Børn i Hjørring cykler for større trafiksikkerhed
16.6.2021 14:09:09 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Det er her, børn mellem 3 -10 år kan spænde cykelhjelmen og cykle for en god sag, mens familien hepper. Ved at deltage i cykelløbet støtter man Børneulykkesfondens arbejde med at nedbringe antallet af børneulykker i trafikken. Kids Tour er en landsdækkende begivenhed, hvor en række byer skiftes til at være værtsby for løbet.
- Vi er glade for, at Hjørring skal være værtsby for Kids Tour. Det kræver træning, når børn skal lære at færdes sikkert i trafikken, og de sunde vaner starter tidligt. Med et event som dette får børnene mulighed for at øve sig, samtidig med at de har det sjovt og mærker glæden ved at motionere. Og så får vi sat fokus på at bruge cyklen som transportform, når vi skal rundt, siger Mai-Britt Beith, der er Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
Cykelløbet starter ved Skolevangen, og der vil være en masse forskellige aktiviteter for hele familien på den store parkeringsplads ved Muldbjergskolen. På pladsen vil børnene bl.a. have mulighed for at træne trafikkens regler på trafiklegepladsen og lære førstehjælp i Børnenes Førstehjælpsskole.
Ruten er en 1 km lang rundstrækning, der både er publikumsvenlig og sikkert skærmet af for trafikken. Der er forskellige starttider og distancer fra 2 til 6 km, alt efter børnenes alder.
Kids Tour arrangeres i samarbejde med Momentcph og Børneulykkesfonden. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for bl.a. at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark.
Info om Kids Tour
- Køb billet til cykelløbet på www.kidstour.dk
- Alle tilmeldte børn får et startnummer, goodiebag og et diplom, når målstregen er krydset.
- Kl. 10.00 åbner cykelpladsen. Starttiderne er kl. 12.00 for 3-4 år (2 km), kl. 12.30 for 5-6 år (3 km), kl. 13.00 for 6-8 år (4 km) og kl. 13.30 for 9-10 år (6 km).
- Prisen pr. barn er 75 kroner for at deltage i cykelløbet. Aktiviteterne på pladsen er gratis for søskende.
- Der kan ikke købes mad og drikke på pladsen.
- Startnummer kan afhentes fredag d. 13. august mellem kl. 14.00 – 17.00 hos Hyundai Hjørring på Vandværksvej 8 eller på pladsen ved Muldbjergskolen mellem kl. 10.00 - 12.00 på dagen.
- Læs mere på www.kidstour.dk
Kontakter
For yderligere information:
Eliteidrætskoordinator Nicholas Krobath Olesen, e-mail: nko@hjoerring.dk
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
700 unge og 1.000 forældre sætter kurs mod fremtidens uddannelser2.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 5. november samles ungdomsuddannelser, virksomheder, elever og forældre til den årlige Uddannelsesmesse i Hjørring. Her skal unge mennesker inspireres til at blive nysgerrige på deres fremtidsmuligheder gennem møder, dialog og konkrete erfaringer.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Kultur, Teknik- og Miljøforvaltningen29.10.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torben Agerkilde er ny direktør pr. 1. december. Han kommer med solid ledelseserfaring fra Region Midtjylland og en faglig baggrund som arkitekt.
Nordjylland hylder sine plejefamilier21.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
475 plejeforældre samles i Vrå til den største fælles temadag af sin slags i regionen.
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

