”Uden på der er jeg bare sådan fuldkommen stoneface. Jeg lytter og taler, men inden i så kan jeg godt være rigtig ked af det”, fortæller Christian på ti år i en ny rapport om børn som pårørende til forældre med psykisk sygdom.

Generelt trives børn som Christian dårligere end andre børn, viser rapporten som Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond offentliggør i dag. Børnenes svære situation afspejles blandt andet i rapportens data fra BørneTelefonen, hvor fire ud af ti henvendelser med børn om at have en forælder med psykisk sygdom i de første tre kvartaler af 2021 handlede om psykisk mistrivsel som angst, selvmordstanker og selvskade. Det er næsten dobbelt så mange som i andre samtaler.

”Resultaterne fra den nye rapport er foruroligende og bekræfter, hvor dårligt en del af de her børn har det. Børnene skal have lettere adgang til den hjælp, de har brug for. Alt for mange børn står alene med svære tanker og følelser, og der bliver alt for sjældent spurgt ind til, hvordan de har det. Det er på tide, at vi i fællesskab tager ansvar for de børn og handler”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Foruden data fra BørneTelefonen bygger rapporten på interviews med børn af forældre med psykisk sygdom, data fra Psykiatrifondens rådgivning og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse, hvoraf 3,8 pct. oplyser at være pårørende til en forælder med psykisk sygdom.

Børnene skal have ret til hjælp og støtte

Børn af forældre med psykisk sygdom fortæller i rapporten om trætte, triste forældre uden overskud og med kort lunte. Det gælder uanset, hvilken psykiatrisk diagnose forælderen har. Børnene fortæller også om en uforudsigelig og utryg hverdag, hvor gode oplevelser kan blive aflyst på grund af forælderens sygdom. Og så oplever børnene at stå med et stort ansvar, hvor de f.eks. putter lillesøster eller får familien op om morgenen.

”Vi har givet ordet til de pårørende børn, der desværre alt for ofte går under radaren. Alt for mange mistrives og bærer et ansvar, der ikke er for børn. Konsekvenserne er store – de risikerer dårligere skolegang, problemer med sociale relationer, og så er de i forhøjet risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Vi kan ikke være bekendt at overlade de her børn til sig selv”, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond anbefaler, at voksenpsykiatrien i alle regioner bliver forpligtet til at spørge, om patienten har børn. Personalet skal i samme omgang tilbyde samtaleforløb til patienten og patientens børn. De anbefaler desuden, at alle kommuner skal etablere tilbud om pårørendevejledning til børn af forældre med psykisk sygdom.

”Vi ved, at alt for mange børn af forældre med psykisk sygdom ikke får den hjælp, de har brug for, og det forringer deres livskvalitet. I partnerskabet ser vi derfor et stort potentiale i at tage fat, der hvor børnene kan opspores. For vi skylder dem at blive set, lyttet til, talt med og ikke mindst hjulpet til at kunne håndtere deres situation”, siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.

Fakta:

• Rapporten ’De oversete børn’ er et led i et femårigt partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond. Rapportens formål er at gøre opmærksom på børnegruppens sårbarhed og behov for tidlig opsporing, hjælp og støtte. Rapporten kan downloades på sporgmere.dk/viden/

• Partnerskabets vision er, at alle børn og unge af forældre med psykisk sygdom er i trivsel i 2030: De udvikler sig alderssvarende, og deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.

• 310.000 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom, og syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden.

• Mere end halvdelen af børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom bliver selv syge senere i livet.

• I de første tre kvartaler af 2021 gav 47 pct. af samtalerne med børn af forældre med psykisk sygdom på BørneTelefonen bekymring om omsorgssvigt. Til sammenligning opstod bekymringen i 9 pct. af alle andre samtaler med børn og unge.