Børn, der går til fritidsaktiviteter, føler sig mindre stressede

I debatten om børn og unges trivsel under coronakrisen har der – forståeligt – været et stort fokus på de fællesskaber, børnene har måttet undvære i skolerne. Lige så vigtigt er det dog at rette fokus mod de positive fællesskaber, som børnene lige nu går glip af i foreningslivet.
Tal fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som Børns Vilkår og TrygFonden gennemførte i sidste kvartal af 2019 blandt 1.820 børn i 6. og 9. klasse, viser, at børn der ikke går til fritidsaktiviteter, har flere ugentlige symptomer på mistrivsel sammenlignet med børn, der går til fritidsaktiviteter.
Hvert femte barn uden fritidsaktiviteter fortæller, at de ofte eller hele tiden føler sig stressede. Til sammenligning angiver kun 12 pct. af de børn, der har mellem 1-6 fritidsaktiviteter ugentligt, at de ofte eller hele tiden føler sig stressede.
Foreningslivet udgør et vigtigt frirum
Tallene er særligt vigtige i en tid, hvor store dele af foreningslivet er lukket ned, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl:
”Vi ved fra BørneTelefonen, at mange unge netop nu sidder derhjemme og er bekymrede og ensomme, fordi de ikke føler sig som en del af de fællesskaber, de plejer. Det er følelser, der kan udvikle sig til decideret mistrivsel, hvis de ikke får den rette hjælp."
De nye tal viser også, at blandt de børn, der ikke går til fritidsaktiviteter, oplever dobbelt så mange at have lavt selvværd sammenlignet med børn, der går til fritidsaktiviteter ugentligt. Samtidig har de mindre lyst til at gå i skole.
”Vi arbejder for, at flere børn og unge deltager i positive, sociale fællesskaber, fordi det styrker børn og unges trivsel. Foreningslivet er for mange et vigtigt frirum. Her har de mulighed for at indtage en anden rolle, og de kan blive set på med andre øjne. Samtidig kan de blive gode til noget andet end dansk og matematik og tage den positive oplevelse med sig i andre sammenhænge,” siger Dorte McGugan, udviklingschef i TrygFonden.
”Det bedste i ugen er håndboldtræning og sammenspil i et band. Der er ingen fra skolen på mit håndboldhold og kun én fra skolen i bandet, jeg er med i, så der slapper jeg mest af.” 14-årig pige til BørneTelefonen
Foreninger kæmper for at holde gejsten og fællesskabet oppe
Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Chris Preuss, fortæller, at næsten halvdelen af de 5.000 lokalforeninger under DUF’s 78 medlemsorganisationer har erstattet deres normale aktiviteter med digitale alternativer som for eksempel hjemmespejd, virtuel musikundervisning og bordrollespil under nedlukningen.
"I foreningerne dyrker vi mødet mellem mennesker, som samles om et formål, en idé eller en drøm, men samtidig mødes vi med en grundlæggende indstilling om, at alle har værdi, fordi de er til, og fordi de er med – ikke fordi de kan noget særligt. Foreningerne gør lige nu et bravt arbejde for at holde gejsten og fællesskabet oppe, selvom vi ikke kan få alle engageret på samme måde digitalt, og det er særligt dem, der i forvejen har det svært.” siger Chris Preuss.
Nøgleresultater fra undersøgelsen
• Blandt børn, der ingen fritidsaktiviteter har, angiver 20 pct., at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede. Til sammenligning har 12 pct. af de børn, der har mellem 1-6 fritidsaktiviteter ugentligt, angivet, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede.
• Børn, der går til fritidsaktiviteter ugentligt, har mere lyst til at gå i skole sammenlignet med de børn, der ikke går til fritidsaktiviteter ugentligt. Således oplever 46 pct. af de børn, der ikke går til fritidsaktiviteter ugentligt, at de for det meste eller altid har lyst til at gå i skole – hvor det samme gælder for 62-68 pct. blandt de børn, der går til fritidsaktiviteter ugentligt.
• Børn, der ikke går til fritidsaktiviteter, har flere symptomer på mistrivsel ugentligt sammenlignet med børn, der går til fritidsaktiviteter.
• Hvert femte barn, der ikke går til fritidsaktiviteter ugentligt, har lavt selvværd. Det er dobbelt så mange, som blandt de børn, der går til fritidsaktiviteter ugentligt.
Tallene er en del af en større undersøgelse, som blev foretaget blandt 1.820 elever i 6. og 9. klasse i oktober og november 2019. Undersøgelsen indgår i en større rapport om stress blandt børn og unge, som TrygFonden og Børns Vilkår udgiver i juni.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Julie TroldborgPressechef
Tlf:29 80 18 45jutr@bornsvilkar.dkBilleder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
BørneTelefonen og HØRT ruster sig til julen, hvor konflikter og tunge tanker præger samtalerne med børn og unge22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år havde BørneTelefonen og HØRT knap 1.200 samtaler med børn og unge i juledagene fra d. 23. til den 31. december. Det er forventningen, at der også i år vil være travlt på linjerne, og derfor skruer organisationen op for kapaciteten, så flere frivillige rådgivere har mulighed for at tage vagt i julen.
Børns Vilkår: 111.123 børn havde højt fravær sidste år - et systemisk svigt, der kræver målrettet indsats17.12.2025 09:42:05 CET | Pressemeddelelse
111.123 elever havde over 20 fraværsdage sidste skoleår. Det svarer til hver femte elev i den danske folkeskole. Børns Vilkår kalder det et systemisk svigt og efterlyser ambitiøse investeringer og mærkbar handling.
Ny rapport: Alt for mange børn i Danmark lever med alvorlige svigt som vold, misbrug og overgreb25.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange børn i Danmark bliver svigtet af voksne, der burde passe på dem. Antallet af børn, der er ofre for anmeldte seksualforbrydelser, er på sit højeste i 10 år, og mere end hver tredje dansker ville tøve med at foretage en underretning, hvis vedkommende havde kendskab til, at et barn blev udsat for fysisk vold. Det viser Børns Vilkårs statusrapport ’Svigt af Børn i Danmark’, der i dag udkommer for niende år i træk.
Mange børn af forældre med psykisk sygdom ender i udsathed – skolefravær er et af de tidlige tegn, viser ny analyse13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn af forældre med psykisk sygdom er i større risiko for at mistrives og få det svært senere i livet. Alligevel går mange af disse børn under radaren og må klare sig selv. En ny stor registeranalyse viser bl.a., at lav trivsel i skolen og højt fravær er vigtige pejlemærker for, hvordan børnene vil klare sig.
Landsdækkende kampagne til unge i nattelivet ruller ud igen15.10.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Om natten, når de fleste sover, kontakter unge Børns Vilkårs anonyme rådgivningslinje HØRT. De tunge temaer som konflikter i relationer, selvmordstanker og vold fylder langt mere end om dagen. For andet år i træk er HØRT derfor til stede i nattelivet på garderobemærker, så flere unge opdager, at der døgnet rundt er en lyttende voksen at række ud til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
