Haderslev Kommune

Børnehuset Chilli viser ministeren læring og sammenhænge i børneuniverset

Del

Ellen Trane Nørby vil blandt andet høre om samarbejdet mellem skole og dagtilbud, hvor fælles pædagogiske tilgange og samarbejde skaber læring og sammenhænge for børnene.

Fredag den 26. august får Børnehuset Chilli besøg af ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Ministeren vil blive vist rundt i børnehuset, hvor børnene blandt andet glæder sig til at vise hende motorikbanen og sansebanen. Derudover vil der også blive tid til en snak med lederen af Børnehuset Chilli, Janni Kruse Olsen samt skoleleder, Anne-Marie Andersen om deres samarbejde for at skabe de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling for børnene i både børnehuset og skolen.

Haderslev Kommune gennemførte i 2010 en reform, der i sin korte udformning handler om at sætte barnet i centrum i tæt samarbejde mellem fagprofessionelle i dagtilbud, skoler og det specialiserede socialområde.

For Børnehuset Chilli og Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup betyder det blandt andet, at skolens læsevejledere har udarbejdet læringsmateriale, der bruges både i børnehaveklassen og i storbørnsgrupperne i Chilli. På samme måde bliver børnehusets konkrete tiltag i forhold til trivsel også anvendt i skolen.

"Vi er utrolig stolte af, at ministeren har fået øje på Haderslev Kommune, og at hun lægger vejen forbi Chilli. Vi har arbejdet målrettet på at skabe gode læringsmiljøer for børnene. Vi glæder os til at vise, at vi i Haderslev ikke taler om enten børnehave eller skole, men at vores børneuniverser har fokus på barnet og på at skabe sammenhænge for barnet", fortæller formand for Udvalget for Børn og Familier Signe Knappe.

Pressen er velkommen til at deltage i ministerens besøg. Det foregår i Børnehuset Chilli, Hoptrup Hovedgade 60, fredag den 26. august klokken 14.40-15.50.



Kontaktinformation:

Formand for Udvalget for Børn og Familier, Signe Knappe, telefon 40 22 57 87

Leder af Børnehuset Chilli, Janni Kruse Olsen, telefon 20 51 19 40

Leder af Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup, Anne-Marie Andersen, telefon 21 21 63 86

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum