Børnenes teaterlegeplads er klar til ny turné
22.3.2023 10:07:46 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Nysgerrige børn kan igen prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Frede Stærs Postyrium på hjul, triller rundt i landet og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan.
Det er som at vikle sig ind i et eventyr, når børnene får lov at lege teater med alverdens skøre rekvisitter, vilde kostumer, flotte instrumenter og deres helt egen fantasi. I Frede Stærs Postyrium på hjul er der plads til drømmene – både de store og de små. Og ungerne kan optræde med dem på en rigtig scene.
Som noget nyt kan man også møde Frede Stær og hans teaterfuglevenner, der tager de mindste teatergængere i hånden i deres møde med Det Kongelige Teater. Frede Stær er kongelig altfuglimand og højt-humør-leverandør, og han står klar til at vise sit elskede teater frem og al den magi og glimmer, man ikke kan undgå at få i hovedet.
Turnéplan for 2023
København: 17. april – 22. april
Frederikshavn: 25. april – 29. april
Aalborg: 2. maj – 6. maj
Holstebro: 9. maj – 13. maj
Esbjerg: 16. maj – 20. maj
Kolding: 24. maj – 28. maj
Middelfart: 31. maj – 3. juni
Herning: 6. juni – 10. juni
Skive: 12. juni – 16. juni
Viborg: 18. juni – 21. juni
Aarhus: 25. august - 3. sept.
Randers: 6. sept. - 11. sept.
Rønne: 15. sept. - 19. sept.
Nexø: 21. sept. - 23. sept.
Høje Taastrup: 27. sept. – 30. sept.
Frederikssund: 3. okt. – 7.okt.
”Sidste års Postyrium-turné var en kæmpe succes, hvor vi sammen med en masse glade børn, og dygtige lokale kulturaktører, boltrede os i festlige og sjove oplevelser på vores mobile teaterlegeplads, der er blevet taget overvældende godt imod landet over. Nu glæder vi os til at rulle ud på nye teatereventyr, så mange flere børn kan begive sig ind i scenekunstens verden gennem præcis den leg, de vælger.” Dorthe Paulli, udviklingsdirektør på Det Kongelige Teater.
Frede Stærs Postyrium på hjul er gratis og henvender sig til børn i alderen 4-12 år, deres forældre, skolelærere og pædagoger. Turnéen kunne første gang opleves i efteråret 2021 i udvalgte byer. Siden september 2021 og frem til september 2022 har 29.645 besøgende lagt vejen forbi teaterlegepladsen. 20.645 af dem var i 2022.
Frede Stærs Postyrium på hjul er en del af Det Kongelige Teaters børnestrategi, som fokuserer på, at teatret over de kommende år vil udvikle mere indhold til børn og unge.
Få mere information om Frede Stærs Postyrium på hjul HER
Kontakter
Nana LanghoffPR- og presseansvarlig, børnestrategi
Tlf:+45 25 51 79 24nala@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Wienerklassiske mesterværker og Wagners kærlighedsromantik med stjernedirigenten Marc Minkowski og Det Kongelige Kapel27.1.2026 14:20:04 CET | Pressemeddelelse
Den internationale stjernedirigent Marc Minkowski står i spidsen for Det Kongelige Kapel i et koncertprogram, der strækker sig fra Haydn og Mozart til Wagner.
Would You Die for What You Believe In?26.1.2026 08:00:00 CET | Press release
Dialogues des Carmélites is a shattering opera based on real events during the reign of terror of the French Revolution. Star director Barrie Kosky’s internationally acclaimed staging of Francis Poulenc’s deeply moving opera can now be experienced at the Copenhagen Opera House.
Vil du dø for det, du tror på?22.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dialogues des Carmélites er en rystende stærk opera baseret på virkelige og voldsomme begivenheder under den franske revolutions rædselsherredømme. Stjerneinstruktøren Barrie Koskys internationalt berømmede iscenesættelse af Poulencs gribende opera kan nu opleves i Operaen i København.
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






