Helsingfors Universitet

Børn af lavindkomstfamilier bliver oftere ramt af psykiske lidelser senere i livet

Del
En opfølgning på en million danske børn viser, at en fjerdedel af alle børn født i familier i den laveste indkomstklasse udviklede en psykisk lidelse senere i livet. Studiet øger vores forståelse for, hvordan socioøkonomiske forskelle i barndommen påvirker den mentale sundhed i voksen alder.

Forskere fra Helsingfors Universitet, Aarhus Universitet og The University of Manchester har undersøgt sammenhængen mellem forældres socioøkonomiske status og deres børns risiko for på et tidspunkt senere i livet at blive ramt af psykiske lidelser.

– Vores undersøgelse viser, at jo længere et barn vokser op i en lavindkomstfamilie, desto større er risikoen for, at personen rammes af en psykisk lidelse senere i livet, fortæller Christian Hakulinen, universitetslektor i hälsopsykologi ved Helsingfors Universitet.

En million danske børn født mellem 1980 og 2000 deltog i undersøgelsen. Forældrenes indkomst blev vurderet i børnenes 0, 5, 10 og 15-årsalder. Familierne blev inddelt i fem indkomstklasser, så forskerne kunne måle på variationer i indkomst i løbet af barndommen.

Undersøgelsen fulgte op på børnenes mentale sundhed fra de var 15 år gamle til op imod deres 37. leveår. Undersøgelsens sygdomsinformationer blev hentet ud af et psykiatrisk register, der forudsætte, at patienten er blevet indlagt til behandling på et psykiatrisk sygehus, klinik eller afdeling på grund af psykiske problemer. I sin helhed fandt opfølgningsdelen af undersøgelsen sted i årene 1995–2016.

Resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMC Medicine.

Hvert fjerde barn fra laveste indkomstklasse udviklede en form for psykisk lidelse

Undersøgelsen viser, at 25,2 procent af børn født i familier fra den laveste indkomstklasse fik diagnostiseret en psykisk lidelse inden de fyldte 37 år. I den højeste indkomstklasse udviklede 13,5 procent af børnene en psykisk lidelse i voksen alder.

– Af alle de psykiske lidelser, der er blevet observeret, er spiseforstyrrelser den eneste undtagelse. For dem gælder det, at et lavere indkomstniveau er forbundet med en lavere risiko for at udvikle lidelsen, siger Hakulinen.

Undersøgelse viser også, at jo længere et barn levede i en fattig familie, desto større var risikoen for psykiske lidelser senere i livet.

– Af de børn, som i hele sin barndom voksede op i en lavindkomstfamilie, blev en tredjedel diagnostiseret med en form for psykisk lidelse. Af de børn som levede hele sin barndom i familier i den højeste indkomstklasse blev 12 procent diagnostiseret med psykiske lidelser, fortæller Hakulinen.

Vigtigt med forebyggende arbejde i barndommen

Studiet fokuserer på danske familier, men resultatet er ifølge Hakulinen også relevant for andre nordiske lande, for behandlingen af sindslidelser er opbygget på ligende måder i samtlige de nordiske lande.

– Hovedsageligt behandles svære, funktionsnedsættende psykiske lidelser på specialsygehuse og -afdelinger, særligt hvis de viser sig i tidlig voksenalder, påpeger Hakulinen.

Undersøgelsens resultater viser, at barndommens socioøkonomiske omstændigheder hænger sammen med voksenlivets mentale sundhed og udviklingen af psykiske lidelser, så Hakulinen ønsker mere fokus på forebyggende indsatser og behandling af lidelser allerede i løbet af barndommen.

– Tiltag med fokus på børn, for eksempel interventioner der støtter forældreskabet, kunne gavne særligt familier med et lavt indkomstniveau. Det ville afvende de psykosociale risici, de økonomiske vanskeligheder typisk forværrer, siger Hakulinen.

*** 

Undersøgelsen indgår i projektet Psykiske lidelser og arbejdsmarkedsudsigter, der finansieres af Finlands Akademi. Undersøgelsen har også fået støtte fra Lundbeckfonden, Stanley Medical Research Institute og det Europæiske Forskningsråd.

Referens: Hakulinen C, Mok PLH, Horsdal HT, Pedersen CB, Mortensen PB, Agerbo E, Webb RT. Parental income as a marker for socioeconomic position during childhood and later risk of developing a secondary care-diagnosed mental disorder examined across the full diagnostic spectrum: a national cohort study. BMC Medicine. DOI: 10.1186/s12916-020-01794-5

Kontakter

Christian Hakulinen, universitetslektor i hälsopsykologi, Helsingfors universitet
Tlf. +358 50 448 2041
E-mail: christian.hakulinen@helsinki.fi

Information om Helsingfors Universitet

Helsingfors Universitet

FI-00014 Helsingfors

+358 2941911http://www.helsinki.fi

Helsingfors universitet är Finlands äldsta och största universitet, en internationell akademisk gemenskap med 40 000 studerande och forskare. På de internationella rankinglistorna placerar sig Helsingfors universitet i regel bland de 100 bästa universiteten. Universitetet grundades 1640.

Følg pressemeddelelser fra Helsingfors Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye