Haderslev Kommune

Børnehuset Chilli viser ministeren læring og sammenhænge i børneuniverset

Del
Ellen Trane Nørby vil blandt andet høre om samarbejdet mellem skole og dagtilbud, hvor fælles pædagogiske tilgange og samarbejde skaber læring og sammenhænge for børnene.

Fredag den 26. august får Børnehuset Chilli besøg af ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Haderslev Kommune gennemførte i 2010 en reform, der i sin korte udformning handler om at sætte barnet i centrum i tæt samarbejde mellem fagprofessionelle i dagtilbud, skoler og det specialiserede socialområde.

For Børnehuset Chilli og Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup betyder det blandt andet, at skolens læsevejledere har udarbejdet læringsmateriale, der bruges både i børnehaveklassen og i storbørnsgrupperne i Chilli. På samme måde bliver børnehusets konkrete tiltag i forhold til trivsel også anvendt i skolen.

”Vi er utrolig stolte af, at ministeren har fået øje på Haderslev Kommune, og at hun lægger vejen forbi Chilli. Vi har arbejdet målrettet på at skabe gode læringsmiljøer for børnene. Vi glæder os til at vise, at vi i Haderslev ikke taler om enten børnehave eller skole, men at vores børneuniverser har fokus på barnet og på at skabe sammenhænge for barnet”, fortæller formand for Udvalget for Børn og Familier Signe Knappe.

Ministeren vil blive vist rundt i børnehuset, hvor børnene blandt andet glæder sig til at vise hende motorikbanen og sansebanen. Derudover vil der også blive tid til en snak med lederen af Børnehuset Chilli, Janni Kruse Olsen samt skoleleder, Anne-Marie Andersen om deres samarbejde for at skabe de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling for børnene i både børnehuset og skolen.

Pressen er velkommen til at deltage i ministerens besøg. Det foregår i Børnehuset Chilli, Hoptrup Hovedgade 60, fredag den 26. august klokken 14.40-15.50.

Kontakter

Formand for Udvalget for Børn og Familier
Signe Knappe, telefon 40 22 57 87


Leder af Børnehuset Chilli
Janni Kruse Olsen, telefon 20 51 19 40


Leder af Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup
Anne-Marie Andersen, telefon 21 21 63 86

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye