BørneTelefonen forbereder sig på endnu en travl jul
Sidste år havde BørneTelefonen over 1.200 samtaler med børn og unge i juledagene. Børns Vilkår forventer, at børn og unges behov for at tale med en voksen bliver mindst lige så stort den kommende jul.

Både juledag, juleaften og alle øvrige tidspunkter i julen sidder BørneTelefonens frivillige rådgivere klar til at tale med børn og unge, der har brug for at dele deres tanker og bekymringer.
Sidste jul havde rådgiverne over 1.200 samtaler med børn og unge i dagene 23.-31. december, og sammenlignet med resten af året var der væsentligt flere samtaler, der handlede om forholdet mellem forældre og børn. Også henvendelsesårsagen ’Fysisk vold’ steg i juletiden.
”Vi ved, at vold, misbrug og svigt ofte tager til i julen, og derfor er der mange børn, der gruer for den tid, vi går i møde. Samtidig har det været et par år med store kriser både globalt og herhjemme, som har påvirket mange børn og unges trivsel. Aktuelt gør den økonomiske krise det sværere for udsatte familier at gennemføre julen, som de måske kender den, og det kan børnene i den grad godt mærke,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Selve juleaften sidste år havde BørneTelefonens frivillige rådgivere 59 samtaler med børn og unge. For eksempel ringede en pige for at tale om sin selvskadende adfærd. Hendes eneste fortrolige var taget på juleferie, og hun havde ikke andre at tale med. En anden pige ringede, fordi hun er vokset op i et hjem med alkohol og vold og som konsekvens deraf kæmper med en spiseforstyrrelse. Julen forstærkede hendes spiseforstyrrelse, og hun følte ikke, at nogen interesserede sig for hende.
Alle voksne har et ansvar
Det er andet år i træk, at BørneTelefonen også er åben julenat, eftersom den blev døgnåben i november sidste år. Rasmus Kjeldahl gør dog opmærksom på, at voksne omkring barnet har et stort ansvar for, at barnet ikke får brug for at ringe til BørneTelefonen.
”De færreste børn har lyst til at skille sig ud, og derfor skjuler mange deres problemer og bekymringer. Nogle børn beskytter forældrene ved at lade som om, at julen ikke betyder noget. De børn har ofte brug for hjælp og en omsorgsfuld voksen, som ser dem og spørger ind og støtter – eller underretter kommunen, hvis barnets trivsel er truet”, siger Rasmus Kjeldahl.
BørneTelefonen (telefon, chat, sms og brevkasse) er åben alle ugens dage hele døgnet – også juleaften og julenat. Det er gratis og anonymt at henvende sig. Telefonnummeret er 116 111.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
1 ud af 4 børn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom – for første gang er de samfundsmæssige omkostninger undersøgt19.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport undersøger for første gang de samfundsmæssige omkostninger, der følger med det faktum, at hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år. Det svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet. Syddansk Universitet har lavet rapporten for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
Flere samtaler end nogensinde før på BørneTelefonen i 202216.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
BørneTelefonen og HØRT havde mere end 60.000 samtaler med børn og unge i 2022. Det er cirka 5.000 samtaler mere end i 2021 og dermed det højeste antal nogensinde. Særligt ses en stigning i andelen af samtaler om trivsel i klassen, angst og mobning, viser nye tal fra Børns Vilkår.
Børns Vilkår: Positivt at regeringen vil knække kurven af psykisk mistrivsel – men hvorfor er det ikke en akut indsats?14.12.2022 13:16:17 CET | Pressemeddelelse
Adskillige undersøgelser har slået fast, at stadigt flere børn og unge mistrives. Børns Vilkår har længe efterspurgt en national handlingsplan på området. Regeringens svar på dette er bl.a. en kommission, og det er positivt – men trivselskrisen er akut og burde prioriteres som sådan.
1 år med døgnåbent på BørneTelefonen: Børn og unge ligger søvnløse med svære tanker24.11.2022 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hver tredje samtale på BørneTelefonen om natten handler om psykisk mistrivsel. Det er især selvmordstanker og selvskadende adfærd, der fylder, viser ny analyse af samtalerne fra det første år med døgnåben på BørneTelefonen.
Ny indsats sætter fokus på små børn i skilsmissefamilier: ”Han må ikke så godt se, at jeg er ked af det”1.11.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Savn er et vilkår for mange små børn, hvis forældre ikke bor sammen. Det viser en undersøgelse, Børns Vilkår har lavet blandt børnehavebørn i alderen 5-6 år. Undersøgelsen er en del af en ny større indsats, der skal hjælpe forældre og personale i dagtilbud med at støtte de mindste børn bedst muligt, når skilsmissen rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum