Borgmestre til Christiansborg: Flyt flere uddannelser til landdistrikter

Centraliseringen af videregående uddannelser er vokset i en årrække i de største byer. I dag ligger over 80 pct. af uddannelsespladserne i Aarhus, Aalborg, Odense, Roskilde eller hovedstadsområdet.

Udviklingen bekymrer Landdistrikternes Fællesråd og borgmestrene i en lang række af deres 47 medlemskommuner, der vil have Folketinget til at sikre en bedre geografisk fordeling.

I en rundspørge foretaget af Landdistrikternes Fællesråd, som netop er offentliggjort i Jyllands-Posten, svarer 9 af 10 borgmestre, at videregående uddannelsesmuligheder er "vigtigt" eller "meget vigtigt" for bosætningen i deres kommune. Samme andel giver udtryk for, at den nuværende placering af videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til affolkningen i yderområderne.

- Vi ønsker mulighed for, at man kan tage en lang række uddannelser flere steder, det vil sige uden for de største byer, så man som ung ikke absolut er nødsaget til at rejse langt for at få sin uddannelse, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

Han mener, der bør skabes bedre muligheder for at flere uddannelser, f.eks. kortere og længere videregående uddannelser, men også ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser, kan tilbydes flere steder i landet.

- En nøgle til at fastholde de unge i landdistrikterne er, at de kan uddanne sig lokalt. Når unge mennesker er nødt til at flytte ind til de større byer, er det, fordi det er der, mulighederne er, når de skal videreuddanne sig, siger Steffen Damsgaard. 

Han bliver bakket op af 40 borgmestre, som blandt andet mener, at det vil blive lettere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til stillinger i det private erhvervsliv og i det offentlige, hvis der var flere uddannelsesmuligheder i lokalområdet. 

Også Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti støtter forslaget. Mette Hjermind Dencker (DF) og Magnus Heunicke (S), der begge er landdistrikts- og øordfører, oplyser til Jyllands-Posten, at uddannelsesmuligheder i hele landet er afgørende for udviklingen. 

Ryk uddannelser ud af de største byer

I forslaget fra Landdistrikternes Fællesråd ligger det, at konkrete uddannelser skal flyttes tættere på de områder, som uddannelserne sigter mod. Det kan for eksempel være områder, hvor der er klynger af virksomheder indenfor produktion, energi, offshore eller turisme. 

- Jeg mener, det er helt oplagt at tænke i at lægge uddannelser der, hvor erhvervslivet har brug for de færdiguddannede, siger Steffen Damsgaard og fortsætter: 

- Det er altså ingen naturlov, at uddannelser inden for f.eks. fødevarer, natur og industri skal ligge i de største byer. Det giver ikke mening, at uddannelser inden for naturressourcer, jordbrugsøkonomi og skov-og landskabsingeniør alle sammen ligger i København.

Landdistrikternes Fællesråd peger på, at en udflytning af uddannelser skal bygge oven på de politiske initiativer for at skabe et land i balance og fremhæver bl.a. udflytningen af statslige arbejdspladser. 

Bedre incitamenter og politisk pres 

Hvis Danmark skal i bedre balance, er det nødvendigt, at politikerne giver uddannelsesinstitutionerne større økonomiske incitamenter til at placere flere uddannelser uden for de største byer, mener Landdistrikternes Fællesråd.  

 - Vi har et fælles ønske om et Danmark i balance. Men det kræver handling bag ordene. Virkeligheden er, at for at udvide det nuværende uddannelsesudbud i landdistrikterne, så skal de nødvendige økonomiske incitamenter sikres. Det er en politisk opgave, understreger Steffen Damsgaard, som ikke er afvisende overfor, at det kan blive nødvendigt at lægge et politisk pres på uddannelsesinstitutionerne. 

Damsgaard mener, at flere uddannelsesmuligheder i landdistrikterne vil være en gevinst, ikke bare for de unge, men også for erhvervslivet og samfundsudviklingen. 

En analyse fra Dansk Erhverv viste nemlig, at arbejdsmarkedet om blot tre år - i 2020 - bliver presset i 62 ud af 98 kommuner, fordi der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er der brug for flere uddannelsesmuligheder. 

Siden 2009 er den markante vækst i antallet af videregående uddannelsespladser primært sket i de største byer, mens væksten uden for universitetsbyerne har været langt mindre.

Landdistrikternes Fællesråd vil nu arbejde for opbakning til forslaget i Folketinget, ligesom rådet vil arbejde med flere konkrete anbefalinger og forslag, der kan bidrage til at stimulere udbuddet af uddannelser i hele landet.