Børnene får Svanemærket hus
17.8.2023 13:34:31 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Små fødder kan også sætte store, grønne fodaftryk. Det sker, når Børnehuset Maglemosen i Rudersdal bliver indviet som et Svanemærket byggeri.

Invitation til pressen:
Torsdag den 24. august kl. 15 til 17 indvies Børnehuset Maglemosen med taler, rundvisning og let servering for både små og store. Der er bla. mulighed for at interviewe borgmester Ann Sofie Orth.
Adresse: Gøngehusvej 36-38, 2950 Vedbæk,
Børnehuset Maglemosen indvies
Når Emma og William møder ind i deres nyopførte børnehus, er det ikke kun til en helt ny legeplads med gemmekroge, plads til at cykle og et hus med en smuk træfacade. Det er også et børnehus, som lever op til 13 af FNs 17 verdensmål, med miljøvenlige materialer overalt, god luftkvalitet, effektiv brug af ressourcer og plads til at omfavne både små og store hele året rundt. For første gang har Rudersdal Kommune opført et hus efter Svanemærkets ordning, og det indvies den 24. august.
- Vi tilbyder gode rammer for kommunens børn i vores dagtilbud, og vi har ambitiøse mål for klimaet. De to hensyn går nu op i en højre enhed med det topmoderne Børnehuset Maglemosen, som er Svanemærket fra yderst til inderst, siger Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune.
Første Svanemærkning uden anmærkninger
CO2-aftrykket er lavt i Børnehuset Maglemosen takket være valg af byggevarer og styringen af husets luftkvalitet, strømforbrug og afløbsforhold med videre. For at leve op til Svanemærket skal miljøbelastningen være lav og CO2-aftrykket skal årligt være under 10,5 kilo pr m2. I det nye børnehus, som Rudersdal Kommune har opført, er tallet helt nede på 8,5, hvilket er tæt på at være i den såkaldte lave emissionsklasse.
- Vi har været meget omhyggelige med valg af byggematerialer og løsninger med mindst miljøpåvirkning i hele børnehusets livscyklus. Det er faktisk første gang i Svanemærkets historie, at kontrolleren af et nybyggeri ikke har givet anledning til anmærkninger. Det viser noget om, hvor gennemtænkt og fremtidssikret Børnehuset Maglemosen er. Jeg håber, at både børn, forældre og personale vil glæde sig over det nye børnehus mange år frem, siger Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune.
Børne- og personalevenligt byggeri
Børnehuset har været undervejs i to år, hvor både børn, forældre og personale har været rummelige, opfindsomme og forstående, når forsinkelser i byggeriet har betydet, at der ikke var gode adgangsforhold og legeplads, da de flyttede ind.
- Jeg er oprigtig stolt af, at vi kan tilbyde nye, gode rammer til vores børn og personale. Når forældre vælger institution for deres børn, så vægter de stemningen og den pædagogiske kvalitet, men selvfølgelig også gode fysiske rammer. Børnehuset Maglemosen har fokus på klimaet og på at være et børne- og personalevenligt hus overalt. Arkitektonisk har udgangspunktet været det små i det store, som blandt andet betyder, at børnegrupperne kan deles op i mindre grupper alt efter børnenes alder, aktiviteter og interesser, siger Kirsti Schou Tornøe, dagtilbudschef i Rudersdal Kommune.
Det er første gang, at Rudersdal Kommune opfører et byggeri, som fra inderst til yderst er er blevet kontrolleret efter Svanemærkets ordning.
Svanemærkets krav
For at sikre, at byggeriet af Børnehuset Maglemosen lever op til Svanemærkets krav, har firmaet ECOLAB ført tilsyn og kontrol undervejs i hele byggeperioden. Svanemærkets krav fremmer cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet samt reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. De fremmer også bygninger med et godt indeklima og af høj kvalitet. Det er første gang, at ECOLAB/Svanemærket ikke har haft anmærkninger til et helt nybyggeri.
Klimaberegning for Børnehuset Maglemosen
Klimaberegningen i et Svanemærket nybyggeri skal overholde en grænseværdi på 10,5 kg CO2-ækv pr m2 pr år*, der er strengere end lovgivningens krav på 12 kg CO2-ækv pr m2 pr år. I Børnehuset Maglemosen har Rudersdal Kommune beregnet CO2-belastningen, via en såkaldt LCA-beregning, til at være 8,5 kg CO2-ækv om året pr m2, hvilket kun er 0,5 fra at være i lav-emissionsklassen.
*Hvad er CO2-ækvivalent?
For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregner man det hele til såkaldte CO2-ækvivalenter. Det betyder, at man ser på, hvor meget udledningen af en anden drivhusgas ville svare til i CO2. Hvis der fx udledes et gram metan, omregnes det til 25 gram CO2.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Kommunen tæller byområder som Holte, Birkerød, Nærum og Vedbæk.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skjold Birkerød kåret som Årets Fodboldklub i Danmark12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DBU har givet prisen til klubben for dens særlige indsats for både fodbolden og fællesskabet.
Rudersdal styrker børn og unges læseglæde12.5.2026 08:55:35 CEST | Pressemeddelelse
Danske børns læselyst er faldende, og det gælder også i Rudersdal. Derfor har kommunen sat en målrettet og langsigtet indsats i gang for at styrke børn og unges læseglæde og læsekompetencer.
Taskforce gør status for sagsbehandling på børneområdet7.5.2026 14:04:26 CEST | Pressemeddelelse
En afsluttende rapport efter et toårigt udviklingsforløb viser både fremskridt og fortsatte udviklingsbehov i sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde.
Mere vild natur i Frederikslund Skov6.5.2026 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
Frederikslund Skov har fået en samlet retning for fremtiden. En ny plejeplan skal sikre mere biodiversitet og bedre naturoplevelser for borgerne de næste 15 år.
Hvem skal modtage Handicapprisen 2026?5.5.2026 13:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Kender du til et initiativ, der har gjort en særlig forskel for mennesker med handicap i Rudersdal Kommune? Så er det nu, du kan indstille kandidater til Handicapprisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum