BØRNEfonden

BØRNEfonden ansætter ny chef for kommunikation og public affairs

Del

Med 200 mio. kroner i årlige indtægter, 60.000 sponsorbørn og 700 medarbejdere er BØRNEfonden Danmarks største udviklingsorganisation baseret på privat-indsamlede midler. BØRNEfonden har en ambition om at blive endnu bedre til at kommunikere sine mærkesager og ansætter nu Anna Rørbæk som chef for kommunikation og public affairs.

BØRNEfonden arbejder for at sikre en bæredygtig fremtid for børn og lokalsamfund i Afrika ved at understøtte børn og unges udvikling og sikre sundhed og uddannelse.

”I de senere år er samarbejdet med politikere og erhvervsliv kommet til at betyde mere for BØRNEfonden. Især samarbejdet med fokus på unge i Afrika om at skabe vækst og beskæftigelse kommer til at være et vigtigt omdrejningspunkt for BØRNEfonden. Det kan Anna Rørbæk med sin store kommunikationsforståelse og politiske erfaring hjælpe os med at få bredt ud til vores interessenter,” siger Bolette Christensen, CEO i BØRNEfonden.

Anna Rørbæk kommer fra en stilling som rådgiver hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, hvor hun har rådgivet virksomheder og organisationer i strategisk kommunikation, PR og politisk interessevaretagelse. Tidligere har Anna Rørbæk bl.a. været ansat på Christiansborg først for Venstre og siden for Radikale Venstre, hvor hun fra 2006-2011 arbejdede med presse, kampagne og intern kommunikation.

”Jeg glæder mig til at blive en del af en visionær organisation med ambitiøse medarbejdere, som hver dag arbejder for, at børn og unge kan få et bedre liv i nogle af verdens fattigste lande. Jeg er stolt over, at jeg nu skal være med til at løfte en så meningsfuld opgave som en del af holdet i BØRNEfonden,” siger Anna Rørbæk.

Anna Rørbæk er 35 år og blev i 2005 uddannet Cand. mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet. Som chef for kommunikation og public affairs bliver Anna Rørbæk ansvarlig for BØRNEfondens kommunikation – intern såvel som ekstern, herunder til sponsorer, virksomheder, politikere, opinionsdannere og ikke mindst medierne. Hun tiltræder i sin nye stilling den 1. januar 2016.

Vedhæftede billede kan frit anvendes.

For yderligere kommentarer:

CEO Bolette Christensen kan kontaktes gennem pressekonsulent Rasmus Holm Thomsen: 6126-6701 / rht@bornefonden.dk

Anna Rørbæk kan kontaktes på, telefon 2621 0326.

Billeder

Information om BØRNEfonden

BØRNEfonden
BØRNEfonden
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V

70 22 12 11http://bornefonden.dk/

Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum