Børn fra Holstebro planter de første af 250.000 træer i Coops folkeskov
6.5.2021 09:45:12 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Invitation
Tirsdag og onsdag den 11. og 12. maj begynder Coop at plante 250.000 træer i den første af en række folkeskove, koncernen har planlagt over hele Danmark.
Den første folkeskov er ved Idomlundvej 12 i Holstebro.
Onsdag den 12. maj fra kl. 9 – 11 vil eleverne fra to lokale 5. klasser plante nogle af de første frugttræer og bærbuske.
Redaktionen er meget velkommen til at overvære plantningen og høre mere om projektet. Til stede er klimachef i Coop, Peter Svendsen, der er ansvarlig for projektet, repræsentanter fra Hedeselskabet samt det lokale skovråd.
I løbet af de to dage vil ca. 150 børn fra 3.-8. klasser komme og deltage.
Arealet ved Idomlund er på 113 hektarer (svarende til 226 fodboldbaner). Coop har købt det i samarbejde med Hedeselskabet, som kommer til at stå for beplantningen, der altså begynder i næste uge.
Over de næste 10 år er målet at plante 1000 hektarer skov. Formålet med Coop Folkeskove er at skabe ny natur, der kan bidrage til øget biodiversitet, beskytte drikkevandet, skabe rekreative fællesarealer og forbedre klimaet.
Finansieringen sker blandt andet gennem salg af skovbeviser på coopfolkeskove.dk, donation af tomme flasker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen eller ved valg af Coop Folkeskove som fordel i Prime i Coop app’en.
Hedeselskabet står for introduktion og undervisning til Coop Folkeskove, når børnene ankommer. Undervisningen besvarer spørgsmål som: Hvorfor planter vi skov hvad godt gør det for klima, miljø, naturen og mennesker.
Efter endt undervisning (ca. ½ time) vil skovfoged Henning Bilberg, hjælpe børnene med at plante.
Tilmelding og yderligere information: Klimastrategisk projektleder Kira Toft Schmidt, 21 57 09 52 / kira.toft.schmidt@coop.dk
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Lille ny københavnsk chokoladeproducent kommer ud i 300 butikker27.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det, der begyndte i små lokaler på Nørrebro, når nu ud til millioner af danskere. Under et halvt år efter sejren ved Irma-prisen på Coops hovedkontor i september 2025 er Gleans prisvindende træstamme rykket ind i Irmas sortiment, og ud på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen samt udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Lille århusiansk fødevareproducent kommer ud i knap 300 butikker24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den århusianske fødevarevirksomhed Nocla har med en innovativ tilgang til fødevareproduktion skabt en moderne dansk og økologisk fortolkning af en klassisk sojasauce. Produktet hedder Shoyu, og det er Noclas første i detailleddet, der nu, som en del af Irma-vareserien, rykker ind på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Coop sænker priserne på over 200 mejeri-varer10.2.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Thise Mejeri investerer Coop i prisfald på økologisk mælk
Åbningsdag for ny 365discount ved Diget nærmer sig2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 07.00 åbner den splinternye 365discount ved Diget i Glostrup. Der vil være gaveposer til de første 50 kunder i køen og gratis kaffe til alle fra 06.15 – 09.30.
I dag starter Coops nye medlemsbonus: 5% på alt frisk frugt & grønt27.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag får Coops mere end to millioner medlemmer 5 % bonus på alt frisk frugt og grønt i SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen – en af de hidtil største bonusforhøjelser i Coops historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
