BørneTelefonen forbereder sig på endnu en travl jul
8.12.2022 06:00:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

Både juledag, juleaften og alle øvrige tidspunkter i julen sidder BørneTelefonens frivillige rådgivere klar til at tale med børn og unge, der har brug for at dele deres tanker og bekymringer.
Sidste jul havde rådgiverne over 1.200 samtaler med børn og unge i dagene 23.-31. december, og sammenlignet med resten af året var der væsentligt flere samtaler, der handlede om forholdet mellem forældre og børn. Også henvendelsesårsagen ’Fysisk vold’ steg i juletiden.
”Vi ved, at vold, misbrug og svigt ofte tager til i julen, og derfor er der mange børn, der gruer for den tid, vi går i møde. Samtidig har det været et par år med store kriser både globalt og herhjemme, som har påvirket mange børn og unges trivsel. Aktuelt gør den økonomiske krise det sværere for udsatte familier at gennemføre julen, som de måske kender den, og det kan børnene i den grad godt mærke,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Selve juleaften sidste år havde BørneTelefonens frivillige rådgivere 59 samtaler med børn og unge. For eksempel ringede en pige for at tale om sin selvskadende adfærd. Hendes eneste fortrolige var taget på juleferie, og hun havde ikke andre at tale med. En anden pige ringede, fordi hun er vokset op i et hjem med alkohol og vold og som konsekvens deraf kæmper med en spiseforstyrrelse. Julen forstærkede hendes spiseforstyrrelse, og hun følte ikke, at nogen interesserede sig for hende.
Alle voksne har et ansvar
Det er andet år i træk, at BørneTelefonen også er åben julenat, eftersom den blev døgnåben i november sidste år. Rasmus Kjeldahl gør dog opmærksom på, at voksne omkring barnet har et stort ansvar for, at barnet ikke får brug for at ringe til BørneTelefonen.
”De færreste børn har lyst til at skille sig ud, og derfor skjuler mange deres problemer og bekymringer. Nogle børn beskytter forældrene ved at lade som om, at julen ikke betyder noget. De børn har ofte brug for hjælp og en omsorgsfuld voksen, som ser dem og spørger ind og støtter – eller underretter kommunen, hvis barnets trivsel er truet”, siger Rasmus Kjeldahl.
BørneTelefonen (telefon, chat, sms og brevkasse) er åben alle ugens dage hele døgnet – også juleaften og julenat. Det er gratis og anonymt at henvende sig. Telefonnummeret er 116 111.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børn og unge jagter uopnåelige kropsidealer: ”Udseende er vigtigere end personlighed”18.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn og unge føler sig pressede til at styre mod uopnåelige kropsidealer, og jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop. For flere end halvdelen i 6. og 9. klasse bliver sport og motion en måde at ændre deres vægt eller størrelse. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Vold mod børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver sjældent opdaget1.5.2026 05:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn med etnisk minoritetsbaggrund fylder knapt tre gange så meget i sigtelsessager om vold i familien, som de udgør i den samlede børnebefolkning. Samtidig får kommunerne færre underretninger om børnegruppen. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Landsindsamling resulterer i 16 mio. kr. til BørneTelefonen og HØRT10.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pengene er talt op efter Børns Vilkårs landsindsamling, der blev afviklet søndag den 22. marts. Resultatet lyder på 16 millioner kroner.
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
