Børns Vilkår lancerer nyt indsamlingsevent: Gå for BørneTelefonen og vær med til at hjælpe børn, der har det svært
24.11.2021 06:00:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

Fra februar til oktober 2022 inviterer Børns Vilkår gå-glade danskere fra hele landet til at være en del af det nye indsamlingsevent Gå for BørneTelefonen. Om man er fra den mindste eller største by i landet, gør ingen forskel – det er deltagernes engagement, der driver det.
På lokalt forankrede gå-hold, skal deltagerne planlægge og afvikle vandre-træning, lave lokale sponsoraftaler og arbejde for at opfylde holdets fælles indsamlingsmål til BørneTelefonen. Kulminationen er en rejse til Caminoen i Nordspanien.
”Jeg er glad for at kunne løfte sløret for Børns Vilkårs nye indsamlingsevent Gå for BørneTelefonen. Det skal fungere lidt som en fritidsaktivitet på samme måde som fodboldholdet – her kombinerer vi så bevægelse og fællesskab med at indsamle midler til gavn for børn og unge. Pengene skal gå til vores arbejde på BørneTelefonen og vil betyde, at endnu flere børn og unge kan få hjælp,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Børns Vilkår vil med Gå for BørneTelefonen bidrage til det sociale gå-fællesskab, som især voksede under corona-nedlukningerne.
Faglige samarbejdspartnere
For at give deltagerne den bedste oplevelse har Børns Vilkår allieret sig med Jysk Rejsebureau, som planlægger kost, logi og baggagetransport til Caminoen i Nordspanien.
”Hos Jysk Rejsebureau er vi rigtig stolte over at være valgt som samarbejdspartner for Gå for BørneTelefonen-projektet. Udover at turens indhold rimer på vores ”Mærk Verden”-ideologi, så er det naturligt en ekstra bonus, at man her vandrer i en god sags tjeneste,” siger Peter Andersen, produkt- og marketingchef i Jysk Rejsebureau.
Børns Vilkår har også indgået et samarbejde med sportskæden Eventyrsport, som har sammensat en tøjpakke til deltagerne med en skaljakke, en softshell-jakke og to t-shirts.
”Vi ser i Eventyrsport meget frem til samarbejdet med Børns Vilkår. Det taler rigtigt meget ind i kernen af, hvorfor vi i sin tid startede Eventyrsport, og det handler om glæden ved at komme ud i naturen. Vi ved, hvor meget godt det gør for alle os mennesker at komme ud og gå, og når man så samtidig kan være med til at hjælpe børn, som har det svært, så går det hele ligesom op i en højere enhed,” siger Lars Sejer Sørensen, CEO i Eventyrsport.
BørneTelefonen havde sidste år over 52.000 rådgivninger med børn og unge. Nogle af de hyppigste emner var forholdet mellem barn og forældre, forelskelse, og særligt ensomhed fyldte meget i løbet af coronanedlukningerne.
Fakta om Gå for BørneTelefonen
- Der er i første omgang plads til op mod 20 deltagere på hvert af de lokale gå-hold. For at være en del af Gå for BørneTelefonen skal man være over 18 år og skrive en motiveret ansøgning. Det er ikke en enkelt gåtur. Man forpligter sig til et socialt gå-fællesskab, der indsamler midler til BørneTelefonen og træner op til at gå et stykke af Caminoen i Nordspanien med afslutning i Santiago de Compostela. Dagsruterne på Caminoen er på mellem 16 og 29 km og giver en samlet tur på ca. 125 km.
- Ansøgningsfrist for deltagelse i Gå for BørneTelefonen er 1. februar 2022. Den 14. februar får ansøgerne besked om, hvorvidt de har fået en plads.
- Tilmeldingen er åben allerede i dag på www.børnsvilkår.dk/gå
For spørgsmål eller andre henvendelser, skriv til gfb@bornsvilkar.dkeller ring til36 18 01 38, man-fre kl. 10.00 – 15.00.
- Det kommer til at koste cirka 9.500 kroner at være deltager på Gå for BørneTelefonen.
Med i prisen følger en tøjpakke (1 stk. Haglöfs skaljakke, 1 stk. Haglöfs softshell-jakke og 2 stk. t-shirts fra Craft), hotelovernatninger, fuld forplejning, bagagetransport og pilgrimspas til Caminoen + diverse rabatfordele.
Der skal medregnes ekstraudgifter til øvrigt vandreudstyr, eventuelle ekstraovernatninger og transporten til og fra Spanien.
- Gå for BørneTelefonen foregår i perioden 15. februar til 1. oktober 2022. Rejsen til Caminoen i Nordspanien vil være fra den 17.-23. september 2022.
Kontakter
Gitte Meyer MadsenPresserådgiver
Tlf:+4529421514gmm@meyermedier.dkBilleder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge3.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan anbragte børn og unge ønsker samvær med deres biologiske forældre. Systemet gør det dog svært at tilpasse og suspendere samværet, siger både fagpersoner og unge med anbringelseserfaring i ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny rapport: Mange ukrainske børn og unge er isolerede og ensomme i danske skoler. Næsten hver fjerde giver udtryk for at mistrives23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Flere end 500 skoleklasser har skrevet aviser om ‘valg’. De bedste bliver fejret i JP/Politikens Hus d. 11. marts18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 500 skoleklasser fra hele landet har deltaget i årets Mediekonkurrence, hvor eleverne har produceret deres egne aviser under temaet ‘valg’. Nu er de otte vinderklasser fundet. D. 11. marts bliver de fejret i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor hver klasse præmieres med diplomer og 5000 kroner til klassekassen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

