Børnelæge Vibeke Brix Christensen bliver æresalumne på Aarhus Universitet
9.9.2022 15:09:20 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse

”For mig stopper lægeløftet ikke ved den danske grænse. Alle børn er lige meget værd, og jeg har altid haft en trang til at gøre noget. Jeg har været så heldig at få nogle kort på hånden, som jeg kan bruge til at hjælpe andre. Det er min form for nødhjælp”.
Sådan lyder det fra årets æresalumne på Aarhus Universitet, Vibeke Brix Christensen, der arbejder som overlæge på Rigshospitalet, hvor hun behandler alvorligt syge børn. Samtidig er hun gennem mange år engageret i Læger uden Grænser som både udsendt, bestyrelsesmedlem, underviser, foredragsholder og medicinsk rådgiver.
Vibeke Brix Christensen har været udsendt til Sierra Leone, Afghanistan og Darfur og har taget initiativ til forskningsprojektet Treatfood, hvor hun og hendes forskerhold har udviklet en opskrift, så man nemt og billigt kan give de rigtige kosttilskud til de millioner af børn i verden, som er moderat underernærede.
Gennem sin karriere og sit store engagement har Vibeke Brix Christensen taget et stort samfundsansvar, der rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs portræt af Vibeke Brix Christensen
Fakta om æresalumner på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet har siden 1928 årligt fejret sin fødselsdag med den traditionsrige årsfest. Ved 80-års-jubilæet i 2008 indstiftede universitetet en æresalumnepris, der gives til en person, der er uddannet fra Aarhus Universitet. En æresalumne har gennem sit virke bidraget særligt til det nationale eller internationale samfund og har skabt positiv opmærksomhed om sit fagfelt og universitetet.
Nøgleord
Kontakter
Vibeke Brix Christensen, mail: vbrixchr@gmail.com, mobil: 51765074
Billeder

Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Aarhus Universitet byder velkommen til 6.763 nye studerende28.7.2026 00:08:15 CEST | Pressemeddelelse
I alt 6.763 ansøgere har i år fået tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet, hvilket er 9 % færre end sidste år. Faldet skyldes primært færre udbudte studiepladser. Der er dog stadig ledige pladser på flere uddannelser.
Kvote 1: Mindre fald i ansøgertal til Aarhus Universitet efter rekordår5.7.2026 16:45:31 CEST | Pressemeddelelse
11.399 ansøgere har i år en uddannelse fra Aarhus Universitet som deres førsteprioritet. Det er 4 % færre end sidste års rekordår, hvor AU fik det største antal ansøgninger nogensinde.
Sådan fandt Coana vej til et milliardeventyr i Silicon Valley24.6.2026 09:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Alting havde set rigtigt ud gennem flere år, da Coana nærmest blev slået tilbage til start. Her er historien om et af de mest succesfulde spinouts på Aarhus Universitet.
AU opruster massivt på innovation og iværksætteri: Søger 52 nye forskere13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet skruer op for innovationsblusset. Blandt en række nye tiltag er 52 nye forsknings- og innovationsstillinger, et forskningscenter og forbedret støtte til de mange idérige forskere og studerende.
Fem talentfulde ph.d.'er modtager priser4.5.2026 11:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan daterer vi fortidens jordlag mere præcist? Hvad vil det sige at være velfungerende? Og hvordan undersøger vi fødevarers tilblivelse i realtid? Det er nogle af de spørgsmål, som årets fem ph.d.-prismodtagere har beskæftiget sig med i deres projekter. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler ph.d.-priserne ved et arrangement på Aarhus Universitet onsdag d. 27. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
