Børnehavekoncerter med Næssi under åben himmel
21.9.2020 14:39:16 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Sammen med sine venner i Ulla Abdullas Cocobongoband er Næssi klar til at indtage græsplænerne rundt omkring i Næstved Kommune. Ikke mindre end tolv udendørs koncerter bliver det til, når Næssi med band i de nærmeste dage henrykker mere end 900 børnehavebørn ved koncerter i både Næstved by, Fensmark og Glumsø.
Det er Børnekulturhuset, der traditionen tro står for at arrangere dette års børnehavekoncerter. Men alt er alligevel ikke helt som det plejer.
- Vi har valgt at gå nye veje for at kunne invitere børnene til koncert med Næssi. I stedet for at afholde indendørs børnehavekoncerter, rykker vi i år koncerterne ud i det fri og tættere på der, hvor børnene er, fortæller børnekulturkonsulent i Næstved Kommune, Katrine Gjesing.
Årsagen er naturligvis Covid-19, som umuliggør at 500 børn fra forskellige institutioner mødes til dansefest i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. I stedet kan børnene glæde sig til at komme til koncert i et mindre set-up, hvor der kun deltager max. 80 børn.
Tættere på Næssi – tættere på musikken
Det nye format giver børnene mulighed for at komme helt tæt på både Næssi og ikke mindst helt tæt på musikken.
- Vi har overvejet mange måder at afholde børnehavekoncerterne på i år – også digitale løsninger har været i spil. Men vi har valgt at søge tilbage til kernen i projektet, nemlig at børnene skal opleve professionel live-musik helt tæt på, fortæller Ulla Britt Simonsen fra Ulla Abdullas Cocobongoband.
Der er dermed lagt op til nogle festlige og hyggelige børnehavekoncerter, hvor børnene igen kan danse og synge med på alle de kendte Næssi sange. Der er ingen tvivl om, at gensynsglæden bliver stor, når Næssi bliver genforenet med sit publikum, som har måtte vente tålmodigt siden januar, hvor Næssi optrådte ved den traditionsrige nytårskoncert.
Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband spiller tolv børnehavekoncerter fordelt på fire dage fra den 21. september til og med den 24. september. Koncerterne afvikles udendørs ved Glumsø Biograf, Skt. Jørgens Kirke, Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Fensmark Bibliotek. Koncerterne afvikles naturligvis efter de gældende retningslinjer vedr. coronavirus. Alle koncerter kræver tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Gjesing, Børnekulturkonsulent
Tlf. 20 21 15 66
kgjes@naestved.dk
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




