Egedal Kommune

Børnetandpleje nomineret til innovationspris

Del
Tandplejen i Egedal Kommune er blevet indstillet til innovationspris for både at levere bedre service til borgerne og mere fleksibilitet til medarbejderne.
Både medarbejderne i tandplejen i Egedal og borgerne jubler over de nye fleksible muligheder.
Både medarbejderne i tandplejen i Egedal og borgerne jubler over de nye fleksible muligheder.

Når Egedals børn går til tjek med deres tænder, kan de nu gøre det på et tidspunkt, der passer bedre ind i deres families daglige flow. Og kommer de tidligt om morgenen, så mødes de af glade medarbejdere, som har fået en fleksibilitet ind i deres dagligdag, der betyder, at også dé kan få familielivet til at hænge sammen.

Åbningstider og telefonkonsultationer til forældre med små børn, tilrettelægges nemlig nu efter borgernes behov for åbningstider og medarbejdernes behov for større fleksibilitet, når der laves vagtskemaer og arbejdes hjemmefra. Tandplejen i Egedal Kommune er en ud fem hverdagsinnovationer, der er nomineret til Publikumsprisen, som er den ene af to nationale innovationspriser for den offentlige sektor.

- Vi mener det, når vi siger, at vil have verdens bedste hverdag for borgerne og en fleksibel arbejdsplads for medarbejderne. På den her måde kan borgerne få ordnet tænder om morgenen, samtidig med at samtalerne med klienterne, kan ordnes hjemme fra sofaen. Det er genialt tænkt af medarbejderne i tandplejen, siger Egedals kommunaldirektør, Christine Brochdorf.

Coronakrisen bruges til mere fleksibilitet
Egedal Kommune har en målsætning om, at skabe rammerne for verdens bedste hverdag for borgerne. Og med udgangspunkt i erfaringerne fra coronakrisen, arbejdes der nu på at skabe en mere fleksibel arbejdsplads for alle medarbejdere.

På tværs af alle kommunens arbejdspladser er medarbejdere og ledere sammen ved at udforske mulighederne for at få bedre balance mellem arbejde og fritid for den enkelte, samtidig med at der skal leveres den bedst mulige – og gerne endnu bedre service til Egedalborgerne.

- Jeg tror på, at det giver større arbejdsglæde og engagement, når ens arbejdsforhold er fleksible og passer til ens livssituation og behov, forklarer kommunaldirektør Christine Brochdorf og fortsætter.

- Hvis vi alle byder ind med vores kreative ideer, så tror jeg på, at vi kan finde en model for den enkelte arbejdsplads, der integrerer god borgerservice med de bedst mulige rammer for den enkelte ansatte.

Mange gevinster
I Tandplejen er åbningstiderne er udvidet med 5½ time, så borgerne nu kan få tid ml. kl.7.30 – 16.00. Og efter de nye arbejdstider startede 1. august 2020, er der nu nærmest ingen udeblivelser til de tidlige tider – og sammenlignet med den gennemsnitlige udeblivelsesprocent på 8,5 procent, giver det en god udnyttelse af ressourcerne. Også for gymnasieeleverne passer det bedre på sene eftermiddage efter skole.

- Det er win-win. Forældrene er meget glade for, at disse besøg nu foregår via vores telefonsamtaler, da forældrene i ro og mag kan sidde derhjemme og koncentrere sig om at stille de spørgsmål, de har på hjertet, samt modtage information fra os. De fleste forældre siger under samtalen: ’Jeg skriver lige alle tingene ned’. Andre har sagt. ’Tusind tak for snakken, dejligt vi ikke skulle tage fri fra arbejde, siger klinikassistent Lene Lindeberg.

Medarbejderne er samtidig glade for de nye arbejdstider og muligheden for at arbejde hjemmefra. Det er blevet attraktivt at arbejde på ydertider for medarbejdere, som får en anden frihed og lettere transport. Det er også tilpasset til den livssituation, som man befinder sig i, og man har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af ens arbejdstid.

- Vi kan tilrettelægge vores arbejdstid, så de som ikke har små børn, møder tidligt - det betyder, at man ”flyver” gennem morgentrafikken, nogle dage arbejder vi længere, til gengæld går vi en time tidligere hjem om fredagen. Det er populært. Det, som nogle af os arbejder ekstra, ”spares” op og veksles til frihed og rejser, siger leder af tandplejen og overtandlæge Margit Ryberg.

Egedal Kommune er nu gået i gang med at udvide åbningstider andre steder i kommunen. Der er masser af serviceområder i kommunen, hvor det vil gøre det nemmere for borgerne at få service udenfor ”normale” åbningstider. Også telefonkonsultationer og andre samtaler tages i høj grad i brug flere og flere steder i kommunen.


Gevinster ved telefonkonsultationerne og forlængede åbningstider:
• Forældrenes fulde opmærksomhed.
• Forældrene skal ikke tage fri.
• Klinikken skal ikke tage hensyn til sovetider og ulvetime i planlægningen.
• Udeblivelsesprocenten er næsten nul.
• Personalet kan udføre arbejdet hjemmefra, hvilket giver større fleksibilitet for medarbejderne, som ikke før har haft så mange muligheder for at arbejde hjemmefra.

Vinderen af både Publikumsprisen og NYT SAMMEN BEDRE-prisen offentliggøres til Innovationsdagen den 5. maj 2021.

Se de fem nominerede til Publikumsprisen her: https://www.coi.dk/nyheder/2021/marts/her-er-de-5-nominerede-til-publikumsprisen/

Kontakter

Billeder

Både medarbejderne i tandplejen i Egedal og borgerne jubler over de nye fleksible muligheder.
Både medarbejderne i tandplejen i Egedal og borgerne jubler over de nye fleksible muligheder.
Download

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye