Coop Danmark A/S

Bornholms Ismejeri indgår aftale med Kvickly og SuperBrugsen

Del

Bornholms Ismejeri har indgået aftale med Coop og fra oktober ligger foreløbig 3 varianter af den bornholmske gourmet-is i Kvickly og SuperBrugsen over hele Danmark

Folkene bag Bornholms Ismejeri har produceret gourmet-is på solskinsøen i knap 10 år og nu har Coop fået øjnene op for den håndlavede is af friskmalket Jersey-mælk.

”Vi lægger ud med 3 varianter af vores håndlavede is til supermarkederne, men vi er klar til at udvide sortimentet med nogle af de mere end 200 varianter vi serverer i ismejeriet på Bornholm,” forklarer ismejerist og medejer Jonas Bohn, Bornholms Ismejeri.

Ud over vanilje- og chokolade-is har Coop valgt en is med bornholmsk accent:

”Jordbær-kjøssebär er en frisk sorbet af solmodne jordbær og skønne kirsebær. Blandingen giver en helt fantastisk og himmels smag,” forklarer Vibeke Bengtson, direktør og medejer af Bornholms Ismejeri.

Chokoladeisen er rørt med 80 % mørk chokolade fra en af verdens bedste chokoladeproducenter, Valrhona. Vaniljen importerer ægteparret direkte fra en lille plantage i Fransk Polynesien.

”Isen fra Bornholms Ismejeri har alt det, vi ønsker fra nye varer i Coop. Høj kvalitet med masser af smag og lokal oprindelse med mennesker, der brænder passioneret for deres varer,” siger Coops chef for lokale varer, Christian Christensen.

Yderligere information:

Chef for lokale varer i Coop, Christian Christensen, 5159 3617

Ismejerist Jonas Bohn, 2849 2236

 

Fotos til redaktionens frie brug er vedhæftet (er på skrivebord)

 

Baggrund:

Om Bornholms Ismejeri

Bornholms Ismejeri er ejet af Vibeke Bengtson og Jonas Bohn, der har produceret is siden 2008 i et charmerende bindingsværkshus midt mellem torvet og havnen i Danmarks smukkeste købstad, Svaneke, på Bornholm.

Lige siden de fremstillede den første is med stikkelsbær fra deres have på en lille ismaskine, har de villet lave verdens bedste is. Opskriften er ganske enkel: At bruge de bedste råvarer.

Der er ikke længere nok bær i den lille have, og ismaskinen er blevet en del større siden. Men ambitionerne er bestemt ikke blevet mindre.

Mælken til den cremede is er naturligvis fra bornholmsk kvæg, der græsser med udsigt til Østersøen.

Alle kan besøge Bornholms Ismejeri og se hvordan isen bliver produceret. Her kan man kikke ismesteren over skulderen og smage sæsonens varianter. Udvalget varierer nemlig udvalget i takt med årstiden, så de kan bruge så man lokale råvarer som muligt.

Kort om Vibeke og Jonas

Vibeke Bengtson og Jonas Bohn udskiftede et hektisk liv i København med en tilværelse langt fra stress og jag på den lille ø i Østersøen. Fra påske til efterårsferien serverer de med passion og kreativitet frisklavet is for Bornholms mange turister og en fast skare af fans og ’isomaner’, der trofast lægger vejen forbi det gamle bindingsværkshus i Svaneke for at smage sæsonens nyheder og de gamle klassiske varianter.

Billede motiv #1

Vibeke Bengtson og Jonas Bohn foran ismejeriet i Svaneke, hvor de har lavet is siden 2008.

Billede motiv #2

Bornholms Ismejeriet på en sommerdag med masser af glade is-spisere.

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop siger farvel til dåser20.7.2018 09:24pressemeddelelse

Tomater og de fleste andre former for konserves skal fremover ikke længere være emballeret i metal-dåser i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma. Som led i Coops nye emballagestrategi skifter Coop dåserne i sine egne varemærker, Änglamark og Coop, ud med såkaldte bricks, der primært består af fibre (pap/papir). De første varer er allerede i butikkerne nu. Og i løbet af de kommende 12 måneder vil de fleste emballager være skiftet ud til de nye, langt mere bæredygtige udgaver. ”Med et årligt salg på mere end 12 millioner dåser, vil det formentlig være det emballage-skifte i dansk dagligvarehandel, der har størst betydning for miljøet i mange år,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese. Den store miljømæssige fordel er, at man skifter fossile materialer, der ikke er fornybare, ud med fibre, der let fornys. Dertil kommer, at der betydelige klimamæssige besparelser, når varerne skal distribueres fra emballageproducent til fødevareproducent, fra producent til lagre, og fra l

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum