Bornholmsk fjerkræhold ramt af fugleinfluenza
Statens Serum Institut har torsdag aften konstateret H5N8 fugleinfluenza i hobbybesætning med 20 høns og 3 moskusænder i nærheden af Østermarie, Bornholm. For at forhindre yderligere smitte til fugle i området er fuglene i fjerkræholdet aflivet fredag.
- H5N8 er meget smitsom og vi gør alt hvad vi kan for at forhindre, at fugleinfluenzaen spreder sig til andre fugle. Den er alvorlig for fuglene, og for at bremse smitten indfører vi restriktioner for fjerkræejere i området, siger souschef i Fødevarestyrelsen, Tim Petersen.
Med udbruddet ved Østermarie indfører Fødevarestyrelsen zoner rundt om den smittede farm, hvor fjerkræbesætningerne bliver underlagt særlige restriktioner. Inden for en 10 km-zone bliver det bl.a. forbudt at sælge æg samt at flytte æg, høns og andet fjerkræ uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen, og alle fjerkræejere inden for en 3-km zone har pligt til at registrere deres fuglehold.
Med det nye udbrud forventer Fødevarestyrelsen ikke, at kravet om at holde fjerkræ under overdækning og tag bliver ophævet foreløbigt.
Udbrud af fugleinfluenza har store konsekvenser for fjerkræbranchens eksport til lande uden for EU. Fødevarestyrelsen forventer, at bl.a. Japan, Rusland, De Forenede Arabiske Emirater og Singapore nu forlænger deres importstop for danske æg og fjerkræ.
Fugleinfluenza er meget alvorlig for fugle, og der kan i meget sjældne tilfælde ske smitte til mennesker ved nær kontakt med smittede dyr. Der er netop rapporteret om få tilfælde af smitte til mennesker i udlandet, men der er ikke konstateret smitte mellem mennesker.
Derfor er det vigtigt at undgå berøring med døde, vilde fugle. Hvis du fjerner døde vilde fugle og ikke kan undgå at berøre dem, anbefales det, at du bruger handsker.
Fødevarestyrelsen gør også opmærksom på behovet for korrekt brug af værnemidler i fjerkræ- eller fuglebesætninger, hvor der er mistanke om smitte med fugleinfluenza. Der henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. brug af værnemidler.
Fakta
Fødevarestyrelsen etablerer en tre og en ti km zone rundt om den smittede farm, hvor fjerkræbesætninger vil blive underlagt særlige restriktioner. I tre km zonen er der bl.a. krav om, at ejere af hobbyfjerkræ og fugle registrerer deres dyr på landbrugsindberetning.dk. inden 8 dage. Formålet er bl.a. at sikre tæt overvågning, så Fødevarestyrelsen kan reagere hurtigt på nye udbrud tæt på. I begge zoner er det forbudt at sælge æg samt at flytte æg, høns og andet fjerkræ uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Fugleinfluenzaen er bragt til Europa med efterårets fugletræk fra Rusland og Kasakhstan. Flere europæiske lande har rapporteret om fugleinfluenza i både vilde fugle og i fjerkræbesætninger. Flere lande har på linje med Danmark indført krav om indelukning af fjerkræ.
Yderligere oplysninger
Læs mere om den aktuelle situation for fugleinfluenza og smittebeskyttelse, på Fødevarestyrelsens hjemmeside:
Læs bekendtgørelse om krav til ejere af fjerkræ HER
Læs om den aktuelle situation for HER
Tjek om din besætning ligger i en zone HER
Registrer dine hobbyhøns HER
Læs mere om fugleinfluenza HER
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af værnemidler HER
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på telefon 22 84 48 34.
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Nu kan du få hestepas på mobilen10.4.2024 14:05:30 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har gjort det lettere for ryttere at vise hestepas
Viden og vejledning skal bremse voksende problem med norovirus, også kaldet roskildesyge9.4.2024 08:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Selvom norovirus er skyld i en meget væsentlig del af de fødevarebårne sygdomsudbrud, så er der fortsat usikkerhed om håndteringen af risici blandt køkkenchefer og medarbejdere. Det viser en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i restauranter, køkkener og butikker, der leverer færdiglavet mad.
Er du klar til at blive katteejer?3.4.2024 13:48:00 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med flere danske organisationer udviklet webportalen ’Klar til kat’ med en række gode råd til katteejere og dig, der overvejer at blive det.
Forskere modtager 1,5 mio. kr. fra Danmarks 3R Center til metoder, der skal begrænse brug af forsøgsdyr14.3.2024 10:35:25 CET | Nyhed
Forskning i brug af kikkertkirurgi, kunstigt væv og AI-overvågning skal medvirke til at reducere brug af forsøgsdyr og lindre forsøgsdyrs smerte.
Fjerkræbesætninger på Sjælland og i Jylland er ramt af fugleinfluenza4.2.2024 15:10:07 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har søndag erklæret udbrud af fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sydvestsjælland samt en besætning med høns i Sønderjylland. Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen indleder søndag det store arbejde med at aflive i alt ca. 62.000 dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum