LEGOLAND Billund

Børn fra Julemærkehjemmene tændte julelyset i LEGOLAND® og i det 10 meter høje LEGO® DUPLO® juletræ

Del

To dage før LEGOLAND slår dørene op til en helt ny sæson, blev julelyset tændt for første gang i LEGOLAND af børn fra julemærkehjemmene, som var kommet på besøg for at markere den forestående åbning af Jul i LEGOLAND og et helt nyt samarbejde mellem LEGOLAND og Julemærkefonden.

En måned før juleaften lige omkring kl. 17.00 blev julelyset tændt i LEGOLAND. Børn fra julemærkehjemmene var kommet på besøg for at hjælpe med at tænde julelyset og samtidig markere et nyt samarbejde mellem LEGOLAND og Julemærkefonden.

- Vi har arbejdet på det øjeblik rigtig længe, så det var virkelig magisk at se alle julelysene her i LEGOLAND blive tændt af børn fra julemærkehjemmene, som vi har lavet et helt nyt samarbejde med. Sammen med gæsterne samler penge ind til Julemærkefonden og inviterer alle børnene fra julemærkehjemmene på besøg i løbet af julen, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.

Direktøren i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen, var også i LEGOLAND og glæder sig over det nye samarbejde.

- Vi er meget glade for vores nye samarbejde med LEGOLAND. Samarbejdet kommer til at strække sig igennem hele julen, og det kan forhåbentligt både være med til at give børnene på julemærkehjemmene nogle fantastiske oplevelser i LEGOLAND og nogle midler til vores arbejde for et børneliv uden mobning, ensomhed og mistrivsel, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.

Jul i LEGOLAND åbner på lørdag

På lørdag kl. 10.00 åbner LEGOLAND officielt dørene til den helt nye sæson, og ifølge direktøren er det bestemt noget, man kan glæde sig til.

- Der er blevet knoklet hele året for at gøre klar til den helt nye sæson og for at skabe en helt magisk julestemning i LEGOLAND. Efter i dag glæder vi os bare endnu mere til på lørdag, hvor porten går op til den første juleåbningsdag i LEGOLAND, siger Christian Woller.

Jul i LEGOLAND kan opleves på 23 åbningsdage fra lørdag den 26. november til og med lørdag den 31. december.

Kontakter

Billeder

Information om LEGOLAND Billund

LEGOLAND Billund
LEGOLAND Billund
Nordmarksvej
7190 Billund

http://www.legoland.dk

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum