Børnehuset Vingesus bliver børnenes landingsplads
8.10.2020 13:19:26 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Flyvestationen kan sende tankerne på himmelfugt og give frit spil til fantasien, når man færdes derude. Det ved de fleste, der færdes på det store område, og det viser sig også i den store interesse for at deltage i konkurrencen om et nyt navn til Sydlejrens nye daginstitution. Hele 74 kreative, inspirerende og vittige forslag er i løbet af september tikket ind til bedømmelsesudvalget, som nu har peget på 'Børnehuset Vingesus' som det nye navn.
"Vi er ærlig talt overvældede over interessen og kreativiteten. 31 forslagsstillere har sendt os adskillige bud hver. Nogle har sendt virkelig mange, og det er gode bud alle sammen," siger Anna Fosdal, dagtilbudschef i Furesø Kommune.
Med den lange liste af forslag er der nu også inspiration at hente, hvis Børnehuset Vingesus skulle mangle navne til de fire børnehavegrupper og fem vuggestuegrupper, der til december rykker ind i den fuldstændigt gennemrestaurerede tidligere skolebygning for forsvarspersonel.
Det eneste krav i navnekonkurrencen var, at navnet skal afspejle den lokalhistoriske kontekst på Flyvestationen. Vingesus var foreslået af flere uafhængigt af hinanden, og det giver navnet styrke, fandt udvalget i sin bedømmelse. Samtidig er det et navn, selv de yngste kan lære at udtale.
"Udover at vi nu får et afsindigt flot dagtilbud, der er bæredygtighedscertificeret og som kan være et lokalt mødested for de mange nye familier, der flytter til Sydlejren, får vi også et sted, der knytter sig til sin helt særlige historie gennem sit navn. Der er desuden masser af børneperspektiv og nærvær i navnet Vingesus. Det indikerer en frisk begyndelse, hvor der er plads til at få luft under vingerne," siger bedømmelsesudvalgets formand, Bettina Ugelvig Møller (A), der også er formand for Udvalget for dagtilbud og familie.
Kim Ølgod fra Jonstrup '89 har repræsenteret de nye brugere og valgt navnet sammen med Pia Rosa Jørgensen, leder af det nye børnehus samt Bettina Ugelvig Møller og Anna Fosdal.
FAKTA: Skole, bare ikke for officerer
Bygning 131 i Sydlejren på flyvestation Værløse, som nu skifter navn til Børnehuset Vingesus, blev opført til at fungere som Flyvevåbnets Specialskole for teknikeruddannelse. Med tiden har den fået 'rang' af at have huset Flyvevåbnets officersskole. Med navneskiftet bliver den misforståelse nu manet i jorden.
Nøgleord
Kontakter
Anna Fosdal, dagtilbudschef i Center for Dagtilbud og Skole, tlf. 72165838
Bettina Ugelvig Møller, formand for Udvalget for dagtilbud og familie, tlf. 7216 5909
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
Mini-chelin i Børnehuset Nørreskoven: Små stjerner, store smage – og store fællesskaber19.2.2026 11:26:06 CET | Pressemeddelelse
I Nørreskoven vil de gøre op med forestillingen om, at børnemad skal være “nuggets og pommes”. Michelin-mad er ofte forbeholdt eliten og voksne, men i børnehuset i Værløse skal børnene selvfølgelig have det bedste af det bedste: Michelin-inspirerede retter tilpasset børns smagsunivers og ernæringsbehov. I efteråret kørte det første forløb med retter fra fire lande. Nu planlægger Nørreskoven den næste gastronomiske rejse.
Når fodbold bliver vejen til skoleglæde og faglighed17.2.2026 14:09:52 CET | Pressemeddelelse
Lyngholmskolens fodboldklasse søger flere holdkammerater. Der er informationsdag den 18. marts – alle elever på 7. årgang er velkomne.
Økonomi og Erhverv skal beslutte, om der skal laves flytteplaner for Bybækskolens brugere13.2.2026 17:22:09 CET | Pressemeddelelse
Der har i årevis været liv og fællesskaber på Bybækskolen. Den midlertidige brug af skolen er blevet fortsat i årevis, men alene i 2025 kostede det ekstraordinært 1,5 mio. kr. at holde liv i den nedslidte skole, og det bliver dyrere for hvert år. Nu skal Økonomi og Erhverv beslutte, om der skal laves en flytteplan for alle, der bruger Bybækskolen, og dermed også igangsættes en proces for, hvad området skal bruges til i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

