Nedlukningen af Danmark har haft en positiv effekt på luftforureningen hele i landet og også i København. Det er godt for københavnernes sundhed – og særligt de mindste københavnere. For børnene er nemlig mere udsatte for de negative konsekvenser af luftforurening sammenlignet med voksne.

Nu åbner byen gradvist igen, og i den forbindelse bør vi tænke nyt og skabe en by med renere luft. Det mener Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester i København. Hun har ved de netop afsluttede økonomiske forhandlinger på rådhuset forhandlet penge hjem til en analyse af, hvordan byen kan skærme børnene mod luftforureningen:

“Vores børn tager ekstra meget skade af luftforureningen, og de får flere skadelige stoffer fra luftforurening ned i lungerne sammenlignet med voksne. Nu har vi en enestående mulighed for at gøre noget andet, end vi plejer og skabe en by, hvor vores børn ikke bliver syge af den luft, de indånder. Derfor skal vi undersøge, hvordan vi kan arbejde med børnelivszoner, så vi kan beskytte børnene mod de skadelige partikler”, siger hun.

Bygger videre på stor indsats mod luftforurening

Arbejdet med børnelivszoner bygger videre på en stor indsats mod de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen i byen. Inden nedlukningen af København fremlagde en ekspertgruppe nedsat af sundheds- og omsorgsborgmesteren en række anbefalinger om at reducere de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening i København.

Og nu vil borgmesteren undersøge, hvordan man helt konkret kan beskytte specifikt børnene mod de farlige partikler.

“Børn er primært ude i trafikken om morgenen og om eftermiddagen i myldretiden, når trafikken er værst. På steder, hvor der er mange børn – legepladser, institutioner, biblioteker og andre steder – skal vi finde ud af, hvordan vi kan beskytte børnene, så de bliver udsat for så få af de skadelige partikler som muligt", siger Sisse Marie Welling.

Solid viden om luftforureningen på gadeniveau skal sammen med viden om, hvor i byen, der færdes mange børn – børnelivszoner – danne grundlag for at beskytte børnene mod luftforurening.

Fakta:

• Rapporten fra februar 2020 viste blandt andet, at omkring 460 københavnere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening. Det svarer til omkring 12 procent af alle dødsfald i København. På landsplan er kun rygning og fysisk inaktivitet årsag til flere for tidlige dødsfald.
• En børnelivszone er et meget lokalt nærområde, hvis afgræsning bestemmes af de fysiske og strukturelle faciliteter i området, som benyttes af børn. Fx daginstitutioner, skoler, fritidsforeninger, legepladser, grønne områder, idrætsfaciliteter etc. afhængig af børnenes alder.
• Udover analysen af børnelivszoner blev der i aftalen også afsat penge til en tilbagevendende børnesundhedsprofil. Undersøgelsen skal sikre, at Københavns Kommune systematisk indsamler data om børns sundhed som f.eks. fysisk aktivitet, foreningsdeltagelse, sociale medier eller risikoadfærd såsom alkohol og stoffer blandt børn i de københavnske folkeskoler. Børnesundhedsprofilundersøgelsen vil være en spørgeskemaundersøgelse, som udfyldes i skoletiden af børn i 3., 6. og 9.klasse hvert 2. år og første gang i efteråret 2021.