Børn på kattetogt
20.8.2020 09:34:02 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Katten Katharina
Børn i kommunens børnehaver kan fremover støde ind i en fræk kat, når de bevæger sig rundt i Hjørrings gader og kulturinstitutioner. Katten hopper efter sigende rundt på byens tage og fortæller røverhistorier fra gamle dage. Tre kulturinstitutioner, en børnehave og Hjørring Kommune er gået sammen om at udvikle et nyt tilbud, som skal lokke flere børnehaver ud af huset, rundt i byen og ind på kulturinstitutionerne.
Tre byvandringer og tre læringsforløb.
Med det nye bykort i hånden kan børnehaven på egen hånd bevæge sig rundt i Hjørring Midtby og høre katten Katharina fortælle om nogle af de kunstværker, der kan findes i gaderne. Kortet viser tre ruter, som ender hos hhv. Vendsyssel Kunstmuseum, Vendsyssel Historiske Museum og Hjørring Bibliotek. Herefter kan børnene komme ind på museerne/biblioteket og deltage i en aktivitet.
Børnene kan fx høre Katharina fortælle om Bjørn Nørgaards midgårdsorm på P. Nørkjærs Plads, inden de kommer ind på kunstmuseet og bygger deres egen midgårdsorm. Eller de kan høre om tyrestatuen i Brinck Seidelinsgade, inden de får fortællingen om Tyren Ferdinand på biblioteket.
Samarbejde på tværs
Tilbuddene er et resultat af et godt samarbejde mellem medarbejdere fra de tre kulturinstitutioner, Børnehaven Multiverset samt Hjørring Kommune. Samarbejdspartnerne har gennem det sidste år udviklet konceptet, og her har det især været givtigt, at få pædagogens perspektiv på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Museumsdirektør Sine Kildeberg fra Vendsyssel Kunstmuseum udtaler: “På kunstmuseet har vi tidligere høstet en række erfaringer om, hvordan vi skaber vedkommende formidlingstilbud til målgruppen. Disse erfaringer har vi haft et ønske om at bygge videre på. Det har været givtigt og inspirerende at høre pædagogernes vinkel på, hvordan det kan gribes an. Nogle gange har vores idéer været gode, og andre gange har pædagogerne udfordret os til at tænke anderledes, hvilket der nu er kommet et spændende projekt ud af målrettet børn i kommunens børnehaver.”
Skole- og dagtilbudschef Kari Rune Jakobsen udtaler: “Vi er meget taknemmelige for de gode kræfter og det samarbejde, som både kultur- og daginstitutioner har lagt i projektet. Børnene lærer og oplever verden på en anden måde, når de kommer ud og ser, hvad vores lokalsamfund har at byde på. Så det er skønt, at vi kan stå sammen om at skabe nytænkende tilbud til førskolebørnene.”
Nyt på vej
Samarbejdet har været så givende, at andre aktører er blevet nysgerrige på samarbejdsformen. Hjørring Kommune har derfor igangsat en version 2.0 af projektet, som vil munde ud i, at Kornets Hus, Herregården Odden, Vendsyssel Teater samt Nordsøen Oceanarium i samarbejde med fire børnehaver får udviklet fire nye tilbud til børnehaverne.
Nøgleord
Kontakter
Vil I se børn på besøg?
Ønsker I at se en børnehave deltage i tilbuddet, får Vendsyssel Kunstmuseum besøg af børn fra Børnehaven Bjørnen d. 27. august kl. 11.
For mere information kontakt: Konsulent Christine Lund Jakobsen, Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen, Hjørring Kommune tlf. 41223552Museumsinspektør Kathrine Hejborg Kristensen, Vendsyssel Kunstmuseum, khk@vkm.dk, tlf. 98 96 43 22
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

