Landdistrikternes Fællesråd

Borgmestre: Udligningsaftale skaber solidt fundament for kernevelfærd

Del
I landdistriktskommunerne Guldborgsund, Varde og Læsø er der generelt stor tilfredshed med den aftale, som regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Alternativet tirsdag er nået til enighed om.
Borgmestre i landdistrikter er tilfredse med udligningsaftale.
Borgmestre i landdistrikter er tilfredse med udligningsaftale.

På borgmesterkontorerne rundt om i Landdistrikternes Fællesråds medlemskommuner er der flere steder glæde at spore efter læsning af aftalen om et nyt udligningssystem. 

- I mine øjne er dagens bedste nyhed, at vi nu er en række kommuner, der får chancen for at give vores borgere en service på niveau med andre kommuner. Det er netop udligningsordningens formål at sikre et nogenlunde ens serviceniveau, uanset hvor i landet, man bor. Det får vi med dette forlig, og derfor er vi naturligvis godt tilfredse med den aftale, som et bredt flertal står bag, siger John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune. 

Fra det vestjyske er der også rosende ord til aftalen. 

- Inden forhandlingerne om en ny udligningsreform havde vi det krav, at den kommunale udligning skulle gøres forståelig, forudsigelig og retfærdig. Det synes jeg, partierne bag aftalen er lykkedes med. Den ubalance, der har været i Danmark - hvor det for et stort antal kommuner har været næsten umulig at finansiere den velværd, der i andre kommuner har været normal - er nu kommet i bedre balance, siger Erik Buhl (V), borgmester i Varde Kommune.

Også på Læsø er der glæde at spore over den nye aftale, som skaber et bedre fundament under kommunens økonomi. 

- Vi er rigtig glade for, at øernes tilskud er hævet fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr. og permanentgjort. Det betyder, at vores kommune overlever, hvilket er altafgørende for os, siger ø.kommunens borgmester Karsten Nielsen (DF). 

Aftalen om en ny udligningsreform blev præsenteret tirsdag i Finansministeriet. 

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Borgmestre i landdistrikter er tilfredse med udligningsaftale.
Borgmestre i landdistrikter er tilfredse med udligningsaftale.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye