Børn og unge i Guldborgsund får banebrydende madundervisning på Madskolen i Sakskøbing

Friske grøntsager, dej på fingrene og gang i gryderne. Fra næste skoleår får elever i Guldborgsund Kommune tilbudt et nyt og ambitiøst madkursus som en del af undervisningen i madkundskab. Her vil de lære at lave velsmagende retter helt fra bunden samtidig med, at de lærer om råvarer, madens grundsmage og det sunde måltid.
Guldborgsund Kommune er gået sammen med Sakskøbing Madhus om at tilbyde heldagskurser for børn og unge på Madskolen i Sakskøbing. Konceptet bygger på Meyers Madhus’ madkurser for børn og unge, Mod på Mad, som allerede med stor succes tilbydes til børn i folkeskoler og daginstitutioner i Københavns Kommune.
Kommunen har indkøbt 120 forløb årligt i de kommende tre år, så folkeskoleelever fra mellemtrinnet og opefter, specialklasser og ungdomsskoleelever kan komme på et heldags madkursus. Formålet er at inspirere den kommende generation til at lave mad fra bunden af gode og sunde råvarer.
”Vi ved, at gode madvaner grundlægges tidligt i livet. Madskolens kurser har et virkelig højt niveau, og samtidig foregår det på elevernes præmisser med leg og nysgerrighed i fokus. Jeg synes, det er fantastisk, at vi sammen med gode kræfter udefra kan tilbyde vores børn og unge fællesskaber og viden om mad og sund kost på en helt ny måde. Det er en politisk prioritering at arbejde for det gode børneliv, og det her forløb er et godt eksempel på, hvordan politik bliver til praksis,” siger borgmester Simon Hansen.
Margit Mikkelsen, der centerchef i Børn & Læring i Guldborgsund Kommune, glæder sig over det nye, unikke tilbud for eleverne.
”Vi er i forvejen rigtig glade for de muligheder, der ligger i dannelsesrygsækken, som giver inspiration og viden til børn og unge uden for klasselokalerne. Nu får skolerne endnu en mulighed for at give børnene nogle enestående rammer for undervisning i madkundskab og madkultur og endnu flere lærerige oplevelser,” siger hun.
Unikt og gennemprøvet koncept
Det er Sakskøbing Madhus og Claus Meyer, som har udviklet tilbuddet. Det kombinerer erfaringerne fra Meyers Madhus med adgangen til de gode, lokale råvarer fra Lolland-Falster, der vil indgå i størst muligt omfang i Madskolens kurser.
”Meyers Madhus har opbygget en solid erfaring inden for madkurser til børn, som nu stilles til rådighed for dette initiativ på Lolland-Falster. Guldborgsund Kommune har valgt at gå foran og prioritere børns sundhed og maddannelse, så de får kompetencer og viden, som de kan bruge resten af livet”, siger Claus Meyer.
Også det lokale fødevarenetværk Muld ApS er med i udviklingen af det nye madkoncept. Steffen Lund, der er investeringschef i Business Lolland-Falster, fortæller at Muld ApS er gået med i samarbejdet for at styrke kendskabet til og afsætning af landsdelens lokale råvarer.
”Vi vil gerne bidrage til at få lokale fødevarer ind i Madskolens tilbud og på den måde styrke erhvervsudvikling i fødevaresektoren på Lolland-Falster,” siger han.
I løbet af de næste måneder skal der ansættes en kok og daglig leder af Sakskøbing Madhus, som skal oplæres på Meyers Madhus og stå for madkurserne til kommunens elever. Når det nye skoleår begynder til august, kan skolerne booke de første forløb.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Margit MikkelsenCenterchef, Center for Børn & Læring
Tlf:25182800Claus Meyer
Tlf:25102700Steffen Lund
Business Lolland-Falster
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nyt tilbud skal give bedre vilkår til børn med særlige behov24.3.2023 16:42:38 CET | Pressemeddelelse
Fra juni i år får Guldborgsund Kommune et nyt og bedre aflastningstilbud til børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Det har stået på ønskelisten længe, siger Britta Lange, formand for Socialudvalget.
15 mio. kr. uddelt til foreninger og aftenskoler23.3.2023 17:57:54 CET | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget har netop uddelt 15 mio. kr. i tilskud til foreninger og aftenskoler, og godkendt ekstraordinære høje stigninger i foreningernes udgifter. Samtidig er der tegn på, at foreningerne er tilbage efter corona.
Kom med til bæredygtig fællesspisning på Hovedbiblioteket22.3.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 27. april inviterer Guldborgsund-bibliotekerne, i samarbejde med CELF og Europe Direct, til fællesspisning på Hovedbiblioteket. Det sker i anledning af den landsdækkende temauge: UGE 17 og ’Danmark Spiser Sammen’.
Guldborgsund har førerposition i internationalt samarbejde21.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en af de eneste kommuner i Europa arbejder Guldborgsund Kommune i hele seks interregionale EU-programmer. EU-projekterne giver værdi for både borgere, erhvervsliv og den grønne omstilling.
Guldborgsund Kommune skal have ny boligpolitik17.3.2023 10:42:01 CET | Pressemeddelelse
Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo i fremtiden? Det skal en ny boligpolitik for Guldborgsund Kommune være med til at give nogle bud på. Økonomiudvalget besluttede på sit møde mandag at bede de politiske fagudvalg og en lang række aktører om input til boligpolitikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum