Røde Kors

Børnene på Bagterpskolen og Lendum Skole får krig på skoleskemaet

Del
I uge 39 får Bagterpskolen og Lendum Skole besøg af byrumsteatret ’Teatergrad’ med forestillingen »Krig – I børnehøjde«. Forestillingen er skabt af en stor lyst til at hjælpe børn med at sætte ord på svære emner som terror, krig og flygtninge og skabe dialog mellem eleverne og deres forældre.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen

Hvordan er det at vokse op i et land, hvor der er krig? Det er et af de emner ’Teatergrad’ sammen med børnene på Bagterpskolen og Lendum Skole skal arbejde med. ‘Teatergrad’ kommer nemlig på besøg med forestillingen»Krig – I børnehøjde«, der er en blanding af en workshop og en forestilling. Der veksles mellem dramatisering af en fortælling om krig og dialog mellem skuespillerne og børnene. 

Forestillingen tager udgangspunkt i børnenes egne tanker, viden, fortællinger og følelser om krig, og på den måde inddrages de i stykket. Børnene er derfor lige så meget en del af forestillingen, som skuespillerne er. 

Da børn dagligt konfronteres med information og billeder fra blandt andet Ukraine, er forestillingen højaktuel. Og forestillingen har også tidligere været opført i samarbejde med Røde Kors ude på landets skoler tilbage i 2016 og 2017, hvor flere en 150 skoler fik besøg af »Krig – I børnehøjde«.  

Et fundament for forståelse 

Det kan virke voldsomt at sætte krig på skoleskemaet for børn mellem 4. og 6. klasse, men krig præger mange børns liv og tanker, lyder det fra Røde Kors, der har forsat deres samarbejdemed ’Teatergrad’ omkring forestillingen. 

”Med situationen i Ukraine er krigen kommet tættere på Danmark, end vi har været vant til. Men med de omkring 30 krige, der er i verden lige nu, har krig faktisk hele tiden været en del af hverdagen for børn i dagens Danmark. I Røde Kors mener vi, at det er vigtigt, børn bliver oplyst om krig og dens frygtelige konsekvenser. Viden og forståelse skaber empati med ofrene for krig. Endelig tror vi også, at det er vigtigt for børnene at vide, at Røde Kors og lignende organisationer findes og altid er til stede, når det virkelig brænder på,” siger Morten Schwarz Lausten, ansvarlig for Røde Kors Skoletjeneste. 

’Teatergrad’ ønsker gennem forestillingen at hjælpe børnene med at forholde sig til de svære emner. 

”Én af teatrets gode egenskaber er, at vi kan tale til både følelserne og intellektet på samme tid. Dermed giver vi børnene mulighed for at reflektere overde følelser, som forestillingen vækker i dem. Når deres reaktioner og følelser integreres direkte i forestillingen, styrkes deres tro på eget værd og i dette intime rum for samtale, kan der efterfølgende bygges en faglig viden oven på,” siger Christine Worre Kann, leder af ‘Teatergrad’og forsætter: 

”Derfor er samarbejdet mellem ’Teatergrad’ og Røde Kors godt. Sammen når vi begge bredere ud med vores budskaber og understøtter dermed den fælles ambition, vi har – i dette tilfælde gennem kunst,som bidrager til tryghed og viden blandt børn om krig og krigens regler”. 

Udover selve forestillingen er der også undervisningsmateriale til opfølgning i skolerne. 

Nøgleord

Kontakter

Billederne kan frit benyttes ved kreditering af fotograf, Per Morten Abrahamsen og Krig – i børnehøjde


For yderligere information kontakt Røde Kors’ pressetelefon på tlf. 3529 9699


For henvendelse til Teatergrad kontakt da pressemedarbejder: Liv Hvalkof på liv@teatergrad.dk

Billeder

Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen
Download
Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen
Download
Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen
Download

Information om Røde Kors

Røde Kors
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

+45 35 25 92 00https://www.rodekors.dk/

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Når lovgivning møder praksis - hvordan flygtninge, frivillige og sagsbehandlere navigerer mellem integration og hjemrejse13.3.2024 06:00:00 CET | Presseinvitation

Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og Københavns Universitet holder den 18. marts konference på Christiansborg. Her præsenterer forskerne den nyeste viden om, hvordan paradigmeskiftet i dansk udlændinge- og integrationspolitik påvirker flygtninge, frivillige og sagsbehandlere. Vi spørger, hvor det stiller flygtninge og integrationen i dag, og hvordan vi styrker deres betingelser i en hverdag, der er mærket af midlertidighed og uvished.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye