Kræftens Bekæmpelse

Børns sorg kan føre til depression

Del

20 pct. Så meget større er risikoen for at få antidepressiv medicin for de børn og unge under 30 år, der har mistet en forælder. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Chokerende høje tal, siger Kræftens Bekæmpelse og understreger, at der er behov for langt mere og bedre hjælp til de sårbare børn.

At miste forælder er en af de mest stressende og traumatiske oplevelser et barn kan komme ud for. Hvert år oplever omkring 2.000 børn under 18 år, at enten mor eller far dør, og nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at disse børn har markant øget risiko for at få medicin mod depression.

For piger i alderen 6-12 år stiger risikoen med 19 pct. og for piger, der mister, mens de er mellem 13 og 19 år, stiger risikoen med hele 43 pct. For drengene er risikoen størst, hvis de mister i alderen 13-19 år. Her har de en øget risiko på 31 pct.

Psykolog Pernille Envold Bistrup står bag forskningsresultatet. Hun er overrasket over, hvor markant risikoen er forøget:
 
- Det er første gang, vi har fået så solid dokumentation for, hvor alvorligt børnenes tab kan udvikle sig. De fleste børn og unge kommer igennem deres tab uden varige mén, men en forholdsvis stor gruppe udvikler altså alvorlige, behandlingskrævende depressioner. Og det skal vi tage meget alvorligt, fortæller Pernille Envold Bistrup, der er gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Chokerende høje tal
Undersøgelsen omfatter 1,1 mio. danskere, der blev født i perioden 1970-1990. Blandt dem var der omkring 71.380, der mistede en forælder, før de blev 30 år. Blandt dem, der havde mistet, begyndte omkring 6.050 at bruge medicin til behandling af deres depression. Førend man kan få medicin, skal en læge vurdere, om man har en behandlingskrævende depression. For børns vedkommende skal en psykiater stille diagnosen, mens voksne bliver vurderet af en praktiserende læge.

Jes Dige er rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse og har været sorggruppeleder i mere end 25 år. Han er chokeret over tallene, og han mener, ikke nødvendigvis medicin er den rette løsning for alle.
 
- Det er chokerende høje tal.  Og jeg tror, at de siger noget om den magtesløshed, der kan være omkring børns sorg både blandt de voksne omkring barnet og blandt lægerne. Familierne skal i stedet have langt bedre hjælp til at finde sammen igen og få genskabt deres relationer, siger Jes Dige.

Børn som pårørende skal skrives ind i loven
Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at Sundhedsloven bliver lavet om, så hjælpen til børn som pårørende bliver skrevet ind i loven. Det fortæller Laila Walther, der er chef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse.

- I Norge er børn som pårørende en del af lovgivningen, og det betyder, at sundhedspersonalet er forpligtet til at undersøge, om der er børn, og dermed informere de relevante parter og myndigheder omkring barnet. For der er behov for mere og bedre hjælp til børnene, siger Laila Walther.
 
Risikoen for depression fortsat øget efter flere år
Pernille Envold Bistrup er enig i, at børnene har behov for mere og bedre hjælp, og det håber hun, at undersøgelsen kan være med til at skabe opmærksomhed omkring. Og opmærksomheden skal vare ved også flere år efter dødsfaldet. Undersøgelsen viser nemlig, at risikoen for at få medicin til behandling af en depression er størst lige efter tabet, men selv to år efter tabet er risikoen øget:

- Man siger nogle gange, at tiden læger alle sår, men for børn, der mister, er det altså ikke tilfældet – og det er rigtig vigtigt at huske. Mange børn bliver mødt med en forventning om, at nu må de snart være glade igen, men sorgen kan vare ved i mange år, siger Pernille Envold Bistrup og fortsætter:

- Mange har svært ved at håndtere børn i sorg, og det tabu skal vi have brudt. Det er vigtigt, at vi rent videnskabeligt finder ud af, hvad der skal til for at hjælpe og støtte børn og unge i sorg, så vi fremover kan tilbyde den rette hjælp.

Nøgleord

Kontakter

Pernille Envold Bistrup 50 57 50 29
Laila Walther 40 45 23 70
Jes Dige 20 12 22 09

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Ida Pedersen, Hanstholm, genvalgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse27.5.2018 17:00pressemeddelelse

Ida Pedersen, Hanstholm, er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse, som hun har siddet i siden 2015. Ida Pedersen er uddannet sygeplejerske, har et diplom i offentlig forvaltning og er medlem af kommunalbestyrelsen. - Gennem mit arbejde som sygeplejerske oplever jeg desværre stadig patienter og pårørende, der føler sig svigtet. De mangler støtte og vejledning om behandlingsmuligheder og rette individuelle opfølgningsforløb. Jeg vil gerne arbejde for, at alle aktører bidrager til bedst mulige forløb, siger hun.

Helle Pappot, Allerød, genvalgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse27.5.2018 16:57pressemeddelelse

Overlæge, dr.med Helle Pappot, Allerød ,er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Hun har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2015 og vil arbejde for bedst mulig patient- og pårørende-inddragelse på kræftområdet ud fra patienternes ønske. - I mit job som overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling (onkologisk klinik) møder jeg rigtig mange kræftpatienter og deres pårørende. Det er mit indtryk, at mange af de mennesker, jeg møder, ønsker at tage aktivt del i kræftforløbe, siger Helle Pappot, der i hovedbestyrelsen også vil arbejde for at fastholde Kræftens Bekæmpelses store engagement i og støtte til alle aspekter af kræftforskning.

Hanne Ringgaard Møller, Svendborg, genvalgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse27.5.2018 16:50pressemeddelelse

Lektor og byrådsmedlem Hanne Ringgard Møller, Svendborg, er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse blevet genvalgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Det blev hun søndag på det årlige repræsentantskabsmøde i Kolding. Hanne Ringgard Møller har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2015. Hun vil i bestyrelsesarbejdet bl.a. fokusere på kommunernes samarbejde med de lokale foreninger både i praksis og økonomisk. Og så arbejder hun for rehabilitering og fysisk aktivitet til kræftramte og forebyggende træning og vil desuden bakke op om grundigt gennemtænkte landskampagner mod rygning og alkohol.

Susanne Ulk, Haslev, nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse27.5.2018 16:38pressemeddelelse

Susanne Ulk, Haslev, er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Susanne Ulk er uddannet lærer og er selvstændig arbejdsmiljøkonsulent, vejleder samt Master of Public Administration. Hun vil i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse arbejde for at skabe mere sammenhæng og synergi i det kræftpolitiske arbejde på det lokale, regionale og centrale niveau. - Jeg vil arbejde for, at Kræftens Bekæmpelse centralt medtænker og medinddrager de frivillige og lokalforeningerne i endnu højere grad end i dag – det vil give synergi og styrke det frivillige arbejde, siger hun.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum