Ishøj Kommune

Børneteater om hverdagens uventede magi

Del
Lørdag den 2. februar 2019 kl. 11 kan du se ”JUHU – det er regnvejr’ i KULTURIUM MUSIKTEATER i Ishøj. Teaterforestillingen er for alle, der vil overraskes over dagligdagens uventede magi
Lørdag den 2. februar 2019 kl. 11 kan du se ”JUHU – det er regnvejr’ i KULTURIUM MUSIKTEATER i Ishøj.
Lørdag den 2. februar 2019 kl. 11 kan du se ”JUHU – det er regnvejr’ i KULTURIUM MUSIKTEATER i Ishøj.

Februar måneds børneteaterforestilling i KULTURIUM MUSIKTEATER er en forestilling for børn på 3-6 år og deres voksne. Sofie Pallesen giver med sit suveræne kropssprog og talent for komik børn et nyt perspektiv på regnvejr, tandbørstning og det bevidste valg.

Underfundig komikboble

’JUHU - det er regnvejr’ er en poetisk komikboble om hverdagen, hvor ikke engang fantasien sætter grænser. Stykket består af en række fint sammenkædede hverdagsbegivenheder, som børn og voksne
genkender fra deres eget liv, og som ofte er grundlag for daglige kriser. Fx at skulle op
tidligt om morgenen, tage tøj på, spise morgenmad, børste tænder osv.

Underfundigt og nonverbalt teater

Forestillingen er nonverbal og fortælles gennem kropssprog og mimik samt gennem et
særegent, gennemkomponeret lydunivers skabt af musiker/komponist Sune Skuldbøl Vraa, som har vundet Young Audience Music Award 2013 for bedste musikproduktion for børn i verden.

Den sætter fokus på menneskets polariserede følelsesliv, det bevidste valg og den skønhed, der ligger for vores fødder, hvis vi åbner døren for den.

Der er fortsat ledige billetter til februars forestilling ’ JUHU – det er regnvejr’, som du kan se i KULTURIUM MUSIKTEATER lørdag den 2. februar 2019 kl. 11. Er du medlem af Girafklubben, koster en børnebillet 0 kr.

Køb af billetter

Du kan købe billetter til ’JUHU – det er regnvejr ’på Ticketmaster.dk sammen med Girafklubbens øvrige forestillinger. Men de billetter, som kræver medlemskab, kan du kun købe i KULTURIUM MUSIKTEATER (det tidligere Ishøj Kultur Café), da du skal vise dit medlemskort. Læs mere om Girafklubben på www.ishojbib.dk.

Du kan hente sæsonens giraffolder for foråret 2019 i KULTURIUM.

Kontakter

KULTURIUM MUSIKTEATER, tlf. 43 57 71 28

Billeder

Lørdag den 2. februar 2019 kl. 11 kan du se ”JUHU – det er regnvejr’ i KULTURIUM MUSIKTEATER i Ishøj.
Lørdag den 2. februar 2019 kl. 11 kan du se ”JUHU – det er regnvejr’ i KULTURIUM MUSIKTEATER i Ishøj.
Download
Fra teaterforestillingen 'JUHU - det er regnvejr'.
Fra teaterforestillingen 'JUHU - det er regnvejr'.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye