Børnene skal lære om frivillighed
19.2.2022 07:00:00 CET | DGI | Pressemeddelelse

Debatindlæg af Lars Engeborg, formand for DGI Midtjylland
Flere bør bidrage med et frivilligt stykke arbejde i foreningslivet. Det kan de færreste være uenige i. Det er langt sværere at finde løsninger.
Samtidig med at nutidens børn ofte beskyldes for at have nok i sig selv, så er de meget dygtige til at bakke op om hinanden og gør gerne en stor indsats for fællesskabet. Vi ser det bl.a. på det meget store antal unge, som vælger et efterskoleophold.
I Skolereformen fra 2014 var Åben Skole et af de nye tiltag, som bød ind med et mere formaliseret samarbejde mellem idrætsforeninger og skoler. Tidligere generationer kom naturligt i idrætsforeningerne både som deltagere, hjælpetrænere, trænere og ledere. I dag kommer de fleste børn kun naturligt som deltagere i en idrætsaktivitet.
Skolereformen fra 2014 er udskældt, men i forhold til Åben Skole, så er den langt bedre end sit rygte. I folkeskoleloven er skolen forpligtet på at prøve at etablere et samarbejde med idrætsforeninger. For børnenes og de unges skyld er det både værdifuldt og relevant for hele tanken om det gode liv.
I Folkeskolelovens paragraf 1 stk. 3. nævnes ord som deltagelse, medansvar, rettigheder, pligter, frihed og folkestyre, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. I Idrætsforeningerne lærer børnene ikke om de fine ord, men oplever dem i praksis.
Skolebestyrelserne og skolernes ledelse kan opprioritere de bløde værdier gennem et samarbejde med idrætsforeningerne. Store elever kan undervise små, der kan etableres praktik for en hel årgang i den lokale idrætsforening, og de mest interesserede elever i udskolingen kan tilknyttes en idrætsforenings bestyrelse.
Alt det her kræver, at skolechefer giver idéerne opmærksomhed, at skolelederne regelmæssigt mødes med formanden for en idrætsforening, og at rekruttering af frivillige bliver et fælles ansvar for både idrætsforeninger og skoler.
Hvis børn vokser op i et lokalsamfund, hvor idrætsforeningen og skolen samarbejder pædagogisk på den store klinge, så ved børnene præcis, hvor vigtigt det er både for samfundet og for den enkelte, at der er hænder til de mange opgaver.
Langt de fleste børn og unge har lyst til at være med, hvis de stille og roligt vokser ind i rollerne. Ca. 90 procent af alle børn i vores del af Danmark oplever at være medlem af en idrætsforening. Det er de færreste af dem, som oplæres i frivillighed. Der er ikke noget der stopper os. Vi kan bare gå i gang.
Kontakter
Lars EngeborgFormandDGI Midtjylland
Tlf:29398272lars@envfl.comBilleder
Information om DGI
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DGI åbner nyt landskontor: Store ambitioner for nyt samlingssted17.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DGI åbner fredag den 17. april nyt landskontor i Vejle Centrum. Landskontoret skal være et samlingssted for alle, der udvikler og styrker idrætsforeningerne.
DG: Alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber.21.3.2026 14:28:49 CET | Pressemeddelelse
DGI bakker op om Socialdemokratiets udspil om, at alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


