deres behov,” siger Rasmus Kjeldahl.

Fokus på at støtte hele familien – til barnets bedste
Aftalen lægger også op til en bedre balance mellem hensynet til barnet og beskyttelsen af familien.

”Der er mange forældre, der får for mange chancer, fordi man tager mere hensyn til deres rettigheder end til barnets trivsel. Når det er sagt, er vi glade for, at den nye aftale lægger op til at støtte hele familien med en tidligere indsats, som ikke kun er forebyggende, men som også yder støtte, hvis barnet bliver anbragt og har fordel af fortsat kontakt med sin biologiske familie,” siger Rasmus Kjeldahl, der samtidig peger på det banebrydende i, at nationalt adopterede børn fra 12-års alderen nu får initiativret til at sætte en proces i gang, der etablerer kontakt til barnets biologiske familie.

Fokus på hele familien afspejler sig også i aftalens ambition om at sikre, at der ikke er søskende, som går under radaren, hvis et barn bliver anbragt.

”Vi har desværre set mange eksempler på sager, hvor børn bliver anbragt, mens resten af søskendeflokken efterlades i hjem med omsorgssvigt. Nu kommer der et tiltrængt fokus på at sikre, at alle forhold undersøges, så eventuelle andre børn i hjemmet også får den rette hjælp og støtte.”

Den rette hjælp og støtte er der også fokus på, når det gælder anbragte unge, der fylder 18 år - også kaldet efterværn, som skal støtte de unge i overgangen til voksenlivet. Her lægger aftalen dog ikke op til den gennemgribende ændring, som Børns Vilkår havde håbet på.