Børnemadrasser og sandkasser fjerner metan fra drikkevandet

Flere steder i Danmark indeholder grundvandet store mængder af drivhusgassen metan, som vandværkerne effektivt fjerner fra vandet, inden det ledes ud til forbrugerne. Nu er der udviklet en ny biologisk løsning, som kan omdanne metanet til det langt mindre klimaskadelige CO2.
- Når vi ilter grundvandet på vandværket, bliver metanet frigivet og ender direkte i omgivelserne og i atmosfæren. Men hvis vi efter iltningen omdanner den frigivne metan til CO2, reducerer vi klimabelastningen betragteligt, siger Peter Underlin, forsyningschef og COO i Hillerød Forsyning, hvor indholdet af metan er højt i nogle af grundvandsboringerne.
Enkel og innovativ
Idéen til at løse metan-udfordringen er født på Teknologisk Institut og støttet af Miljøstyrelsen. Omdrejningspunktet i projektet, der er døbt BioBox, er en konstruktion, der er lige så enkel, som den er innovativ. BioBox består af en metaltønde, tre lag madrasskum fra en børnemadras samt naturlige bakterier, der kommer fra vandværkets egne sandfiltre.
Dertil kommer en pumpe, der styrer, hvor meget luft, der sendes gennem BioBox – og endelig en lille akvariepumpe, der tilfører kvælstof, fosfor og kalium i meget små mængder for at fremme bakterievæksten. Inden den metanholdige luft udledes fra vandværket, bliver den ledt gennem BioBox-beholderens madrasser, hvor bakterierne sidder klar til at tage imod metangassen.
- Vi ved fra tidligere projekter, at vandværkernes egne sandfiltre rummer en vis mængde bakterier, der æder noget af metanet i vandet. Vi er blevet klogere på bakteriernes funktion og vækstbetingelser, som vi kan kontrollere i sandfiltrene. Derfor antog vi også, at de samme bakterier ville kunne tage sig af det metan, der ender i luften. Det viste sig at holde stik, fortæller forretningsleder, ph.d., Sanin Musovic, Teknologisk Institut.
En vigtig klimaindsats
Forsøgene på bl.a. Stenholt Vandværk uden for Hillerød viser, at BioBox – i en opstilling med næsten samme dimensioner som et fuldskalaanlæg – kan reducere udledningen af metan med op til 75 procent. Selvom metan fra den danske vandproduktion udgør en lille del af den samlede udledning af metan herhjemme, ville BioBox alligevel kunne gøre en forskel.
- Hvis vi i hele Danmark kan reducere udledningen af metan fra produktionen af drikkevand med 75 procent, svarer det stort set til den samme mængde CO2, som 7-8.000 nye biler udleder om året, og derfor er det en vigtig klimaindsats.
Sanin Musovic vurderer, at konceptet også vil kunne anvendes i andre brancher, der udleder metanholdige luftstrømme, for eksempel i lukkede staldmiljøer i landbruget.
Tilfredshed med resultatet
Også hos projektets tredje part, Kemic Vandrens A/S, er der tilfredshed med resultatet af de tests, der for tiden kører hos Hillerød Forsyning, og som snart også vil blive testet hos den fjerde projektpartner, SAMN Forsyning i Horsens.
- Et projekt som BioBox passer godt ind i vandsektorens ambitioner om at bidrage til målet om 70 procents CO2-reduktion inden 2030. Vi synes, at resultaterne fra projektet ser lovende ud. Næste skridt vil være et projekt, hvor vi modner og tester teknologien med fuldautomatisk styring – gerne i samarbejde med forsyninger, der har grundvandsboringer med høje koncentrationer af metan, siger direktør Henrik N. Laugesen fra Kemic Vandrens A/S.
FAKTA
Både metan og CO2 er drivhusgasser, men metan er ca. 25 gange kraftigere end CO2. Samtidig kan vegetationen optage CO2 og omdanne den til plantevækst, hvilket ikke er tilfældet med metan, som i atmosfæren kan have en levetid på over 100 år. Derfor er det en fordel for klimaet, hvis størsteparten af det metan, der er i det danske grundvand, bliver omdannet til CO2.
De bakterier, der anvendes i BioBox, er såkaldte MOB-bakterier, dvs. metan-oxiderende bakterier, der i forvejen er til stede i vandværkernes sandfiltre.
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-ordning.
Nøgleord
Kontakter
Forretningsleder Sanin Musovic, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1865. mail: smu@teknologisk.dk
Kommunikationskonsulent Søren Hedegaard Nielsen, Hillerød Forsyning,
telefon 4823 1000. mail: shn@hfors.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Fremtidens robotter skal bygge rumstationer2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut skal hjælpe European Space Agency (ESA) med at udvikle robotteknologi til byggeri og vedligeholdelse af alt fra rumstationer til solcelleanlæg i rummet.
Ny fugtvejledning skal understøtte kvaliteten i dansk træbyggeri1.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut lancerer ny, praktisk fugtvejledning, der skal hjælpe til at sikre kvaliteten i fremtidens træbyggeri fra projektering til drift.
Danmark kan stadig blive førende i grøn teknologi til Power-to-X27.8.2025 10:31:58 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har et stærkt udgangspunkt for udvikling og eksport af grøn Power-to-X-teknologi – men uden målrettede tiltag risikerer vi at tabe førertrøjen.
Ny testbygning skal bane vej for mere træ i byggeriet22.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har torsdag indviet ny test- og demonstrationsbygning for træ i byggeriet på Teknologisk Institut. Formålet er at øge brug af mindre klimabelastende byggematerialer.
Fødevareplasten i skraldespanden skal genfødes som ny fødevareplast14.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort dansk-ledet samarbejde vil vise, at plast fra brugt fødevareemballage kan sorteres, oprenses og genanvendes til ny emballage i fødevarekvalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum