Børnesagsbarometret: Udsatte børn og unge i Furesø Kommune bliver hørt
14.6.2022 13:59:25 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Kommune har indsendt 12 sager til Ankestyrelsens Børnesagsbarometer 2022. Resultaterne viser, at Furesø Kommune generelt ligger på eller over landsgennemsnittet i de sager, der er indgået i undersøgelsen.
Børn og unge bliver inddraget i deres egen sag
I alle de børnefaglige undersøgelser har Furesø Kommune talt med barnet eller den unge. Forældrenes oplysninger er også blevet inddraget i alle sagerne.
”Jeg glæder mig over, at vi får inddraget barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren i sagsbehandlingen. Det er meget indgribende for både barnet/den unge og forældrene at have en social sag i kommunen. Derfor er det særligt vigtigt, at de bliver inddraget i behandlingen af sagen”, siger Matilde Powers (A), udvalgsformand for Handicap, Social og Psykiatri.
Gode resultater på eller over landsgennemsnittet
Børnesagsbarometret viser, at Furesø Kommune i 91 procent af de udvalgte sager har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvor landsgennemsnittet ligger på 63 procent. Furesø Kommune har også været gode til at udarbejde en begrundet stillingtagen på baggrund af den børnefaglige undersøgelse og til at afslutte undersøgelsen inden, kommunen har truffet afgørelse. Ingen af de sager, der er indgået i undersøgelsen, har dog overholdt sagsbehandlingsfristen på 4 måneder for børnefaglige undersøgelser.
Undersøgelsen viser også, at alle handleplanerne indeholder den indsats, der er nødvendig for barnet, og at der i 75 procent af sagerne er lavet handleplaner for en aktuel indsats, inden Furesø Kommune traf afgørelse.
Furesø Kommune har i 10 ud af 11 sager vurderet den seneste underretning om barnet eller den unge inden for fristen på 24 timer.
”Det er vigtigt, at familierne ikke venter for længe på en afgørelse og en børnefaglig undersøgelse. Derfor har vi det seneste år arbejdet målrettet på at kvalificere sagsbehandlingen og overholde fristerne, bl.a. i de børnefaglige undersøgelser. Den seneste opgørelse fra maj 2022 i 75 aktuelle sager viser, at vi nu overholder sagsbehandlingsfristen for børnefaglige undersøgelser i 89 procent af sagerne. Vi arbejder løbende på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og der vil i de kommende år fortsat være et særligt fokus på at overholde frister og udarbejde handleplaner”, fortæller Charlotte Kruse Lange, centerchef for Børn og Voksen i Furesø Kommune.
Kontakter
Matilde Powers (A)
Formand for Handicap, Social og Psykiatri
Personlig stedfortræder, Børn- og Ungeudvalget
Charlotte Kruse LangeCenterchefCenter for Børn og Voksne
Tlf:7216 3980ckl1@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

