Børn og unge i Billund Kommune dropper cigaretterne
4.11.2020 11:38:46 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Et projekt med forebyggelse af rygning i folkeskolerne i Billund Kommune har vist sig som en stor succes. Projektet, der hedder X:IT, har kun været i gang i et år, men resultaterne taler allerede deres tydelige sprog.
Således er andelen af børn og unge, der har prøvet at ryge cigaretter i 7.-9. klasse, faldet fra et gennemsnit på 14,5 procent i september 2019 til 8,5 procent i september 2020. Den største fremgang ses i 9. årgang. Her er andelen, der har prøvet at ryge, faldet fra 28 procent til 12 procent.
”Det er overraskende, at resultaterne allerede efter ét år er så gode. Det er vi svært tilfredse med. Vi ved, at det er afgørende at sætte ind på 7.-9. klassetrin, fordi der typisk sker en stigning i antallet af unge, som begynder at ryge, når de starter i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse, hvor de unge skal finde ind i nye sociale fællesskaber. Jo tidligere vi sætter ind, desto større er chancen for, at de unge ikke begynder at ryge,” siger Søren Dahl Stagaard, projektkoordinator på X:IT i Billund Kommune.
Flere initiativer hjælper
X:IT indebærer konkret otte lektioners undervisning, som klæder eleverne på til at vælge rygning fra. Forældrene inddrages også, da de sammen med eleven kan skrive under på, at eleven holder sig røgfri i hele skoleåret, mens forældrene forpligter sig på at tage samtaler med barnet om tobak. Endelig har Billund Kommune fra august 2019 indført røgfri skoletid på alle folkeskoler, så hverken elever, ansatte eller gæster må ryge i arbejdstiden – heller ikke uden for matriklen.
Resultaterne for det første år viser desuden, at færre elever har et fast forhold til rygning. Således er der ikke længere nogen elever, som ryger fast hver dag. For et år siden var der syv elever, som røg fast hver dag.
”Det er virkelig et flot resultat. Det er en anerkendelse til projektet, og det viser, at det hjælper at sætte fokus på, hvor skadelig og vanedannende rygning er,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Børneudvalget i Billund Kommune.
Fakta om X:IT
- Projekt X:IT er en forebyggelsesindsats under Kræftens Bekæmpelse. Projektet blev forud for sidste skoleår bredt ud på alle folkeskoler i Billund Kommune. I Billund Kommune er målet, at færre og færre elever skal begynde at ryge – med det ambitiøse mål at ingen elever ryger i 2025.
- Billund Kommune er partner i Røgfri Fremtid, som er et partnerskab startet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. Målet i Røgfri Fremtid er, at ingen børn og unge ryger i 2030, og at færre end fem procent af den voksne befolkning ryger.
Kontakter
Kontaktperson ved yderligere spørgsmål til projektet:
Søren Dahl Stagaard, projektkoordinator: 79 72 73 13
Kontaktperson ved behov for lokale cases:
Andreas Bjerre, presse- og brandingchef: 79 72 72 09
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny tandklinik i Grindsted rykker ind i Vesterbrogade 34.11.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver BC Mode på Vesterbrogade 3, og ikke Borgergade 3, der kommer til at danne rammerne for den nye tandklinik i Grindsted. Det har kommunalbestyrelsen besluttet. Samtidig fastholdes klinikken som en central del af arbejdet med Grindsted Bymidte.
Kulturskolens store Gallashow vender tilbage i 202726.10.2026 09:59:11 CET | Pressemeddelelse
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har samlet hele kommunen.
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
